Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

SEKTION I 51 Aarsbudgettet været ca. 700 000 Kronci', men vil antage- lig i den nærmeste Fremtid neppe overstige 600 000 Kroner. Foruden til Havnearbeider yder ogsaa Havnefondet Bidrag til Anbringelse af Mærker og Fortøininger paa Kysterne, hvilket i Middeltal har udgjort ca. 50 000 Kr. aarlig. Uagtet det aarlige Budget ikke er saa sæi'deles stort, og Havnearbeider efter sin Natur maa falde kost- bare, er der dog i Aarenes Løb nu udført Moloanlæg og M udringer eller andre Havneforbedringer, samt Kanaliseringsarbeider m. m. paa ialt mellem 250—300 forskjellige Steder paa Kysten, hvoraf bedst vil frem- gaa Betydningen af Havnevæsenets Virksomhed indtil denne Tid. De i Fiskeriernes Gang og Driftsmaade stadig fore- gaaende Forandringer bevirker, at der ofte frem-j kommer nye Krav om Havneforbedringer m. m., baade fra helt nye og allerede tidligere bearbeidede Steder, saa der synes at blive fuldt op af yderligere Arbeide ogsaa i den kommende Tid, hvis blot fornødne Midler kan tilveiebringes. Efter i t'oranstaaende at have givet en Oversigt over den finansielle Del af Havnevæsenets Virksomhed og de Midler, hvormed der gjennemsnitlig kan virkes fra det ene Aar til det andet, skal jeg tillade mig at give en kort Fremstilling af de tekniske Forholde og de Erfaringer, som man i alle disse Aar har kunnet samle til Nytte for Fremtidens Virksomhed. Det er en Selvfølge, hvor Arbeiderne og Kravene ere saa store og mange, at der maa tages særligt Sigte paa fra Havneingeniørernes Side at kunne finde Kon- struktioner og Arbeidsmethoder, der med fornøden Sikkerhed og Modstandsevne forener den størst mulige Økonomi og fordelagtigste Udnyttelse af de muligvis paa selve Arbejdsstedet forefindendes Materialier (Sten etc.). Forholdene paa den ca. 400 Sømile lange Kyst- strækning varierer saameget, og navnlig gjør den store Forskjel mellem Flod og Ebbe ( + 0 ved Lindenæs, til- tagende til ca. + 4.00 m (13') ved Vardø), at der van- skelig lader sig opstille nogen almindelig gjældende Type for Molokonstruktionerne, og man maa derfor for hvert enkelt Arbeidssted søge al samle og vcie alle de Fak- torer med Hensyn til Søens Styrke og Angrebsretning, Strømforholdene, Bundens Beskaffenhed og Adgangen til muligvis passende Byggemateriale og derefter opgjøre den endelige Plan og Konstruktion. Efterhaanden som man fra de allerede udførte Bygværker vinder større Erfaring fra de enkelte Distrikter paa Kysten, vil der dog udvikle sig enkelte alminde- ligere benyttede Normer, der kan anvendes for de større Strækninger, som har nogenlunde ensartede Forholde. I vor Havnebygnings første Begyndelse, da man altsaa savnede enhver saadan Erfaring, var man nødt at benytte og tillempe de i andre Lande, navnlig Eng- land og Skotland, brugelige Konstruktioner, indtil der efterhvert udviklede sig de mere nationale, for vore Forholde lempeligste Typer. I den sydlige Del af Landet, saalangt nord som til Bergen — hvor endnu Flodforskjellen er moderat (ca. 3') —, vil man som Regel kunne give Moloerne en Underbygning af Stenfylding (Sprængsten) fra Bunden og op til 3 ' å 6 ' (1—2 meter) under almindeligt Lav- vand. Denne Stenfylding kan i Regelen udkjøres og udtippes i Vandet fra et nogenlunde nærliggende Sten- brud, og nogen regelmæssig Udsortering af Stenen finder ikke Sted, dog iagttager man naturligvis mest muligt at faa den største Sten i Yderskraaningen, der gives en Docering af ca. 1 : lx/2. Fyldingen gives en saadan Bredde i Kronen, at der biir en ca. 6—8' (2—2l/2 m) bred Bærme paa For- kanten ind til Overbygningens (Murens) Forside, hvilken Bærme siden efterfyldes ined størst mulige Stenblokke fra Brudet for at beskytte Murens Fod mod Under- gravning af Søen. Overbygningen gjøres af størst mulige Stene, lagte som Mur og i regelmæssige Skifter fra l1/2'--2' Tyk- kelse. Stenen udkiles i Brudet og biir togtet eller grov- hugget i alle Ligge- og Byggeflader samt i Stødenderne, hvorimod Ydersiden (Koppen) oftere kun faar en mindre Bearbeidelse. Overbygningen (Muren) gives en vexlende Bredde, alt efter Søens Angrebsstyrke paa Stedet, og kan vexle fra 2.5 m (8') til 6.0 m (20 ') øverst i Kronen, der som Regel ligger fra 1.5 m (5') til 2.0 ni (6 %') over Springhøivand, hvis der ogsaa anbringes Bryst- værn, ellers noget høiere. Brystværnet gjøres i Reglen fra 1.5 m (5') til 2 m (6 %') høit og lige saa bredt, Muren i Overbygningen udføres saa vertikal som muligt, blot med ca. Docering. Se Normalprofil (Nr. II og VI). Kronen gives oftere, især paa de bredere Mure, en Heldning indover af Vio-Vs- Hvor Søens Paakjending er særlig stærk, udføres al Mur over Lavvand med Cementmørtel (Cementmur) (Normalpr. Ill, V, VI og IX), og saavel denne som al- mindelig Mur (Tørmur) spækkes med Cement i alle Fuger paa Ydersiderne. Efterhvert som man kommer længere nordover med den tiltagende Voldsomhed af Søgangen og Flod- forskjellen, maa Normal-Profilerne undergaa saadan Forandring, at Muren føres dybere og dybere ned (til 12' å 16' under Lavvand). Samtidigt biir da ogsaa Stenfyldingens Forkant foran Muren bredere, for at give Plads til større Fylding af naturlige (eller kunstige) Brydeblokke, ligesom ogsaa den Del af Muren, der ligger over Lavvand, maa faa en til Flodforskjellen svarende større Høide. Lignende Forandring og For- øgelse maa gjøres ved Kronbredden, for at Profilet kan faa den fornødne Stabilitet i Forhold til Murens samlede Høide. (Se Normalpr. III og IV). Alt Murarbeide undervands udføres af Dykkere, altsaa ikke med Dykkerklokke eller i Caisson. Paa enkelte Steder og navnlig i de nordligste Lands- dele, hvor det oftere falder vanskeligt at finde til Muring passende Sten, hvorimod det er lettere at skaffe store uregelmæssige Stenblokke fra 3 —10—15 Tons Vægt, har man i de senere Aar, og særlig paa Steder, hvor ikke Søgangen er altfor voldsom, begyndt at benytte disse store Stenblokke i Stedet for Mur og anbragt med rimelig Skraaning (1: 2) og god Ordning forøvrigt. Nedlæggelsen sker med store Kraner, anbragt paa Pram eller med Kraner paa Skinnegang (Trallekran), for Kro- nens Vedkommende. (Se Normalpr. Nr. VII). Man har naturligvis ogsaa i Norge og specielt i Tiden fra 1880—1890 gjort Anvendelse af Beton til Havnearbeider, og navnlig undervands i Form af store Blokke, støbte paa Land og siden udbragt og nedlagt med Kranfærger. Desuden ogsaa til Overbygning (over Vandet) istedetfor Mur — og da væsentlig udført støbt paa selve Stedet mellem anbragte Træformer —, men disse Arbeider har vist sig at have liden Bestandighed og Holdbarhed, idet Betonmassen vitrer bort eller direkte afskalles og afslides af Søen, særlig paa de Steder, der ligger mellem Lavvand og Høivand, hvor den udenpaa Betonen anbragte Cementpuds meget snart faar Revner og skaller af efter Frostveir. Erfaringen turde vise, at Beton, udsat for vexlende Vandstande og direkte Angreb af Søen, maa forsynes med en ydre Stenbeklædning af tilstrækkelig Tykkelse for at blive brugbar, og da kan man, idetmindste hos os, i Reglen med større Fordel overgaa til hel Sten mur, hvis simplere Kjernemur som Regel vil falde billigere end Beton. Har dog fundet Anvendelse ogsaa hos os. (Normalpr. VIII). Hvor store Blokke af regelmæssig Form helst bør benyttes i Underbygningen (undervands), har vi istedet- for den tidligere Støbning af Betonblokke udført Blok- kene af almindelige større Brudsten (af ca. 2 Mands