Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

284 SEKTIONSMODER men ikke i liere etager undtagen ved enfamiljehuse, og I ligge inde i huset, helst ved røgrøret. Hver lejlighed skal have eget kloset ined vindue til det fri. I 2 værelsers lejligheder eller i lejligheder på højst 4 værelser, som helt ligger i hjørncdelen af huset, kan klosetter fælles for 2 familjer tillades. Beboelsesrum må ikke ved døre eller på anden måde have. forbindelse med husets kælderrum. Bygges kælder, skal denne overbygges med mur- værk i beboelseshuse. Kælderbeboelser forbydes indrettede i ny byg- ninger. Arbejdsrum og okonomirum i kældere må ind- rettes, men deres gulv må ikke ligge dybere end 1 0 15" = 1 M under jorden og skal i hele deres udstrækning være omgivne af en åben luftgrav med muret indfatning af den halve bredde af kældergulvets dybde. Bunden i denne lysgrav skal føres 15 cm under kældergulvet og have afledning til kloaken. Sådanne kælderrum skal altid have aftræksrør Qg frisklufttilledningsindret- ninger. Beboelseshuse må ikke tages i brug før 6 måneder efter, at bygningen er kommet under tag. Dog kan de bygninger, der kommer under tag i liden fra 15de April til 15de Maj, tages i brug 5 måneder derefter, og de, der er komne under lag mellem den 15de Maj og 15de Juni, 4 måneder derefter. Tiden kan forhøjes til 8 måneder ved brug af vcrblenderc eller klink- brændte fa^adesten, og nedsættes, hvis der er anvendt kunstig udtørring. Sparsomhedens Krav kontra Hygienens ideelle Krav og Teknikerens Stilling til begge. Ingeniør Olaf G. Amundsen. Kan der ikke spares noget? Saa lyder Spørgsmaalet saare hyppig til de Arki- tekter og Ingeniører, som fremlægger sine Planer og Overslag for Byggeforetagender, henhørende under Stat og Kommuner. Sygehuse, Kuranstalter, Skoler o. fl. bliver stadig dyrere og dyrere. Kravene stiger. De bevilgende Myn- digheder finder, at der ikke kan ofres saa mange Penge; Sagen faar hvile indtil videre! Teknikeren staar klemt mellem Læger og Hygienikere paa den ene Side og Sparefordringer paa den anden. Kan han slaa af? Kan han spare? Jeg vil straks skynde mig at sige: Det er en natur- lig Ting, at Anlæg som de ovennævnte stadig bliver dyrere; det er en Følge af Udviklingen; man faar ikke Forbedringer for Intet. Men desuagtet kan der maaske spares? Jeg tror, at i de fleste Tilfælde er der ikke meget at slaa af; men lidt og undertiden endog ikke saa lidet maatte kunne spares. Og er dette saasandt muligt, saa er det i vore Tider ogsaa vigtigt, at saa sker. Man risikerer ellers let, at de mange virkelig berettigede og moderne hy- gieniske Krav bliver upopulære. Hvad det herunder særlig gjelder, er at have op- trukket de store Hovedlinier i Hygienens Krav, som aldrig maa angribes — at indhegne som helligt og urør- ligt et vist Gebet, saaledes at det alt mere og mere maa gaa ind i det store Publikums Bevidsthed, hvor det er, at der ikke maa eller kan spares. Jeg stiller dette urørlige Gebet op som den 1ste Gruppe af hygieniske Foranstaltninger. Denne Gruppe rummer helt elementære Sundhedsbegreber, saadanne som man skulde tro, selv hele det store Publikum vilde erkjende som paakrævede. Og dog viser det sig ønske- ligt, at de nævnes — Folk maa holdes vaagnc. Som for Exempel Drikkevandsforsyningen. Det falder ofte (lyri at skalle godt og paalideligt Drikke- vand; inen vc den Hygieniker, som paa dette P'ell sænker Vaabencne af Hensyn til Sparsomhedskravenc. Selv om de budgetniæssige Hensyn i en Kommune Gang paa Gang skydes frem som Grund for Bevilgnings- ncgtelse, saa maa Kravene reises paany. Vi har seet, hvordan en stor By under sidste Koleraperiode fik lide, fordi den ikke havde sørget til- strækkelig for Rensning af sit Drikkevand. Jeg skal nævne et andet Punkt, Dræneringen af Jordbunden under og omkring vore Huse. Selv om der blandt Videnskabsmænd hersker afvigende Meninger om Grundvandets Indflydelse ved visse Sygdomsfore- komster, saa er der dog blandt de praktiske Hygienikere Enighed om, at en vel dræneret Jordbund er en Funda- mentalbetingelse for Bolighygienen. Man behøver igrunden ikke at være Hygieniker for at komme paa det Rene hermed. Send et almindeligt Menneske med dagligdags sund Sands paa en Vandring gjennem de i saa Henseende daarligst stillede Boliger i en større By, i Arbeiderkvartererne. Lad ham herunder træffe Bygninger, hvor der staar Vandsumper i Kjcl- derne, hvor Murene er klamme og Stenene i disse halvt- forvitrede af Fugtighed. Hans sunde Instinkt vil sige ham: Her er ikke sundt at bo. Men hvor megen Slaphed findes ikke paa delle Omraade. Huseierne ser med skumle Blikke paa Sund- hedspolitiet, naar det kræver Forbedringer. Nei, her maa ikke spares! Her maa en endnu større Aarvaagenhed til — og- saa blandt Arkitekter og Bygmestere. Enkelte engelske Hygienikere stiller Kravet om Jordbundens Drænering i Forbindelse med Kravet om tilstrækkelig Lys og Luft for de menneskelige Boliger saa høit, at de giver det første Rang i Kampen mod Tuberkulosen, ja stiller det foran Sanatoriesagen. Naar jeg blandt de store hygieniske Krav ind- rangerer det almindelige Renhold i vore Gader, vore Gaardspladse og i vore Huse i Forbindelse med Afl'alds- stofl’es og Afløbsvands Fjernelse, saa vækker del neppe Modsigelse, naar jeg ogsaa om disse siger: De kan ikke tilbagevises om overflødige. Endelig skal jeg i den første Gruppe kortelig nævne de Foranstaltninger, som man maa træffe forat be- kjæmpe Udbredelse saavel af de akute smitsomme Syg- domme som af Tuberkulose, Spedalskhed og snart vel ogsaa Kræft. Jeg kommer herved ind paa Spørgsmaalet om Syge- huse, Kuranstalter og lignende Indretninger. Herom maa det gjøres gjeldende, at Sagen selv maa arbeides frem som en første Klasses liygienisk Foranstaltning. Men her som ved alle Spørgsmaal inden den praktiske Hygiene kan Maaden, hvorpaa Løsningen sker, være mangehaande. Her kan sløses; her kan spares. Og dermed er jeg ogsaa kommen lige ind paa den 2den Gruppe af Spørgsmaal — Detaljkonstruktionerne, de tildels meget omtvistede — samt de Foranstaltninger af hygienisk Art, som kan betegnes som ønskelige, selv om de ikke kan siges at være uundværlige. Man staar her overfor en Række Punkter, hvor Teknikerens Arbeide i Hygienens Tjeneste har ind- gribende Betydning og kan blive afgjørende for, hvor- vidt store pekuniære Opofrelser skal bringe den Nyllc, som er tilsigtel, og som man kunde have Krav paa at vente. Konstruktionerne kan være gode eller slette; de kan være kostbare eller billige. Godt og billigt vil være Idealet. Godt og kostbart maa man jo som Regel linde sig i. Billigt men slet er forkasteligt; men desværre, der kan endog forekomme uforstandige Konstruktioner, om hvem del maa siges: Slet og alligevel dyrt!