Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

286 SEKTIONSMODER Hygienetekniken er uanseet »Udvæskterne« for Tiden paa gode Veie til at blive upopulær gjennem de mange Krav, som den stiller til de bevilgende Myndigheder. Desværre, disse glemmer paa sin Side ogsaa ofte, al der inden den hygieniske Videnskab i Lobet af cn Menneskealder er gjort saa store Opdagelser, og at der er skeet cn saa stor Udvikling i den praktiske Hygiene- teknik, al Kravene faar sin naturlige Berettigelse. En ældre Arkitekt sagde engang til mig: Spar ikke paa Anlægget! Det gjør Intet, om det falder lidt dyrt med tiet samme; efter 10 Aars Forløb spørger Ingen om, hvad det har kostet; men da spørger man, om det cr bekvemt og solidt udført. Noget sandt deri — men ogsaa noget farligt! Sætningen passede i cn Tid, da det at bygge et større Sygehus, et Sindssygeasyl eller lignende var en sjclden Begivenhed. I vore Dage faar man ikke Tid til at glemme, at cl Anlæg var dyrt, forinden det næste staar for Tur. Men dertil kommer endnu ét. Med vor Tids raske Udvikling paa det medicinske og det hygienisk-tekniske Omraade oplever vi friskt væk, at et Anlæg, som vi f. Eks. for 15 å 20 Aar siden selv har været med al lave, allerede nu er forældet. Sligt opmuntret' ikke til at bruge flere Penge end akkurat høist nødvendigt. Det vil forstaaes, at jeg i mangt og meget af det, som jeg i mil Foredrag har nævnt, har havt Tanken særlig henvendt paa de hjemlige Forholde i Norge, hvilke jeg gjennem min Stilling som Konsulent i Medi- cinalstyrelsen er kommen i Berørclsc med. Vore smaa og ikke særlig rige Kystbyer og vore endnu mindre rige Landsogne vil gjerne være med paa at imødekomme Hygicnens Krav, reist af vor udmær- kede Lægestands Repræsentanter. Men den økonomiske Evne staar ikke altid paa Høide med de Interesseredes Vilje. Kanske har dette øvet altfor stærk Indflydelse paa mine Synsmaader om Nødvendigheden af Sparsomhed paa det hygieniske Omraade. Dog, jeg trøster mig med: Selv i vor, Elektricitetens hurtigløbende Tidsalder, maa der kjøres med Bremse. Lidt Sparsomhedsprædiken skader ikke; der cr alligevel nok af dem, som følger den »ældre Arkitekts« Raad. Fabrikshygiejnen og dens Udbredelse. Ingeniør J. V. W. Konoio. Dengang jeg skulde vælge Foredragsemne, var jeg i Tvivl om, hvorvidt jeg skulde vælge et specielt Emne fra ct enkelt Fag og behandle dette indgaaende, eller jeg skulde vælge et Emne af mere almen Interesse. Jeg har gjort dette sidste, dels fordi det specielle Emne kun særlig vilde interessere et ringere Antal af Sek- tionens Medlemmer, dels fordi det valgte Emne for Tiden er oppe i Udlandet, som man siger, og fordi der her foreligger cn Opgave, som jeg ikke alene gerne vilde vække Interesse for, men paa hvilken jeg tror, vi paa cn eller anden Maade bør tage fal her hjemme. Af Forholdene vedrørende Arbejdernes Sundhed i Arbejdslokalerne har man senest taget fat paa de hygi- ejniske Forhold, idet man jo langt lettere fik Øje for, at der var noget at gøre i Retning af Beskyttelse mod Ulykkestilfælde, men lidt efter lidt er det gaaet op for Folk, at der burde gøres noget for de hygiejniske For- hold, og her var for en stor Del de Sygdomsstatistikker, der fremkom, medvirkende, og del kan jo godt være, at der mange Steder cr fuld saa god Grund til at be- skæftige sig med de hygiejniske Forhold, der paavirker alle Arbejdere Dag efter Dag i Lokalet, som med Ulyk- kestilfælde, der jo i Reglen kun gaar ud over den en- kelte. Opgaven Fabrikshygiejnens Udbredelse deler sig i to: Maalet, der skal naas, og Midlet eller Midlerne, ved hvilket det naas. I de forskellige Lande arbejdes der selvfølgelig paa forskellig Maade for at naa dette Maal, og jeg skal i det følgende i store Træk skitsere, hvorledes der cr ar- bejdet i nogle af de store Lande. I England, det Land, hvor der først er skænket Fabrikshygiejnen særlig Interesse, og som man godt kan sige har været Foregangsmand paa delte Omraade, er det saa at sige Staten, der har taget Hovedinitiativet til Udbredelsen, idet den ikke alene beskæftiger sig med Maalet, men ogsaa med Midlerne. Maalet, som skal naas, angives i Factory acts samt i en Række special rules. Englands Factory acts er sidst revideret 1895 og stiller bestemte Fordringer med Hensyn til Renlig- hed, Ventilation, Luftrumfang, Sikkerhed o. s. v. Det Arbejde, der er udført, og den Maade, det er vokset paa, kan man nogenlunde dømme om efter den Forøgelse, der har været i det Personel, der bruges til at varetage Lovens Udførelse. I 1887 var der ialt 44 Superintending-inspectors og inspectors. I 1900 bestaar Staben af 140 Personer, og det uagtet det almindelige Tilsyn med Renlighed, Ventilation, Overfyldning af Værk- steder i 1891 er overdraget til Sundhedspolitiet. Dette blev gjort for en stor Del for at lette Fabriksinspek- tørerne for en Del Arbejde og tillade dem at arbejde videre paa nye Felter. Forholdet er dog saaledes, at Fabriksinspektionen dog ikke herved har mistet sin Indflydelse paa det almindelige sanitære Omraade. Ser den ved sine Besøg, at Reglerne foi' Renlighed o. s. v. ikke overholdes, indberettes det til det lokale Sundheds- politi. Tages indenfor cn rimelig Tid intet Hensyn til denne Indberetning,, har Fabriksinspektionen Ret til al tage de samme Forholdsregler, som det lokale Sund- hedspoliti havde været i Stand til. Fra 1891 bemyn- diges Fabriksinspektionen til at udstede special rules for enkelte Industrier med Hensyn til Hygiejne og Be- skyttelse mod Fare, hvormed den fører Tilsynet. Forud for disse var der factory acts af 1883 for Blyhvidt- fabrikker og af 1889 for Bomuldsvæverier. Den første Fabrikation er vi jo heldigvis, jeg tør godt bruge Ud- trykket, forskaanet for. Den anden ordner alt med Hensyn til Temperatur, Fugtighedsgrad, Ventilation i de forskellige Dele af Fabrikkerne og meddeler Tabeller for Fugtighed, Temperatur og Kulsyreholdighed, som skulle overholdes. Tilsynet er betroet en særlig Inspektør, og denne Speciallov har i 1897 faaet et Tillæg, der var Resultatet af de svundne Aars Erfaringer. Virkningen af Loven har været, at der i disse Fabrikker er opnaact ganske ypperlige Resultater, og skyldes for en stor Del den energiske Maade, paa hvilken denne inspector, Mr. Osborn, tog sig af Sagen. I 1893 ansattes de første kvindelige Inspektører; den Gang var der 2, nu er Antallet steget til 7. Fra 1891 kommer saa Nedsættelsen af en Række Kommissioner for at undersøge Hygiejneforholdene i forskellige Industrier. I Begyndelsen er disse Kommis- sioner sammensat udelukkende af Fabriksinspektører, men fra 1894 er det næsten udelukkende blandede Kommissioner, bestaaende af Fabriksinspektører og in- dustridrivende. I Henhold til den Rapport, der afgives af disse Kommissioner, udstedes der saa special rules for disse Industrier. I 1891 begynder Fabriksinspektionen særlig al be- skæftige sig med Støvet i Lervareindustrien. I 1893 nedsættes der en Kommission af Fabriksinspektører for at overveje, hvad der bør foretages for at opnaa en