Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

SEKTION XI 289 Beskyttelsesapparater, som havde været udstillet paa den nationale Udstilling i Zürich. Senere blev det for- øget med en Samling, som blev skænket af Hr. Engeli Dollfus fra Mühlhausen; det hele blev installeret i In- dustrimuseet i Winterthur og er senere overført til Polytechnikum i Zürich. Museet for Fabrikshygiejne i Wien er stiftet i 1889 paa Foranledning af Chefen for den østrigske Fabriks- inspektion, Dr. Migerka, under følgende Omstændigheder: Den østrigske Sektion havde paa den tyske Udstil- ling for Forebyggelse af Ulykkestilfælde, der blev holdt i Berlin 1889, en Del Beskyttelsesapparater, der vakte en Del Opsigt. Paa en senere Udstilling i Brünn blev denne yderligere kompletteret. Da Dr. Migerka saa den Interesse, denne Samling vakte, og indsaa den Nytte, der vilde være i ikke at lade den spredes igen, fik han den Ide at samle den i et specielt Museum i Wien. Han gjorde de nødvendige Skridt saavel hos Regeringen som hos Udstillerne for at faa overdraget de udstillede Genstande, som saaledes skulde danne Museets første Kærne. Selskabet, som skulde drive Museet, talte i 1890 allerede 252 Medlemmer, havde en Grundkapital af 4500 Fl. og en aarlig Indtægt af 1737 Fl. I Slutningen af 1892 besad Museet 311 Modeller af Beskyttelses- apparater, der havde givet gode Resultater i Praksis. I 1898 var det vokset til 400 Modeller, og Selskabet havde en Indtægt af 12000 fr. om Aaret. For Øje- blikket besidder Museet over 500 Modeller, og Museet har et Gulvrum af over 600 Kvadratmeter. Foruden at samle Modeller af Apparater søger Selskabet at fremme Arbejdernes Sikkerhed og Fabrikshygiejnen ved Fore- drag, Udgivelse af Brochurer samt Præmier for de bedste Beskyttelsesapparater. Selskabet gør selv Be- stræbelser for at fremkalde Besøg, idet det udsender Indbydelser saavel til Arbejderforeninger som Arbejds- givere. Arbejdere fra samme Fabrik eller fra flere ens- artede Fabriker indbydes til Besøg i Museet om Søn- dagen, hvor de vises rundt af en Inspektør, som for- klarer Beskyttelsesapparaterne, viser, hvorledes de fun- dere, samt fremhæver den Nytte, der er ved at anvende dem. I 1892 var Museet saaledes besøgt af over 4300 Arbejdere. Selskabet besidder Dubletter af de vigtigste Modeller, og der fbranstaltes midlertidige Udstillinger i de vigtigste Industricentrer. Saadanne i Forbindelse med Foredrag har været afholdt i Prag, Pilsen, Ausig, Reichenberg, Ollmütz og Eger. Idet man maa anerkende den ubestridelige Nytte, Museet i Wien allerede har ydet, maa det dog betragtes som en Mangel, at det kun er Modeller i formindsket Maalestok, der er udstillede. Virkningen vilde være større, hvis man saa de virkelige Maskiner, saaledes som de arbejde i Industrien og forsynede med de nød- vendige Beskyttelsesapparater. Det er det, man med saa stort Held er gaaet ud Ira ved Dannelsen af Museet i Amsterdam. Dette er stiftet i 1891 af et Selskab af Industri- drivende i Haag, idet man besluttede at skabe et Museum for Apparater bestemte til at forebygge Ulykkestilfælde og Sygdomstilfælde i Værksteder. Der blev dannet en Komité, og man fik Understøttelse saavel fra de offent- lige Myndigheder som fra private. I 1892 stillede Byen Amsterdam gratis ßt passende Lokale til Disposition. Regeringen bevilligede Museet et aarligt Tilskud af 5000 FL, og fra Industrien blev der tilstillet saavel Pengegaver som Materiel. Installationen skete i Løbet af 1892, og Indvielsen fandt Sted i Januar 1893. Museet er beliggende Groene Burgwall 14 i Amsterdam. Det er aabent for Publikum Mandag, Tirsdag, Onsdag og Torsdag fra 10—4 og den 1. og 3. Søndag i hver Manned fra 1—4. De nødvendige Forklaringer gives af Museets Ingeniør eller hans Stedfortræder. Arbejdere, der be- søge Museet, opfordres til selv al betjene Maskinerne, saaledes at de gøre sig rede for den Nytte, de udøve. Alle Apparater, der tjene til Beskyttelse mod Ulykkes- tilfælde, er malede røde. Alle Apparater, der vedrører Fabrikshygiejnen, er malede blaa. Museet bestod i 1893 af 4 Sale med et samlet Gulvrum af 371 Kvadratmeter. Museet har nu et Gulvrum af 450 Kvadratmeter. Der var i 1898 over 300 udstillede Apparater. Drivkraften er leveret af en Gasmotor paa 6 Hestes Kraft og en elektrisk Motor paa 1 Hests Kraft. Der er 3 Trans- missioner med en samlet Længde af 20 Meter. For Øjeblikket opføres i Berlin i Charlottenburg et meget stort Museum af samme Slags, som snart skal aabnes, og hvor man ligeledes skal se Maskiner i Gang foruden eu Samling Modeller. Lignende Museer findes i Zürich og München, og et saadant Museum indrettes for Øjeblikket foruden i Paris i Moskov. Det er et stort Arbejde, der her er udført saavel fra offentlig Side som ad privat Vej for Fabrikshygiejnen og dens Udbredelse. Arbejdet for denne Sag staar imid- lertid ikke som noget allerede afsluttet. Det er et Fag, der er om ikke i rivende saa dog i stærk Udvikling. Vi maa og bør følge med, hvad der foregaar og frem- kommer, og følge det med Kritik og søge at omplante det i dansk Jordbund. I et stort Land kan man tidt og ofte af Sygdomsstatistikken se, hvor det er galt fat i en Industri, og tage fat paa at forbedre den. Dette er langt vanskeligere i et lille Land. Selv om vi har vor Sygdomsstatistik i den skønneste Orden, er det ikke sagt, vi kan se noget deraf, i hvert Tilfælde ikke saa tydeligt som i de store Lande. Vi bør derfor følge deres Statistik og Arbejder paa Fabrikshygiejnens Om- raade, men dette er kun den ene Side af Opgaven, der i og for sig ikke er noget lille Arbejde. Den anden Side er den Propaganda, der skal gøres saavel overfor Arbejdsgivere som Arbejdere, og her foreligger maaske et nok saa stort Arbejde. Her hjemme er det jo ved Loven af 1901 Fabriks- direktoratet, der fører Tilsynet med de hygiejniske For- hold, og jeg er overbevist om, at delte gør alt, hvad det kan, for at faa Loven observeret, men nogen egentlig Fremme eller Udbredelse for Fabrikshygiejnen ligger udenfor dets Omraade; dets Tid er jo tilmed optaget af mange Ting, og endelig er Staben af Fabriksinspek- tører paa enkelte Undtagelser nær jo ikke udvalgt med dette for Øje. Vi mangler efter min Opfattelse en Faklor, et Organ, om man vil, der følger ivrig med paa, hvad der sker uden om os paa dette Omraade, som raaber Vagt i Gevær, naar den opdager noget, og som belærer saavel Arbejdere som Arbejdsgivere om Fabrikshygi- ejnens store Betydning. Maaden, hvorpaa en saadan Faktor skulde være dannet og virke, bør jo diskuteres. Jeg skal ikke nægte, at efter mit Skøn er den engelske Ordning den mest tiltalende, men det er et stort Spørgs- maal, om den lader sig gennemføre i et lille Land, og jeg tror, vi er for smaa til at indrette os paa den stor- slaaede Maade som i England. Som Forholdene er her hjemme, og da vi maaske i flere Aar ikke kan vente, at Lovgivningsmagten lager dette Spørgsmaal op, saa kan jeg ikke se rettere end, at noget i Retning af det franske Forbillede vil være det, som passer os bedst, og som vi straks kan tage fat paa. Jeg vil ikke i ringeste Maade bestride, at der er mange industridrivende, der interesserer sig for Spørgs- maalet og gerne vilde gøre noget for deres Arbejdere i denne Retning. Det hænder jo, at Spørgsmaalet tages op til Drøftelse, men saa kommer der andre presserende Ting i den daglige Fabrikation og Forretning, som lægger Beslag paa Tiden, og Hygiejnespørgsmaalet henlægges. Det gælder her som saa mange andre Steder, at der tidt skal en Stimulans til ude fra. Først skal den indu- stridrivende overbevises om Nytten af Fabrikshygiejnen, og man skal faa ham til at anvende hygiejniske Ind- retninger, og naar dette er opnaaet, skal han vejledes til at vælge de rette. Det er her, en saadan 1'aktor bør træde til. Ligeledes er der et stort Arbejde at ud- 37