Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

290 SEKTIONSMODER føre overfor Arbejderne. Disse saavel som de industri- drivende maa ved Foredrag og paa anden Maade bi- bringes Overbevisningen om, at det er rigtigt at gøre saa eller saa, enten del nu gælder den hygiejniske For- anstaltning eller et beskyttende Middel. Den sociale Betydning af de bedst mulige hygiejniske Betingelser i Arbejdslokalerne behøver vist ingen nær- mere Begrundelse og anerkendes nu af alle, men fra denne Anerkendelse og til at bringe den til Udførelse er et meget stort Spring, og vi bør efter min Mening skabe en Faktor, der kan virke opdragende paa Fa- brikshygiejnens Omraade, og jeg tror det vil være hel- digst, at der arbejdes hen til at prøve paa at overføre en saadan Forening som den franske paa dansk Grund. Jeg ved vel, at den kostede et stort Arbejde til at be- gynde med, men jeg tror, det vil lønne sig og virke til Gavn for vor Industri. Foredrag af Arkitekt II. Berle om nye Arbejder- boliger i Kristiania bortfaldt. XII. Sektionen for Militærhygiejne og Syge- transport, Formand: Generallæge II. Laub. Æresformænd: Generaldirektor E. M. Edholm, Sverrig. Generalløjtnant F. Thaulow, Norge. Viceformænd: Fördelningsläkare E. Boman, Sverrig. Professor, Dr. med. G. F. Borch, Danmark. Sanitetskaptajn G. Finne, Norge. Stabslæge C. Friderichsen, Danmark. Fördelningsläkare Jöns J. A. Svanberg, Sverrig. Sekretærer: Bataillonsläkare M. Bohmansson, Sverrig. Korpslæge M. I. Grønlund, Danmark. Sanitetskaptajn Th. Steenberg, Norge. Sektionen aflagde Besøg paa det militære Epidemi- hospital, Gardehusarkasernen og Ingeniørkasernen. Referat af Forhandlingerne. Moderne uniformering og feltudrustning i Norge. Sanitetskaptajn Th. Steenberg. Undersøgelser angående beklædningsspørgsmålet har i de sidste årtier været viet megen interesse og op- mærksomhed. Arbeidsmidlerne er udvidede ved nye methoder, og granskningerne har såvel beskjefliget sig med spørgsmålets fundamentale læresætninger som med de experimentelle undersøgelser over klædningsstoffenes egenskaber. Den nu rådende fysikalske opfatning af beklæd- ningens funktion, på hvilke de hygieniske krav til denne er grundede, støtter sig delvis til o. Pettenkofers an- skuelser. Del er dog specielt ved prof. Max Rub ners ind- gående arbeider, at der er leveret vide udsyn over de almindelige beklædningsproblemer. I forståelsen af klædedragtens opgave og egen- skaber har nødvendigvis i 1ste linje hy gienen sin in- teresse. Men vi står tillige på et grænsegebet, hvor også fysiologien, med hensyn til stofvexel, varmeproduc- tion, respiration, vanddampudskillelse spiller en frem- trædende rolle. Det er dog de hygieniske egenskaber, der ubevidst er beklædningsspørgsmålets egentlige Kjerne. Den medicinske literatur i sin almindelighed — selv i den nyere Lid — byder i det hele ikke meget, som hører under rammen beklædningshygiene. I modsæt- ning dertil står den rigelige populære og halvpopulære litteratur, som møder os i skrifter og bøger, hvori der med en for den sagkyndige forbløffende sikkerhed frem- stilles beklædningsspørgsmålets grundlæggende principer og d eta Ij opgaver, ofte bragt i forbindelse med koldt- vandsbehandling, Vegetarianismus etc. Om en liden kjerne af sandhed hvirvles der fantastiske foi’estillinger og spekulationer, der gjør skade og bringer ulempe, fordi de er ukorrekte. Det kan således forståes, at lægestanden i sin hel- hed har følt sig lidet tiltrukken af at befatte sig med beklædningsspørgsmålet. Kun nogle undtagelser findes i denne henseende. Med interesse bør imidlertid noteres, at den bekjendte Hufeland i sin Makrobiotik, »Die Kunst das menschliche Leben zu verlangen«, 1796, udtaler nødvendigheden af at regulere beklædningen efter de forskjellige forhold og omstændigheder. Han tilråder således uld for folk over 40 år, for dem, der er dispo- nerede for catarrher og gigt, congestioner etc. etc. Af navne, der bør nævnes i beklædningshygienen, skal noteres foruden Rubner, Wolpert, Lawaschew, Rumpel og Reichenbach samt talrige militærhygienikere, der i beklædningsspørgsmålet — som rimeligt er — har spillet og spiller en fremtrædende rolle. Jeg nævner Hueber, Kratschmer, Wiener, Hiller og Kirchner. Det cr at håbe, at den medicinske sagkyndighed — således som begyndt — også skal trænge ind på de felter, der har været reserveret den ulægekyndiges »erfaringer«. Således er det gået ved udredningen af ernæringslæren — med diætetiken, ved udviklingen af de systematiske muskelbevægelsers fysiologi — med massagen, de klimato-therapeutiske methoder etc. — Beklædningshygienens principer må udvikle sig på det experimentelle grundlags exacte basis. Klædedragter er for armeen af ganske særdeles stor vigtighed. Thi det er for de Heste en ingenlunde ubetydelig forandring, når de fra sin daglige beklæd- ning ifører sig uniform. Specielt cr betingelserne for varetagelsen af sundheden vidt forskjellige. Ved den almindelige civile dragt kan den enkelte mand indrette sig for vexlende veirforhold, tage hensyn til konstitu- tionelle ejendommeligheder og personlige vaner. Den militære uniform giver for alle en enfredsdragt, der kun i indskrænket målestok kan tage hensyn til temperatur- forandringer og den forskjellige tilstand, hvori legems- funktionerne befinder sig ved arbeide og hvile. Det gjælder da, at soldaten får en for sin krigs- gjerning tilpasset klædning, der er i overensstemmelse med almindelig gjældende videnskabelige principer. Der- ved kan opnåes ikke alene det i teknisk henseende mest fuldendte og prisværdige, men også det, der be- fordrer og beskytter soldatens helbred. Det bliver da den store og vanskelige opgave ved en armés beklæd- ning: al tilfredsstille den enkelte mands velbefindende og sundhed — under iagttagelse af soldatens marsch- og manøverdygtighed — samtidig som der i uniformen gives soldaten en klædedragt, der er varig, bekvem, af mindst mulig vægt, og som tillige er lidet synbar i terrænet. I sin helhed en opgave, der på grund af delvis mod- stridende hensyn vanskelig kan tilfredsstilles i alle hen- seender. Uniformerne har op gjennem tiderne været sterkt prægede af moden og vedkommende tidsalders tænke-