Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

52 SEKTIONSMØDER en mekanisk Ødelæggelse, som Følge af Betonens Ud- videlse og Sammentrækning. Ingeniør Poulsen bemærkede, at Cement, der skal benyttes i Saltvand, maa fremstilles specielt med dette for Øje, og særlig maa Gibsmængden i Cementen holdes lavest mulig. Men dette strider mod det ellers ganske berettigede Ønske om at bruge langsomt bindende Ce- ment, idet netop Gibs tilsættes under Fabrikationen for at gøre Cementen langsomt bindende, naar den, som det ofte er Tilfældet, af Naturen er for hurtig. De ved Statens Foranstaltning i de senere Aar udførte Havneanlæg i Danmark. Vandbygningsdirektør Chr. Otterstrøm. De Havneanlæg, som ved Statens Foranstaltning og for Statskassens Regning ere udførte her i Landet, ere selvfølgelig af mere end lokal Interesse. De tilsigte saaledes som Regel enten Fremme af Landets Eksport eller Forbedring af Forbindelsen mellem de enkelte, ved Vandveje adskilte Landsdele eller endelig Udvikling af Fiskeriet, som uden saadan Støtte ikke vilde kunne drives med tidssvarende Udbytte. Det er navnlig Fiske- riet, der i de senere Aar har nydt godt af Statens Støtte ved de for Statskassens Midler anlagte Havne. I de sidst forløbne 5 Aar er der her i Landet for Vester- havsfiskeriet bygget en større Fiskerihavn ved Esbjerg og for Kattegatsfiskeriet en Havn ved Anholt, og større Arbejder, der bl. a. omfatte Bygningen af en Fiskeri- havn ved Skagen, ere vedtagne, og de dertil fornødne Midler ere i afvigte Rigsdagssamling bievne bevilgede. Til Forbedring af Forbindelsen mellem Landsdelene Hanherrederne og Himmerland, nord og syd for Lim- fjorden, er der endelig i det nævnte Tidsrum paabegyndt og fuldført Bygningen af Dampfærgehavnene ved Løgstør, Aggersund Nord og Aggersund Syd. Jeg skal her tillade mig, dog paa Grund af den knapt tilmaalte Tid kun i korte Træk, at give nogle Meddelelser om de nævnte Anlæg, idet jeg i øvrigt skal henvise de af Kongressens ærede Medlemmer, der maatte ønske yderligere Oplysninger, til den frie Udstillings- bygning, hvor Tegninger af Anlægene ere ophængte, og hvor de Ingeniører, til hvem Ledelsen af og Tilsynet med Udførelsen af de paagældende Arbejder har været overdraget, ville være til Stede Fredagen den 26. Juni fra Kl. 10 — 12 Formiddag for at meddele de fornødne Forklaringer. Den første Fiskerihavn ved Esbjerg anlagdes i 1887—88 øst for Slusegabet ved Udgravning i Forhavns- pladsen 400 Fod lang og 100 Fod bred. Fiskeriet dreves dengang som Krogliskeri (Torsk og Kuller) med 20 gennemsnitlig 12 Tons drægtige Fiskerfartøjer, men ud- viklede sig hurtig meget stærkt, idet det gik over til Snurrevaadsfiskeri, baseret paa Handel med og Eksport af levende Rødspætter. En ny og større Fiskerihavn blev derfor nødvendig, og denne, der lagdes vest for Dokhavnen og nord for den saakaldte »Nordre Mole« med selv- stændig Indsejling, bestaar af en Inderhavn og en For- havn. Inderhavnen har en Størrelse af 5l/5 Tdr. Land og en Dybde af 18 Fod ved daglig Højvande; dens østre Side, der er parallel med Dokhavnens vestre Bol- værk i 300 P'ods Afstand fra dette, er forsynet med et 1000 Fod langt Anlægsbolværk, syd for hvilket findes et 150 Fod langt Slæbesled med Underkanten i 6 Fod og med cn Hældning af 1 : 9, bestemt til Optrækning og Tømning af Hyttefade og til Pakning af Fisken i Kasser med Is. Ovenfor Slæbestedet er der en over- dækket Ladeperron og en mindre Jernbaneekspeditions- bygning og bag disse et Jernbanespor i Forbindelse med Havnens øvrige Spornet. Paa Kajen er der opført 2 Fiskepakningsbygninger, hvori findes Isoplagsrum, Løft), der mures i en af Trælemnie dannet Form med Anvendelse af stærk Cementmørtel (1 C -f- 3 Sd) og med yderligere Spækning og Pudsning med Cement, hvor det efter Træformernes Borttagning viser sig nød- vendigt. (Se Normalpr. V og VI). Paa Grund af den korte Arbeidstid (fra 6—8 Mdr., aarlig) biir Anlægstiden, især for de større Arbeider, noksaa lang, og man er derved saameget mere udsat for mulig Stormskade paa de endnu ufcildførte Anlæg, der naturligvis ikke kan byde den Betryggelse som et færdigt Arbeide. Naar undtages nogle faa større Skader har man i det store taget sluppet særdeles godt fra det i Forhold til de yderst vanskelige Forholde og de mange Farer — og naar det yderligere betænkes, at man til Vedligehold af de færdige, over den hele Kyst spredte talrige Anlæg, blot har havt en aarlig fast Be- villing af 6000 Kr., hvoraf ogsaa enkelte mindre nye Arbeider skal udføres —, og denne Bevilling har vist sig omtrent tilstrækkelig og blot ved enkelte extraordi- nære Tilfælde er bleven væsentlig overskredet, turde deri ligge en ganske tilfredsstillende Oplysning og Bevis for, at man maa have lykkedes at finde Konstruktioner og Typer, som passe til Forholdene, saavidt som det lader sig gjøre. Saagodtsom alle Arbeider udføres ved daglønnede Folk, altsaa ikke ved Entreprenører eller anden Akkord. Dette System har vist sig at være det sikreste under vore Forholde og synes ikke at have medført nogen Fordyrelse af Anlægsudgifterne, idet de Priser, som opnaaes, viser sig at være særdeles rimelige og billige, sammenlignet med de almindelige Grundpriser paa lignende Arbeide, udført ved Private eller andre offent- lige Administrationer her i Norge, der benytter Akkord- systemet. Foredraget gav Anledning til følgende Diskussion om Betons Anvendelighed til Havnebygværker. Kaptajn Holmberg mente, at Beton var et fuldt betryggende Materiale til Havnebygværker, naar kun Cementen behandledes rigtigt; de fleste Mangler hidrørte fra Fejl under Betonens Udførelse. Han kendte intet Sted i Sverrig, hvor man havde daarlige Erfaringer an- gaaende Cements Benyttelse i Saltvand, og mente, at man altid burde benytte langsomt bindende Cement. Paa Strækningen mellem højeste og laveste Vandstand burde Betonen beklædes f. Eks. med Granit. Havnebygmester Møller og Overingeniør Lindberg vare væsentlig af samme Opfattelse, men fremhævede særligt det ønskelige i at have en passende Beskyttelse af Betonen under Vand. — Ingeniør Hammel nævnte, at man ogsaa i England i den senere Tid var gaaet over til Beklædning af Beton under Vand, og omtalte i An- ledning af Overingeniør Meyers Forklaring af Betonens Ødelæggelse ved Frostens Indvirkning, at man i Italien paa analog Maade tilskriver det Angreb, som Beton- blokkene oven Vande i Havneværker ere udsatte for, den Omstændighed, at det saltholdige Vand, hvormed Blokkene under Søgang oversprøjtes, trænger ind i Betonens Porer, og at der da ved Vandets Fordampning foi’egaar en Krystallisation, som sprænger Betonen. Havnebygmester Møller nævnte derpaa, at Cementens Sammensætning spillede den største Rolle ved dens An- vendelse i Søvand, særlig gjaldt dette om den fri Kalk- mængde. Angaaende Solens Indvirkning paa Beton udtalte Ingeniør Zahrtmann, at denne er ganske betydelig, idet Betonen fortæres ad kemisk Vej, særlig paa Bygværkets Solside. Hertil bemærkede Kaptajn Holmberg, at denne Solens Indvirkning ikke foraarsagede cn kemisk men