Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

282 SEKTIONSMODER Äfvcn ynglingar mellan 16 och 18 år borde be- redas skydd beträffande maximalarbetsdag, natt- och söndagsarbete. Qvinnor borde ej tillåtas deltaga i nattarbete; deras dagliga arbete borde éj få öfverstiga 11 timmar; och barnsängsqvinnor borde cj tillåtas inträda i arbete förr an 4 vcckor efter nedkomsten. Delta var i hufvudsak berlinerkonferensens beslut rorande barns och qvinnors användande i industrielt yrke, och för att fatta mig kort kan sägas, att den svenska lagen i allt väsendtligt upptagit dessa kon- ferensens önskemal; jag vill endast tillägga, att det åligger yrkesinspektörerna alt äfvcn vaka öfver donna lags efterlefnad. De båda lagarne i den senare gruppen torde hafva mindre intresse vid detta tillfälle, hvarför vi beträffande dem kunna inskränka oss till, hvad som blifvit om- nåmndt uti inlcdningen. Jag vill endast tillägga, att svenska Staten från delta års början inrättat cn riksförsäkringsanstalt, hvars administration bestrides af statsmedel, och der hvarje arbetsgifvare, som är skyldig att lemna ersättning till cn genom olycksfall i arbetet skadad person, kan för- säkra sina arbetarc, så att anstalten öfvertager utbe- talandet af lifräntan till de skadade. Ehuru donna för- säkring är frivillig, och anstalten endast arbetat i 6 månader, hafva redan öfver 20000 arbetarc blifvit der försäkrade. M. H. Med detta lilla meddelande har jag velat framhålla två kärnpunkter — den ena är ett statistiskt bevis för, hvad Ni säkerligen redan veta: hygienens ofantligt stora betydelse för det industriela arbetel; och den andra, den enligt min uppfattning betydelsefulla omständigheten, att jag lyekats intressera den svenska Riksdagen for inforandet af teknisk hygien såsom obli- gatoriskt läroämne i de tekniska läroverken, och det skulle för mig vara en stor tillfredsställelse, om denna ’ tanke här ansåges hafva det varde, alt den vunne efter- följd äfven hos Eder. Vi skola hoppas att en dag få se hygien ingå såsom läroämne äfven i den nordiska folkskolan — då först toi’dc den komma på sin rålta plats! Bolighygieine og dens forhold til bebyggelsen i større byer. Dr. med. P. Hertz. Den stadig voxende procentdel af befolkningen, der samler sig i de store byer i alle lande, må nød- vendigvis bevirke, at så godt som alle hygiejniske be- stræbelser i byerne samler sig om at gøre boligen så sund som mulig. Vel stiller livet på landet og i de små byer også sine krav til bolighygieinen, men her har udenfor boligen naturens rensende kræfter endnu overtaget over de skadelige potenser, og selve boligen spiller ikke den rolle som i de store byer, hvor største delen af livet leves indenfor de fire vægge, af den simple grund, at dér er det eneste sted, hvor flcrtallet af bybeboere har ubetinget ret til at leve. Betingelserne foi’ cn sund bolig afhænger dels af beskaffenheden af de rum, hvoraf boligen består, dels af alt, hvad der omgiver boligen, nærmere og fjernere. Forskelligheden af boligen er så stor efter de sam- fundslag, for hvilke den er beregnet, at det er umuligt at se alle boliger under samme synspunkt i den første henseende. De velstående vil i reglen kunde finde boliger, hvor sundhedens krav er tilfredsstillede, hvad boligens indretning angår. Anderledes med småboliger for ubemidlede; her har i storbyerne boligen langtfra ikke altid et gulvareal og kubikindhold, der er stort nok til at huse det antal individer, der i gennemsnit udgør en familje, de enkelte værelser er olie for små til at tjene til natophold, vinduesarealet for lille, ja der mangler ikke sjældent helt vinduer til det fri. Den selvfølgelige fordring, at boligen skal være tør og lun, opfyldes ikke altid. Tagbeboelser er kolde, kælder- beboelser udsatte for fugtighed og klamhed fra grunden. Ventilationsindretninger kendes næsten aldrig, en mangel, der er blevet niere følelig efter indførelsen af ovne med svækket træk, spisekammerne mangler Adgang til frisk luft, og klosetforholdene er utilfredsstillende. Disse forhold vil også kunne findes uden for de store byer, om end sjældnere. Derimod er de sund- hedsfjendtlige forhold, der skyldes boligens nærmere eller fjernere omgivelser, ejendommelige for de store byer og de rammer næsten alle bydele undtagen villa- kvartererne, også de hvor de niere velstående lever. Det er sammenhobningen af boliger i altfor mange beboelseslag ovenover hinanden med fællesskab for de mange familjer om trapper og korridorer og andre fællesrum og derigennem den rigeste lejlighed til for- plantelse af smitstoffer, ikke mindst på grund af den ofte mangelfulde renholdelse af disse rum. Sammen- hobningen af husstande under snævre forhold udbreder fordærvet luft og ilde lugt gavmildt fra den ene lejlighed til den anden. De altfor høje bygninger sammenpakkes på cl lille areal med knebent gårdsrum, skyggende høje genbomure, fremspringende bygningspartier og dybe kroge, altsammen berøver boligerne fornødent lys og luft. Den luft, der findes mellem husene, er så opfyldt af menneskeuddunstninger, at den ikke er fuldt tjenlig for åndedrættet. De rum, der har vinduer til gaden, er i reglen bedre stillede, men smalle gader eller passager, der ikke giver dé nederste etager tilstrækkeligt lys og luft, kendes i enhver stor by i rigt mål, og lufturen- heden er slående nok. Industrielle anlæg, der sender røg og ubehagelige uddunstninger ud over byen, mang- foldige virksomheder, der udbreder ilde lugt, latriner og pissoirer, uddunstninger fra kældere og kloakriste, gadestøv blandet med hensmuldrende cxkrcmenter af hunde og heste, alt forener sig om at skabe den vel- kendte trykkende og usunde byluft, den eneste kilde til luftfornyelsen i boligen. Denne skade er universel, både i de største dele af alle store byer og i alle landes store byer. Den bunder deri, at byens jordområde er blevet cn handels- vare, af hvilken skal pines den størst mulige fortjeneste. Derfor hobes etage på etage, og derfor indknibes gårds- rummene, derfor udvikles det til en ren videnskab at gå byggelovenes regler så nær på livet som mulig for ikke at sige at omgå dem. Af samme årsag gøres lejlighederne indknebne og værelserne små og lave. Husbygning er blevet en forretning, i hvilken der spekuleres som i andre forretninger, og sundheds- kravene sætles Lil side. Sådanne spekulationshuse ud- lejes, før de er udtørrede, ofte før de er færdige. Den tætte bebyggelse er en arv fra forliden, da såmange byer lå i en befæstnings spændetrøje. Nu, da byerne breder sig over deres udvidelsesterritorium, bør en sådan bebyggelse bekæmpes* af al magt. Thi den tælte bebyggelse er ikke nogen nødvendighed. Den skabes kun ved tilladeligheden af den stærke udnyttelse af grunden og ved den alene. Påstanden om, at de høje grundpriser nødvendiggør den, er falsk. Såsnart den tælte bebyggelse forbydes, falder med nødvendighed grundpriserne, thi del kan da ikke længere betale sig at købe grundene så dyrt. Og man må ikke tro, at boligerne derved vil fordyres, tvertimod, den uforholds- mæssig store kapital, der båndlægges af grunden, hviler som et tryk på hele bebyggelsen. Det eneste middel til at skabe cn sund og god bebyggelse er derfor gode byggelove, der hindrer den for stærke udnyttelse af grunden og giver kloge regler for boligens indretning. Hygieinikernes interesse må samle sig om nøje kendskab til alle de forsyndelser