Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

294 SEKTIONSMODER hold tagne i betragtning, vil være bedre tjent med sove- pose og uldtrøie end med kappe, når et valg må træffes mellem disse lo slags udstyr. Soveposerne af impregneret linslry, der gjores så lange, at de kan snøres igjen over hovedet, veier 1,3 klgr., ilcn islandske uldtrøie 1,0 klgr., tilsammen 2,3 klgr., pris 7 kr. Kappen veier i tør tilstand 2,5 klgr., pris 17,69. Dei' er siden 1897 gjort mangfoldige sammen- lignende prøver. Under våbcnøvclser, på fclttjenst- øvelser, på militære skifærder, som jeg senere kortelig skal nævne. Der har været anledning til samtidig og under ganske samme forhold at forsøge det nye i for- hold til del gamle. Nogle har havt uniform med kappe, andre uniform med islandsk uldtrøie og sove- pose, ligesom der indbyrdes har været skiftet med be- klædningen. Under alle disse prøver har den store overveiende mening ubetinget sluttet sig til den nye udrustning. Og såvidt jeg har forstået, falder modstanderne efterhånden mere og mere fra. (Der er prøvet i bivuaker, i skjærm- tclt i indtil h- 25 0 C.) Med hensyn til hovedbedækningen så skal en god hoved bedækning bevare hovedet mod kulde og regn, mod hede og solstråler samt beskytte øinene og nakken. Den skal være let, vel ventilieret og må sidde godt på hovedet, så den ikke falder af ved sprang, i liggende stilling, under skydning etc. Dens tyngdepunkt må der- for befinde sig i samme vertikale linje som hovedets og så nær det sidste som muligt. Hovedbedækningen må ikke øve noget sammensnørende tryk og skal ikke ligge for tæl ind på hovedet, men være luftig og tillade for- dampning af sveden. At udfinde et hovedplag, der til- fredsstiller alle disse fordringer, har imidlertid alle ar- meer endnu tilgode. Hovedbedækningens form og farve har stor betyd- ning med hensyn til ophedning af hovedet og til fore- byggelse af hedeslag (solstik). Delle er let at konstatere ved al placere et thermometer inde i vedkommende hovedplag, og lade dette i nogen tid være udsat for solens indflydelse. Temperaturen stiger høiere i enkelte hovedbedækninger end i andre. Der er noterel 42 °— 46 0 i det indre af en almindelig sort silkehat efter en times promenade i solen i juli måned. Hitler har ob- serveret 45,8 0 i en tysk politimands hovedbedækning. Jousset har i Senegal anstillct undersøgelser ved 50 0 C. (i solen). Han fandt da i en blød, mørk hat 45 °, me- dens den i en lysegrå hjelm kun var 32 °. Geraud har iagttaget op lil 52 0 i de franske kyradserers metalhjelme. Hjelmen har altid været den militære hovedbedæk- ning par excellence. De græske og romerske soldater bar hjelme, som også var hovedbedækningen for mid- delalderens riddere. I vor tid benyttes hjelmen for en stor del af de fleste landes kavalleri samt i England, Tyskland, tildels De forenede stater og flere steder også for infanteri. Hjelmen beskytter hovedet, øinene og nakken og har i så henseende liere betingelser for at være en god militær hovedbedækning. Især synes den engelske infanterihjclm hensigtsmæssig. Den består af kork, overtrukket med impregneret klæde, har ca. 450 gr.s vegt og er tilstrækkelig ventilieret for vore tempererede lande. Den lyske infanterihjclm, model 1887, er af læder, temmelig tung (450—550 gr.) og er ventilieret ved åb- ninger på basis af piggen. Den norske hjelm, der blev reglementeret i 1888, var af filt, udvendig betrukken med klæde og vciede ca. 350 gr. Den afskaffedes under almindelig tilfreds- hed fra de Heste hold. De hjelme, der har været prøvet senere, har ikke vist sig at frembyde nogen specielle, nye fordele. Hvad hatten angår, så har den også mange fordele som militært hovedplag. I så fald må den være fabri- keret af god filt, da den ellers bliver sterkt angrebet og let ødelagt af regn. God filt er imidlertid kostbar. En ny model skal prøves iår. Der er foreslået en klædeshue af let, fjcldgråt klæde med stormrem og skygge af mat læder i klædesfarven. Den er foret med hårdug, der opretholder huens form uden at gjøre den stiv. I forbindelse med denne er foreslået baschlik af fjeldgråt klæde som belræk til klædeshuen, når vej- forholdene kræver del. Hvad beklædningsspørgsmålet i det hele angår, så har der hos os ikke været nedsat nogen kommission til istandbringelse af forslag til ny uniform. De fore- slåede prøvemodeller er udarbeidede i intendanturens centraladministration og er derefter som omtalt ud- leverede til prøve ved 2 infantcribataljoncr i 1902, ved 3 bataljoner i 1903. Nogen militærlæge har ikke direkte været knyttet til uniformsforsøgene, og der er derfor ikke foretaget nogen experimentelle undersøgelser for på en exact, objcctiv måde at finde de forskjclligc prøvestoftes og prøveuniformers varmeevne. Vore undersøgelser har refereret sig til masseforsøg ved afdelingerne. Vistnok har man her kun pcrsonelcts subjective fornemmelser, meninger og indtryk at bygge på, men i dette tilfælde synes man ialfald at komme til et praktisk og korrekt resultat. Foruden ved våben- øvelserne blev uniformen prøvet ved en brigademanøvre ifjor, under hvilken der var en betydelig hede. Der rådede stor tilfredshed med den nye feltbeklædning. Ved en detachcmcntsøvclse, der var påtænkt afholdt med Christiania garnison i marts måned iår, skulde de nye uniformer været prøvede under vinlerforliold. Da der imidlertid ikke var tilstrækkelig sne, blev disse øvelser indstillede. Vore modeller og udrustning har imidlertid været underkastede — som del må antages — strenge og hårde prøver forøvrigt. Således foretoges der i slutningen af januar 1900 en militær skifærd på 8 dage med 30 mand gardister. Det må her bemerkes, at den uniform, som da prøve- des, ikke var fuldt ud som den nye model, men i sit princip omtrent det samme. 5 mand var udstyrede med skiløberuniform, i det væsentlige som almindelig ski- dress; 21 havde dobbeltspændte jakker, løstsiddende grå vadmelsjakker, samtlige 26 havde islandsk uldtrøie plus sovepose — ikke kappe. 4 mand havde almindelig tætsiddende gardeuniform med kappe. Fodbeklædningen var de reglementerede soldater- støvler og fodkluder. Udenpå støvlerne bares fodomslag af klæde med en tynd fedtledersåle og med skinforing under tåbåndet. Alle havde rygsæk med meis, hvorved tyngden synes niere ligelig at fordeles på ryggen, teltdug, et 2l/2 id. langt og 0,30 bredt flanelsskjærf samt snebriller. Dagsmarschernc fra 18—40 kim., for en stor del til- fjelds. 5 nælter tilbragtes i teJt, IGmandstclt. Med hensyn til denne bivuakeringsmåde om vinteren i telt turde del have sin interesse al sige et par ord: Efter en række forsøg foretagne de 4—5 sidste år ved Christiania gar- nisons detachementsøvelser, ved forskjclligc skoleafdelin- gers særskilt anordnede øvelser etc. er man efterhånden og al lid sikrere kommen til det resultat, at det sågodt- som er nødvendigt at anordne vinterbivuaken med et Udsled. Snehylter og almindelige 4dugs skjærmtelle har også vist sig at skjærmc mod kulde og give nattesøvn — uden ild, og det selv i strengeste vinterkulde (indtil 25 0 C.); men da hytterne med ildsted byder på så mange fordele for soldaten, bør de første kun komme i brug, hvor der ikke er adgang til brænde, eller hvoi' taktiske hensyn forbyder at opgjøre ild etc. Ved bivuakering oni vinteren kan således komme i be- tragtning: