Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

SEKTION XI 285 Jeg sagde for, at jeg tror, her kan spares; ja, jeg tror f. Eks., al her ligger en slor Opgave for Arkitek- terne i (leres Konstruklioner af Sygehuse og Kur- anstalter. Vi faar cn Skræk i Livet, paar vi nede fra Tysk- land erholdcr Melding om Anlæg til cn Pris af 8 å 10000 Mark — ja kanske mere pr. Seng. Det er disse storartede Indretninger, som vi norden- fra først maa ned og se paa, før vi gaar ivci hjemme med vore Anlæg. Alt var godt og vel med disse Studie- reiser, hvis vi kunne tage med os blot de nyttige Er- faringer, som Driften skaffer; men desværre, de fleste Stipendiater tager ogsaa med sig hjem visse Holte Efter- abelsestilbøieligheder, dem, de fattigere Nationer ikke har Raad til at soulenere. Men saa en Dag faar Sparsomhedsvenncrne et lidet Solslreif i Form af nogle nye danske Tuberkulose- sanatorier derovre i Jylland. Det gaar altsaa dog an at hjelpe sig, selv om man ikke kan bruge saa mange Penge. Hvor kan der spares? Ja, det kan ikke besvares saadan i sin Almindelig- hed. Jeg skal blot til al begynde med gjøre ct Tanke- eksperiment : Sæt, at en Læge for sine egne Penge skulde bygge el Sygehus, og denne Læge foruden at være fuldt hjemme i Sygehusdrift ogsaa havde indgaaende Kjendskab til Bygningsvæsen, saa at han kunde være sin egen Arki- tekt, Ingeniør og Bygmester helt ud til hver Detalj. Jeg gad dog se, om det ikke skulde kunne lykkes for en saaledes udrustet Mand at bygge et baade prak- tisk og billigt Sygehus. Men da man jo er nødt til at regne med 4 Per- soner, istedetfor alt samlet i én, saa gjelder det om, at hver af disse arbeider sig rigtig alvorlig ind i den ledende Idé, lænker sig ind i den Stilling, at de selv var med i Sygehusets daglige Drift, tænker sig, hvordan hver Ting vil virke, tænker sig som Sygepleier, ja tænker sig som Syg. Hvor meget skal der ofres paa at gjøre alt saa bekvemt som muligt, og hvor meget kan man med Rime- lighed fordre af Personalet, naar man for at spare er nødt til at gjøre del lidt mindre bekvemt. Bare f. Eks. el saadant Spørgsmaal som Vandtapninger og Udslags- steder for Afløbsvand. Hvor mange, hvor lang Vei til dem skal kunne tolereres? Og saa de underordnede Rum som Skylle- eller Thekjøkkener, Vaskerum, Magasiner o. 1. Monstro om de altid alle er saa paakrævede. Jeg har sect Syge- husplaner, hvor man i cn rummelig Korridor eller For- gang har skallet Plads baade for det ene og del andel og, saavidt jeg har kunnet erfare, uden Gene for Driften. Jeg kommer nu til et Hovedpunkt, som jeg tror har skaffet mange unødige Anlægsudgifter, baade for Sygehuse, Kuranstaller og Skoler, nemlig det meget om- tvistede Begreb »Luftkubiis*. Der kræves i Hygienens Navn saa og saa mange Kubikmeter Rumindhold pr. Individ. Sygehusene faar i det faglige Omdømme formelig Karakterer efter Flot- hedsgraden af Kubus. Den rationelle Fremgangsmaade maa vel dog være, at man stiller Gulvfladen i første Række o: man gjør sig Rede for, hvor megen Plads man kan hjælpe sig med forat placere saa og saa mange Sygesenge paa saa- dan Maade, at Sygepleien med Bekvemhed kan ske, og at de Syge ikke generes af hverandre. At tale for meget om Hygiene i Forbindelse nied Gulvflade har neppe stor Berettigelse; det er i aller- første Række ct rent praktisk Spørgsmaal med cn Smule Isprængning af Behagelighedshensyn for de Syge. De erfarne Sygeplejersker kunde godt tages med paa Raad i dette Spørgsmaal. Naar Gulvfladen cr fastslaact, saa kan Arkitekten uden Hensyn til de reglementerede Luftkuber vælge cn til Lokalerne passende Høide. Ilan faar naturligvis faa Lov til al tage Hensyn til del esthetiske, saaal Rummene ikke kommer lil at give cl trykket Indtryk. Nu først kommer del hygieniske med i Spillet i Form af Lys og af Ventilation, og her kan man be- gynde at tale om saa og saa mange Kubikmeter Luft pr. Individ. At der angaaende Ventilationsgraden og Ventilalionsmaaden hersker Uenighed blandt de Lærde, kan her forbigaaes. Kun saa meget tror jeg at turde sige: der er ikke saa faa Tegn paa en Tilbagegang i de vidtgaaende Fordringer. Her kan imidlertid faglig Diskus- sion bringe Klarhed. Hvad der gjeldcr for Sygehuse og Kuranstalter, gjelder ogsaa i Hovedtrækkene for Skoler: først den praktiske Løsning af Gulvet, dernæst cn rigtig valgt Værelsehøide, herunder taget i Betragtning Opnaaelsen af en tilstrækkelig stor Lysvinkel lil Værelsernes Inder- væg, og endelig det hygieniske i Form af en tilstrækkelig Ventilation. Kan man spare ind paa Værelsehøiden — og man kan det i mange Tilfælde — saa betyder det ikke alene cn Besparelse i Anlæg, men ogsaa i Drift. Den øverslc, overflødige Del af et Bum har et tilsvarende unyttigt Varmetab, der kan undgaaes. Det ligger nær i denne Forbindelse at bringe paa Bane Spørgsmaalet om Cenlralopvarmning. Skal man slaa af der? — og anbringe almindelige Ovne. Jeg tror kun i Nødsfald; thi Centralopvarmningen har en hel Række Fortrin fremfor Lokalopvannningen, baade hygi- eniske og rent praktiske. Men jeg vil ikke betænke mig paa, hvor Opførelsen af ct ikke altfor stort Syge- hus eller en Skole for en mindre bemidlet Kommune er betinget af en begrændset og knapt tilmaalt Anlægs- kapital, at tilraade at anbringe gode, glatte Magasinovne med god Regulering. Faar man først rigtig indtrængende lagt Personalet paa Hjertet, at det ved Behandlingen af Ovnene skal sørge for, at saa lidet Støv som muligt skal komme udenfor Ovnen, fordi det cr skadeligt og uhygienisk, saa skal man hellerikke faa Anledning til altfor stærke Klager over Ovnsystemet. Det cr ikke det bedste, men det kan gjøre sit til, at man faar ct Sygehus og kanske ct noksaa respektabelt. Jeg nævnte foran et Punkt lil mulig Besparelse ved Konstruktionen af Skoler. Naar der forøvrigt ofte høres Klager over de store og kostbare Folkeskoler, som i Tidernes Løb stadig er tiltagne i Anlægspris, saa vil jeg her minde om, al Tidens Udvikling medfører og nødvendiggjør større Anlægsomkostninger nu end i vore Forældres Ungdom. Nu indrettes Bad i Folke- skolen — ct hygienisk Fremskridt; ikke alene skal Bad- ningen øve sin sundhedsgavnlige Indflydelse paa Barnet, men det skal desuden gjennem Badningen i Barne- alderen opøves til at faa Smag for Bad i den voksne Alder. — Nu indrettes Skolckjøkkener — forhaabentlig ogsaa et hygienisk Fremskridt. Smaapigerne af Arbejder- klassen skal lære sig til at betragte Lavning af Mad som noget for Hjemmel naturligt; de skal lære af lave billig Mad og at blive fortrolig med Stollernes Nærings- værdi. Nei, her kan vi ikke spare, det vilde være Til- bagegang. Der kunde under denne Gruppe af Spørgsmaal og- saa nævnes forskjellige andre Excmpler foruden de af mig foran anførte, men den begrændsede Tid forhindrer dette. Jeg har kun gjennem de anførte Exempler villet klargjøre min Tankegang. Jeg kan gaa let henover Udvæksterne inden Hy- gienclekniken — alle de misforstaaedc Konstruktioner, alle utidige Flotheder. I vore praktiske Tider bør de ikke taales. Særlig i mindre rige Lande har man saa god Brug for Pengene til allehaande nyttige Foranstalt- ninger til Menneskenes Velfærd, at det burde slaa som cn moralsk Pligt for hver især, som arbeider paa vort Omraade, at banlyse al unyttig Tant og Forfængelighed.