Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

SEKTION 1 53 Pakrum, Kontorlokaler og Rum til Opbevaring af Fiske- kasser, og der haves Plads til to lignende Bygninger. Foran disse Bygninger og hen forbi Slæbestedet ligge to Troljespor til Befordring af Is og pakket Fisk. I Kajen er der endelig nedlagt Gas- og Vandrør samt Kloakledning, hvilken sidste fører alt Spildevandet fra Fiskerihavnen til Slusegabet for ikke at forurene Vandet i Fiskerihavnen, hvor de levende Rødspætter opbevares i Hyttefadene indtil Forsendelsen. Ved Havnens nordre Ende findes en Beddingsplads med 4 Ophalingsbeddinger, hver med et Midterløb og 2 Sideløb. De to Beddinger naa ned til -±- 12 Fod, de to andre til 4- 14 Fod. Bed- dingsvognen hales op ved Hjælp af Spil, der drives af en 16 HK. Gasmotor. Mod Vest begrænses Inderhavnen af en Dæmning, langs hvis indvendige Side findes to 300 Fod lange Løbebroer med Slæbested og Spil for hver Ende, og hvorpaa de tømte Hyttefade trækkes op for at renses og opbevares til næste Brug. Mod For- havnen begrænses Inderhavnen af 2 korte Moler, mellem hvilke haves en 100 Fod vid Indsejling. Forhavnen er 100 Lod lang og 300 Fod bred; den begrænses mod Syd af Esbjerg Havns nordre Mole og imod Nord af en Fortsættelse at Inderhavnens vestre Dæmning. Mun- dingen, der vender imod SV, har en Vidde af 150 Fod, og Forhavnen er i en Bredde af 200 Fod udgravet til en Dybde af 18 Fod. Anlæget, der i alt har kostet 1 432 000 Kr., paabegyndtes i Sommeren 1898 og fuld- førtes i Sommeren 1902, men kunde allerede i 1901 benyttes i Fiskeriets Tjeneste. For Tiden er der hjemme- hørende i Esbjerg 75 større og mindre Fiskerkuttere med en Drægtighed at op til 51 Tons, og Antallet stiger stadig ved Nybygning. Desuden fiskes der fra Esbjerg med ca. 40 udenbys Kuttere fra Frederikshavn, Grenaa og Lemvig. For Fiskeriet i det sydlige Kattegat er Anholt- Havnen anlagt som et Støttepunkt, hvortil Fiskerfar- tøjerne kunne søge under indtræffende Storme, og hvorfra de atter hurtigt kunne naa Fiskepladserne for at komplettere deres Last. Øen har ikke nogen stor Udstrækning, 6 Kvartmil i øst—vestlig og 2 Kvartmil i nord—sydlig Retning, men Sejladsen om Øen for at søge Læ besværliggøres ved de Rev, der strække sig ud fra dens Pynter, Stensørerevet ved Sydpynten, Nordvest- revet og Østrevet, de to sidste i Længder af henholdsvis 5 og 4 Kvartmil. Havnen er bygget ved Øens nord- vestlige Pynt, ved de saakaldte »Stenklipper«, to fra Land udgaaende, af Ral og mindre Sten dækkede Hager. Udfor disse findes et indtil 20 Fod dybt Løb, der ved- ligeholdes af den forbi Pynten løbende Strøm. Havnens Munding, der vender mod SV til Vest og har en Vidde af 150 Fod, er lagt tæt ved og parallel med dette Strømløb paa 16 til 17 Fods Vanddybde. For at lede den under paalands Sø sandfyldte Kyststrøm forbi Havnemundingen saavidt muligt parallel med denne og det dybe Løb og derved modvirke en Sandaflejring foran Mundingen ere Ydermolerne nærmest Hovederne i 550 Fods Længde formede efter Cirkelbuer med 475 Fods Radius. Herfra og indefter ere de retlinede, den nordre gaaendc i nordøstlig Retning ind til den nordre Stenklippe og derfra følgende denne Retning 0. til S., den søndre i Retning ØNØ., og begge ere de førte ind til 6 Fods Højden i Terrainet. Havnens Vandareal har en Størrelse af 163/4 Tdr. Det deles ved tvende indre Moler i en 93/4 Tdr. stor Yderhavn og en 7 Tdr. stor Inderhavn med en 150 Fod vid Munding. I Yder- havnen aftager den naturlige Vanddybde fra 16 Fod ved Mundingen til 12 Fod i 300 Fods Afstand fra denne, og 12 Fods Dybde er indenfor tilvejebragt ved Udgrav- ning. Inderhavnen er over et Areal af 4 Tdr. uddybet til 12 Fod og over et Areal af lx/2 Tdr. til 10 Fod. Dette sidste Areal og den sydligste Del aZ det til 12 Fod uddybede er ved Anbringelse af 23 Duc d’Alber i 4 Rækker indrettet til Liggeplads for 100 Kuttere, men Havnen vil kunne optage det dobbelte Antal, naar den fuldstændig belægges. Paa Inderhavnens nordre Side findes et 500 Fod langt Anlægsbolværk med et 30 Fod bredt Slæbested ved hver Ende, og indenfor Bolværket er anlagt en 40 Fod bred Kaj. Bag Kajen er der til Havneplads reguleret et Areal paa 4l/2 Tdr. Land, bag hvilket igen findes udstrakte Arealer til Benyttelse ved Tørring af Fiskergarn. Til disses Transport er der an- I lagt et Troljespor. Bag Kajens vestre Ende er opført ' et Materialhus og paa det høje Terrain Boliger for en Havnemester og en Havnebetjent. Det til Havnen hø- rende Landareal har en Størrelse af 134 Tdr. Land. Fra det dybe Strømløb udenfor Havnen fører et 14 Fod dybt Løb langs den sydlige Side af Nordvestrevet til det dybe Farvand; i øvrigt er Dybden udenfor Hav- nen i stor Udstrækning kun 12 Fod. For at markere det 14 Fods Løb og det 12 Fods Farvand og desuden et 11 Fod dybt Løb gennem Nordvestrevet anbringes der paa den nordre Ydermoles Hoved et Vinkelfyr, me- dens de øvrige Molehoveder ere forsynede med alminde- lige Havnefyr. Havneanlæget paabegyndtes i Sommeren 1899 og fuldendtes i Oktober 1902, og det har medført en Udgift af 990 000 Kr. For at tilvejebringe en tidssvarende Forbindelse mellem Hanherrederne og Himmerland (Løgstør) er der bleven etableret en Dampfærgetrafik mellem Aggersund Nord og Løgstør eller i visse Tilfælde i Stedet for Løg- stør Aggersund Syd. Paa Torve- og Markedsdage, paa hvilke et større Antal Passagerer og Vogne skulle over- føres, benyttes nemlig for at kunne forøge Turenes Antal i Stedet for det fjernere liggende Løgstør det nærliggende Aggersund Syd som Anløbssted for Færgen. Bygningen af de tre Færgehavne og Anskaffelsen af Dampfærgen er sket for Statskassens Regning, medens Driften og Garantien for Dækning af eventuelle Drifts- underskud er overtagen af de i Sagen interesserede Amter og Kommuner. Færgehavnen ved Løgstør be- grænses imod Fjorden af 2 Moler, en nordre ca. 120 Fod og en østre ca. 130 Fod lang, mellem hvis Hoveder haves en 130 Fod vid Munding. Selve Færgelejet ligger i Havnens vestlige Side, indfattet af Bolværker, til hvis indre, vestlige Del slutter sig et af Betonmur omgivet Rum, i hvilket den 20 Fod lange Broklap, der tjener til Færgens Forbindelse med Land, bevæger sig med dens Tapper hvilende i Lejer, faststøbte i Betonmuren. Ved Broklappens Yderende er rammet to Egepæle, en paa hver Side af Klappen, hvilke Pæle bære Lejerne for Skiver, over hvilke de Kæder ere førte, der forbinde Broklappen med de til Kontrabalancering tjenende Kontravægte. Endelig er der i Færgelejets indre Del paa hver Side rammet 5 med Charniereboltc forbundne Rundpæle, der optage Stødet af Færgen, naar den tørner inde i Lejet. Ved Aggersund Nord ligger Færgehavnen vest for den gamle Færgedæmning og er mod Vest be- grænset af en 275 Fod lang Dæmning og Mole, mellem hvis Hoved og den gamle Færgedæmning der haves en 125 Fod vid Indsejling, medens Havnen ved Aggersund Syd ligger øst for den derværende ældre Færgedæmning og mod Øst begrænses af en 175 Fod lang Dæmning og Mole med en Indsejlingsvidde paa 115 Fod. I begge Havne indfattes Færgelejet af to 80 Fod lange, diver- gerende Ledeværker, der bestaa af Pælebukke, der paa den mod Lejet vendende Side ere beklædte med Fri- holderlømmer, medens de paa den udvendige Side ere forsynede med Løbebroer. Konstruktionen af Broklap- perne med Tilbehør er ved disse Havne den samme som ved Løgstør; i alle tre Havne er Dybden S1^ Fod, og alle Molehoveder ere forsynede med Fyr. Fyrene paa det østre Molehoved ved Løgstør og paa det vestre Molehoved ved Aggersund Nord tilvejebringe i Forbin- delse med Bagfyr Ledefyrlinier for Sejlads med Færgen efter Mørkels Frembrud. Bygningen af Færgehavnene paabegyndtes i Maj 1902, og Arbejdet var saa vidt fuld- ført i Begyndelsen af 1903, at den regelmæssige Færge- fart kunde begynde den 27de Februar s. A. Damp-