Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

FÆLLESMØDER 27 og medens denne Sygdom i det første af Femaarcne medførte omtrent 16 Dødsfald for hver 100,000, er vi i det sidste Femaar nede paa 12 for hver 100,000, og i den mellemliggende Tid har Dødelighedsforholdet endda været en Del gunstigere. For Barselfeberens Vedkommende har Syge- meldingernes Antal i de fire Femaar udgjort henholdsvis 41, 65, 36 og 20 pr. 10,000; Stigningen i andet Femaar skyldes vistnok alene, at det dengang indskærpedes Lægerne at anmelde alle ogsaa lettere Tilfælde. Barselfeberdødeligheden har i de omhandlede Fem- aar vist en Nedgang fra 14 til 10, til 7 og senest til 4 pr. 100,000. I 1902 har den summariske Dødelighedskvotient været nede paa knap 15 p. m., og Forholdene viser sig i det hele i dette Aar at have været eksceptionelt gunstige. Men jeg skal ikke yderligere trætte Forsamlingen med Talstørrelser; de Tal, jeg allerede har nævnt, ville vistnok være tilstrækkelige til at antyde, at en For- bedring af Dødelighedsforholdene er fulgt i de hygiejniske Foranstaltningers Spor. Samtidig med at der fra det offentliges Side føres en omfattende Kontrol med det vigtigste Næringsmiddel for spæde Børn — Komælken —, og samtidig med at Mælkehandelen her i Byen ved privat Initiativ i det hele er bragt ind i et godt Spor, viser det sig, at Kole- rinedødeligheden og dermed Dødeligheden blandt spæde Børn i det hele aftager. Samtidig med at der fra det offentliges Side føres et virksomt Tilsyn med Plejebørn og Plejehjem — og Plejebørn rekruteres jo i Hovedsagen blandt de uden- for Ægteskab fødte Børn —, samtidig dermed viser det sig, at Dødelighedsforholdene blandt disse Børn i særlig Grad stille sig gunstigere. Paa samme Tid som der indføres Forbedringer i Drikkevandsforsyning, Afløbsforhold og Renovations- lorhold mindskes Udbredelsen af en Sygdom som den tyfoide Feber. Vi føre omfattende Kontrol med de Fødemidler, ved hvilke det antages, at Tuberkulosesmitten kan overføres fra Dyr til Menneske, vi optage paa mange Punkter Kampen mod Tuberkulosen, og vi se Antallet af denne Sygdoms Ofre begrænses stærkt Aar for Aar. Vort Kendskab til Infektionsveje og Infektions- muligheder vokse; vi bringe vore virksomme Forsvars- midler — Isolation og Desinfektion — til Anvendelse i saa stort Omfang, som Forholdene tillade, og det viser sig, at adskillige Infektionssygdomme begrænses stærkt i Udbredelse. For en Del kan der her være Tale om et tilfældigt Sammentræf i Tid, for en Del er der al Grund lil at antage en Aarsagsforbindelse mellem de hygiejniske For- anstaltninger og Forbedringen af Dødelighedsforholdene; i hvor stort Omfang et saadant Aarsagsforholds Eksistens lader sig nærmere dokumentere, vil der næppe her være Lejlighed til at komme ind paa. Vi vil nu bede Kongresdeltagerne selv at se og selv at dømme. Og jeg skal kun til Slutning tillade mig at udtale det Haab, at Kongresmedlemmerne, naar Kongressen er endt, maa kunne medtage en Forestilling om, at vi siden sidst har stræbt at tilegne os de Fremskridt, som Videnskaben har vist Vej til og som Teknikens Fuld- kommengørelse har muliggjort, at vi efter Evne har søgt at tage Del i det Kulturarbejde, hvis Maal er at tilvejebringe de bedst mulige Levevilkaar for det størst mulige Antal Mennesker, og at det Arbejde i Sundheds- plejens Tjeneste, som Teknikere og Hygiejnikere her have rakt hinanden Haanden -til at udføre, og som de vedkommende Myndigheder stadig have viet en vaagen Interesse, at det ikke har været ganske forgæves. Medicinsk Statistik fra Kristiania. Af Sundhedsinpektør Hj. Berner. Den statistik fra Kristiania, som jeg har ønsket at fremlægge her, er væsentligen en del af vor tuberkulose- statistik. — Jeg har troet, at meddelelser herom kunde være af interesse. Tuberkulosen er den vigtigste syg- doms- og dødsaarsag; saavel Norge som Danmark har faaet sin specielle lov mod sygdommen, hvorved der er stillet ikke alene lægestanden, men ogsaa den store almenhed en af de største humanitære opgaver i nu- tiden. — Jeg vil ogsaa minde de tilstedeværende teknikere og det praktiske arbeides mænd om, at tuberkulosen i fremtrædende grad maa betegnes som en erhvervssygdom, mod hvilken saavel hygiænikeren som teknikeren søger at udfinde de virksomste midler. Statistik er desværre kjedelig. Den burde ikke være det Den er det bedste middel til at prøve vær- dien af vore hygiæniske foranstaltninger; ved den kaster man blikket tilbage paa de fremskridt, som i aarenes løb er vundne, og udfinder de mørke punkter, mod hvilke fremtidens arbeide særlig maa rettes. Paa disse plancher har jeg trukket op nogle kurver, der viser dødeligheden i Kristiania i sin almindelighed og af forskellige grupper af sygdomme. — Det tidsrum, som disse kurver omfatter, er fra 1860 — 1899, i hvilket tidsrum Kristiania folkemængde steg fra 47,800 til 223,889, — som man ser en meget stærk udviklings- periode. Kurverne er beregnet for hvert femaar. Den sorte kurve betegner den almindelige døde- lighed; det vil sees, cfr. tabel I., at den i disse 40 aar har vist en bestemt og tydelig tilbøjelighed til at falde. I første femaar udgjorde den 25,5 pro mille og i sidste 17,0 pro mille. For femaaret 1885 — 1889 steg den dog høit op, nemlig til 22 pro mille. Kristiania levede i de aar under exceptionelt ugunstige vilkaar, idet byen hjemsøgtes af flere store epidemier, hvoraf særlig maa nævnes difterien. Den røde kurve betegner dødeligheden af de smitsomme sygdomme; ogsaa denne kurve maa vel siges i det hele at falde, men mindre tydelig udtalt, og ogsaa her markerer femaaret 1885—1889 sig som særlig ugunstigt stillet. Den grønne kurve betegner dødeligheden af epidemiske sygdomme*). Med nogen bølgegang synes denne kurve at have næi'mest tilbøje- *) Hvis vigtigste repræsentanter er diarrhoe, bronchit og lunge- betændelse. 4‘