Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

SEKTION XII 297 og kostbare, og en, hvor Sparsommelighedshensyn var fremherskende, og man fejler næppe, naar man gaar ud fra, at den første Retning stammer fra Kongen selv og den anden fra Finansministeren' Colbert. Selvfølgelig straalede den kongelige »garde du corps« fremfor alle andre Korps: Kompagnierne havde forskellig Farve f. Eks. Graa-Sølv, Blaa-Sølv, Gul-Sølv og Sølv alene; Farverne svarede til Frankrigs forskel- lige Landskabers Farver. Perioden er ogsaa mærkelig ved, at Rytteriet endelig aflagde Rustningen og kun be- holdt Kyrads eller Plastron. Egentlig uniformerede blev Rytterne først i Aaret 1690. Efterhaanden trængte Pragtlysten ned til de andre Regimenter og tiltog saa- dan, at Kaptajnerne tilsidst ikke kunde bære Ud- gifterne. Man mærker heri Kongens tiltagende Despotisme og Colberts aftagende Indflydelse; tilsidst skal Ludvig XIV endog have beskyldt ham, den eneste ærlige Mand blandt Kongens Omgivelser, for Bedrageri. Der for- tælles, at Colberg, der dengang var svagelig, tog sin Død derover og paa sit Dødsleje skal have sagt: »Hvis jeg havde gjort for Gud, hvad jeg har gjort for dette Menneske, vilde jeg være to Gange frelst; nu ved jeg ikke, hvad der skal blive af mig«. Efter Ludvig XIV’s Død indtræder en Reaktion; Uniformen bliver simpel og mere tvangløs — vistnok foranlediget ved Pengemangel. Den franske Mode holder sig i det 18de Aarhundrede indtil Syvaarskrigen; saa bliver Preussen en kort Tid toneangivende Magt ved Frederik den Store’s Sejre, men mærkeligt er det, at Krigen ikke her som ved tidligere Lejligheder gjorde Uniformen hensigtsmæssigere, tværtimod, den preussiske Uniform med sin stive Nakkepisk, med Bukler om Orerne, stram og tilknappet Frakke med omslaaede Skoder og brede Ærmeopslag og de berygtede Støvletter gjorde et stramt, disciplinært Indtryk, men var ret pinefuld under Marchen. Naturligvis efterlignede Frankrig den; forgæves gjorde den dygtige Feltherre Morils af Sachsen Indvendinger, den preussiske Grund- type trængte igennem overalt. I Slutningen af det 18. Aarhundrede begynder Grundtypen at nærme sig den nuværende. Den franske Revolutions Indflydelse mærkes, skønt de karakteristiske Forandringer stamme fra Tiden baade før og efter. Saaledes indføres Epauletter under Hertugen af Choiseul, Tornystret under Revolutionen, Sjako’en i Napoleons- tiden. Men det fremherskende ved Datidens Uniform var Kjolen, sandsynligvis optaget fra den civile Mode. Den holdt sig til Midten af det 19. Aarhundrede, for- øvrigt sporer man paa et enkelt Tidsrum en ganske mærkelig Indflydelse særligt i den preussiske Hær, nemlig fra Rusland. Denne Magt var under »Befrielseskrigen« og i den hellige Alliance’s første Morgengry bleven toneangivende Magt, og den russiske Uniform, hvor flere nationale Ejendommeligheder fandtes, blev naturligvis efterlignet. Saaledes fik Preusserne Sjako med Kordons og viftende Fjerbusk, højt, snævert Halsbind, en Sabel, der ikke kunde drages, etc. Den Konge, der aLter foretog en Omvæltning i Uniformen, var ikke nogen særlig kri- gersk Regent, nemlig Friederich Wilhelm IV, som i Aaret 1816 indførte den i sine Hovedtræk indtil nu gældende Uniform. Forandringen var Vaabenfrakke for Kjole og Hjelm (Pikkelhue) for Sjako. Denne Hjelm var et Fremskridt; den var 8 Lod lettere end Sjako’en og skærmede bedre mod Regn og Hug. Danmark kom noget senere end Preussen til det 19. Aarhundredes Reform. Endnu i 1848 rykkede vi ud med den gamle røde Kjole, uagtet man dog inden- for Monarkiet havde det preussiske System i det hol- stenske Kontingent. Først i 1849 afskaffedes den gamle Uniform som uhensigtsmæssig, og den nye blev indført — i alt væsentligt den samme, der brugtes i 1864, og som har holdt sig Aarhundredet ud. Vi se her i det smaa atter et Eksempel paa, hvor- ledes en Krig med eet Slag kan tvinge det nedarvede til at vige for det hensigtsmæssige. (Demonstration af Billeder og Uniformsgenstande fra den historiske Samling, hvoraf 5 hele Figurer og en Del enkelte Stykker saavel fra den danske som fra fremmede Hære vare udstillede). Vi staa nu ved den nyeste Tid og ved den gen- nemgribende Reform, der i de fleste Lande og i omtrent ensartet Form er i Færd med at blive gennemført, og som for Danmarks Vedkommende er bleven fastslaaet ved K. f. H. af 20/2 1 9 0 3. Ved Betragtningen af Uni- formernes Historie fremgaar det, at de 3 elementære Krav til en Uniform langtfra altid ere bievne opfyldte, og at navnlig Hensigtsmæssigheden for det meste er bleven skubbet til Side. Sammenligner ,vi alle Fortidens Uniformer med den nyeste, er del ikke at undres ovei', at vi, der saa at sige leve under Hygiejnens Tegn, ville se Sporene deraf i den Vægt, der er bleven lagt paa det første Krav, nemlig Hensigtsmæssigheden, hvad i dybere For- stand vil sige det samme som den størst mulige Over- ensstemmelse med Hygiejnens Fordringer. Derved op- fylder man ikke alene et Humanitetskrav, men man forøger selvfølgelig Soldatens Kampdygtighed i høj Grad. I nær Forbindelse hermed staar det rent taktiske Krav, som bl. A. ogsaa giver sig til Kende i Valget af Farven Om Skønhedskravet i samme Grad er sket Fyldest, derom kan der vel endnu tvistes. Og hvad endelig det sidste Krav angaar, nemlig Uniformens An- vendelse som Skelnemærke, er det klart, at her har fundet en Nivellering Sted. Man lægger ikke saa megen Vægt som tidligere paa den iøjnefaldende Forskel mel- lem de forskellige Vaabenarter, mellem civile og militære, ja ikke engang mellem Ven og Fjende, for saa vidt som de europæiske Hæres Uniformer i Udseendet have nær- met sig hinanden i mærkelig Grad. Hvorvidt der kan være noget betænkeligt heri, maa foreløbig staa hen; imidlertid findes der selvfølgeligt et nationalt Kendings- tegn, selv om det ikke er synligt i Frastand. (Demonstration af 2 fuldstændige Uniformsæt o: den gamle reglementerede og den nye Model). De Hovedtræk i den nye, danske Uniform, der stærkest betegne Afstanden fra den gamle, ere følgende: 1) Uldprincippets Gennemførelse i Underbeklæd- ningen (Bajsdragten). 2) Nedslaaet Krave. 3) Jakkeform for Vaabenfrakken. 4) Lettere Kappe. 5) Graa Farve. Hovedformaal: Bekvemmere Form og mindre Vægt med samme Varmeevne. Udrustningen gennem- ført i Overensstemmelse hermed. At man i Hovedsagen har opnaaet det tilsigtede, derom vidner, trods Meningsforskelligheder om Enkelt- heder, den almindelige Tilfredshed saavel hos Befalings- mænd som hos menige med de væsentligste For- andringer, særligt med Bajsunderdragten, dei' er bleven modtaget med Glæde. Men et andet er, om Skønheds- hensynet er sket Fyldest. At dette Hensyn har sin store Berettigelse er uomtvisteligt. Soldaten maa være glad over sin Uniform, og den umiddelbare Selvfølelse, der saa stærkt paavirkes af de Klæder, man har paa, bør styr- kes. Under det store Lighedsprincip, som er udtrykt ved den almindelige Værnepligt, er det af Vigtighed, at den fattiges Selvfølelse hæves, og at den riges ikke trykkes ned. Med Hensyn til den nye Uniform skal blot be- mærkes, at Smag og Behag jo er forskellig, al den ved sin Lighed med Jægerdragten kan bæres med en 38