Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

Forfatter: A.G.V. Petersen

År: 1994

Forlag: J. Jørgensen & Co. (M.A. Hannover)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 312

UDK: 61(063)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 358 Forrige Næste
SEKTION XI 283 mod sund bebyggelse og sunde boligforhold, der begås, og kende alle de byggendes kneb. De må opstille regler, der er så forudseende, at de kan yde de lov- givende faktorer en pålidelig vejledning til affattelsen af gode byggelove, selvfølgelig under behørig hensyn- tagen til de ved fortidens praxis skabte værdiforliold. Derfor er del navnlig byernes udvidelsestcrritorium, som det gælder om at unddrage byggespekulationen. Jeg skal opstille i en række korte sætninger de vigtigste sanitære fordringer, som jeg mener, der maa kræves af byggeloven foi' store byer for at sikre bor- gerne gode sunde boliger i smukke og sunde omgivelser. Den knapt tilmaalte tid tillader mig ikke nærmere at begrunde dem, men efter min mening er de også selv- indlysende nok. Zonebebyggelse. Bcbociseskvarterer med mindre forulæmpende industrielle virksomheder. Beboelseskvarterer uden industrielle eller andre forulæmpende virksomheder. Hovedfærdselsgaderne omgivende beboelseskvar- tererne eller gående radiært igennem dem. Beboelseskvarterer med aim. bebyggelse. Beboelseskvarterer med sluttet bebyggelse men med forhaver. Villakvarterer. Arbejderboliger. Fabriks- og industrikvarterer. Gadebredde. Hovedregel: B ikke mindre end H. I de gamle inderste bydele må reglen lempes efter (ic forhåndenværende forhold. I færdselsgader aldrig mindre end 30 alen (19 M.). Forhaver regnes med til gadebredden, hvor tra- fikken tillader det. Ved lav, åben bebyggelse kan i beboelseskvarterer gås ned til meget smallere gader (16 —20 0 = 10 M —13 M). Etageantal i bcbociseskvarterer. I ældste bydele højst 5 beboelseslag. I nyere bydele højst 4 beboelseslag, selv om by- delen delvis er bebygget. I udvidelsesterritorierne i færdscisgaderne højst 4, i bcboelseskvartcrcrnc højst 3, i Villakvartercr 2 + tagetage eller 2 + okonomikj., i arbejdervillakvartercr 2 med enkelte tagværelser. Ilushojde måles til gesimsens eller attikas overkant. Mansard måles med til knæet i tagkonstruktionen. Tag- værket højst 45 0 til Horizonten eller et højdemål af taget, der ikke overskrider, hvad der svarer hertil. Maximalhøjde 31-32° = 19,50-20 M. I ældste bydele nødig højere end 5/4 af gade- bredden ved smalle gader. Reglerne må læmpes efter de lokale forhold. I yngre bydele, der er næsten fuldt bebyggede, højden højst — gadebredden. I udvidelsesterritoriets beboelseskvarterer højst 25—26 0 — 16—17 M, aldrig mere end gadebredde. Læmpelser for offentlige bygninger og monumentale bygninger. Sidefløje må ikke overskride gadelløjcns højde. Baghuse og sidefløje med selvstændig beboelse en etage mindre end forhuset. Ubebygget areal. I gamle, fuldt bebyggede bydele bør de bestående regler bevares. I nyere bydele, der ikke er fuldt bebyggede, skal det ubebyggede areal være mindst x/3 af hele grunden, ved hjørnegrunde 1/4. Minimum 130 [77] 0 = SOM. Op- føres etagehuse med bagbygning, 1/2 af grunden. I udvidelsesterritoriet ved almindelige beboelses- huse (etagehuse) x/3 grund; ved hjørnegrunde i/3. 1 villakvarterer 2/3 af grunden. Som hjørnegrunde regnes kun grunde, hvis front- vinkel er mindre end 120 °. Opføres bagbygninger eller selvstændige sidehusbeboelser på hjørnegrunde gives ikke de nævnte begunstigelser. Lysgårde regnes ikke med til det ubebyggede areal. Lysgårde (der ikke må give lys til beboelsesrum) skal være mindst: Ved 1 etages huse 10 | 1 0 — 4M2 -2 - 15 - 6 — -3 - 20 - 8 — -4 - 25 — 10 — _ 5 _ 30 - 12 - Der skal for ventilationens skyld altid være en mindst 3 alens trækkanal for neden. Aaben bebyggelse. I beboelseskvarterer i udvidelsesterritoriet skal holdes en afstand af 4 alen — 2,50 M fra nabogrunden. I Villakvarterer mindst 6 alen == ca. 4 M. To huse må bygges sammen med fælles brandgavl, når den samlede frontlængde ikke overskrider 50 alen = ca. 30 M. To huse må bygges sammen med en hjørnebygning, når den samlede frontlængde til hver gade kun udgør 50 0 — 30 M. Forhave ved tæt bebyggelse skal være mindst 80 dyb = 5 M. (regnes med til gadebredden). Forhave ved villabebyggelse mindst 8 0 = 5 M, regnes med til det ubebyggede areal. Forhave i arbejdervillaer mindst 5 alens dybde = 3 M 20. Bredden af gårdsrum udfor beboelsesrum. I nyere bydele mindst 4/5 af bygningens højde. I Udvidelsesterritoriet mindst ligeså bredt som højden af den bygning, hvori vinduerne lindes. I Villakvarterer skal overall overholdes cn afstand af mindst 6 alen fra nabogrunden. Bagbygning skal have en afstand fra forhus mindst baghusets højde. Baghusets afstand fra nabogrunden, hvis det ikke er opfort i skællet, mindst lig den halve højde al bag- huset. Hvis der på nabogrunden ligger en bygning med vinduer, som ikke er opført til skællet, skal afstanden mellem den og baghuset være middeltallet af de to bygningers samlede højde. Hvis bagbygningen kun er 2 etager høj, kan afstanden fra nabohuset være lig bag- bygningens højde. Som bagbygning gælder sidefløje til forhuset med selvstændige beboelser. Beboelsesrum. Som sådanne regnes opholdsrum, sovekamre, køkkener og arbejdsrum (værksteder). Lofts- højde mindst 4 0 8 " = 2 M 70. I tagetagen 4 0 — 2,50 M. Gulvet skal ligge mindst 15 cm over jorden. Vinduesareal */10 af gulvareal, 1/3 af vinduesarealet i det mindste skal være til at åbne. Mindste areal af en lejlighed på 1 værelse 75—90 |~] ° = 30-35 M2. 2 værelsers lejlighed 90—120 ° — 35—48 M2. 3 værelsers lejlighed 120—150 | | 0 — 48—60 M2. Hvert beboelsesrum eller ligeværdigt rum skal stå i forbindelse med et aftræksrør, der for hvert værelse skal have cn lysning på 18 □" og kan anbringes ved gulv og loft med let åbnelige spjæld. Aftræksrøret kan være fælles for liere værelsei' i samme lejlighed, 36