Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

54 SEKTIONSMØDER færgen er ved begge Ender forsynet med Skrue og Ror, og paa Dækket kan den optage 3 forspændte Vogne. Til Turen mellem Aggersund Nord og Løgstør bruges under ordinære Vejrforhold 20 Minutter, imellem Agger- sund Nord og Aggersund Syd 3 Minutter og til Færgens Anlæg i Lejet ca. 3 Minutter. Det hele Anlæg har kostet 270 000 Kr., hvoraf 60 000 Kr. ere medgaaede til Afløsning af Færgeprivilegiet og 68 200 Kr. til An- skaffelse af Dampfærgen. Om Kjøbenhavns Havns Udvikling, Broer, Sluser m. m. Havnebygmester II. C. V. Møller. Kjøbenhavns gamle Havn og Frihavn. Havnen dannedes oprindelig af den Arm af Sundet, som skærer sig ind imellem Sjælland og Amager, og som vesten om Amager forbinder Øresund med Kogebugt. Paa begge Sider af delte dækkede Farvand voksede Byen frem, stærkest dog paa Sjællandssiden; Bred- derne beskyttedes efterhaanden med Bolværker til Skibsanlæg og toges ind til tæt Bebyggelse af de til Varernes Magasinering fornødne Pakhuse, der i tid- ligere Tider som Regel byggedes helt ud til Bolvær- kerne; at holde brede Kajgader til Anbringelse af Vare- skure og Jernbanespor var der i hine Tider ingen Trang til. Bydelene paa begge Sider af Havnen vare gennem- skaarne af smalle Kanaler for den mindre Trafik. Ved forrige Aarhundredes Begyndelse fandtes der et ca. 200 Fod bredt Løb fra Toldbodboinmcn til noget syd for Nyhavnskanalen; herfra og hen til Knippelsbro var F'arvandets Midte farbart forSkibe af indtil 18 Fods Dybgaaende. Imellem Knippelsbro og Langebro var Farvandet derimod meget grundt (3 å 4 Fod dybt), idet der dog paa Sjællandssiden forefandtes et smalt Løb med ca. 12 Fods Dybde. Fra Langebro imod Syd strakte der sig et smalt, bugtet Løb med 6 å 8 Fods Dybde i en Længde af ca. Mil gennem Kalvebodstrand ud til Kogebugt. — Selv i den Del af Htivnen, hvor denne var gennemskaaren af det dybere Løb, maatte al Los- ning og Ladning foregaa ved en Række Duc d’Alber, da Bolværkerne paa Byens Side kun vare satte i 4 å 5 Fods Vanddybde, — medens Bolværkerne ud for de store Handelspladser paa Christianshavnssiden dog vare an- bragte i ca. 10 Fods Vanddybde. Saaledes holdt Havnen sig uden nævneværdig For- andring gennem Aarhundredets første Halvdel, indtil det i 1848—50 af Hensyn til Byens stedse voksende Handel og Trafik, Dampskibsfartens Udvikling og i det hele Anvendelsen af større og mere dybtgaaende Skibe blev nødvendigt at afhjælpe det mest paatrængende Krav om brugelig Bolværksplads ved Anlæget af en Dampskibs- pier (Kvæsthusbroen) i den nordlige Del af den da- værende Havn. Stedse stærkere rejste sig nu Ønskerne og Kravene om tidssvarende Havneudvidelser. Et meget omfattende Projekt til Havnens Udvidelse imod Syd med Forbin- delse ud til Kogebugt gennem et 20 Fod dybt Løb (W. Murrays og A. W. Andersens Plan), paa hvilket der blev givet Koncession i 1859, kom dog ikke til Ud- førelse. Derimod overdroges det i 1862 Havneforvalt- ningen at udarbejde en samlet Plan til en gennem- gaaende Forbedring af den eksisterende Havn, gaaende ud paa: 1) en gennemført Uddybning af Havnen fra Toldboden til vestre Gasværk samt af Byens Kanaler og af den Havnen nærmest liggende Del af Reden, 2) en Regulering og Forbedring af de til Havnen stø- dende Pladser og Bolværker, og 3) Anvendelse af den fra Uddybningen indvundne Fyldmasse til Tilvejebringelse af Landdannelser paa hensigtsmæssige Steder af Reden og i Havnen. Paa Grundlag af den i Slutningen af 1864 appi’o- berede nye Havneplan tilvejebragtes der i den paa- følgende Snes Aar 22 Fods Vanddybde paa et ca. 100 Tdr. Land stort Vandareal paa Inderreden og i Havnen nord for Knippclsbro, medens Vanddybden syd for denne Bro og ud til Vesterbro Gasværk forøgedes til 20 Fod i et 200 Fod bredt Løb; Kanalernes Dybde forøgedes til 13ål8F'od. Af den indvundne Fyldmasse fremstilledes Refshaleøen paa Inderredens Østside og tillige betydelige Landarealer ved Opfyldning af forskel- lige Kanaler og Bassiner paa Gammelholm og ved Tøj- huset samt ud for Vestre Gasværk. Knippelsbro, der oprindelig opførtes i 1620 ud for Børs- og Brogade, maatte flyttes og ombygges 1866, og Langebro, der opførtes 1686 og senest i 1850—51 var bleven fuldstændig ombygget, maatte ligeledes i 1875 gives en tidssvarende Omdannelse. Samtidig hermed undergik i den nævnte Periode de Heste af Havnens Kajer og Bolværker paa Byens Side gennemgribende Forandringer. Særlig skal nævnes, at man efter derom i 1878 med det sjællandske Jern- baneselskab trutten Overenskomst kunde bringe Anlæget af et Havnespor fra Kjøbenhavns Banegaard til Nyhavn med de dertil hørende Broanlæg over Tømmergraven, Frederiksholms Kanal og Børsgraven til Udførelse. Disse omfattende Havnearbejder, til en samlet Ud- gift af ca. 6 Millioner Kroner, som i Hovedsagen vare afsluttede i 1880, kunde dog næppe holde Skridt med de stadig voksende Krav, særlig til større Vanddybde; allerede i 1880 havde et større Antal Skibe med stort Dybgaaende anløbet Kjøbenhavns Havn og været nødte til at lægte paa Inderreden for at kunne komme til Bolværk i selve Havnen, og i 1881—82 fortsattes derfor Uddybningsarbejdet med Dannelsen af ct 200 Fod bredt og 24 Fod dybt Løb gennem Reden og den nordlige Del af Havnen til Larsens Plads. Med den indvundne Fyldmasse fuldendtes Dannelsen af Refshaleøen, og paa- begyndtes Landvindinger paa Inderredens Vestside ved Kalkbrænderifortet. For at imødekomme de stedse voksende Fordringer om større Kajanlæg baade ved dybt Vand og nied til- strækkelig brede Kajgader bag ved sig Listsloges i Be- gyndelsen af 1884 en ny Havneplan, efter hvilken der paa Inderredens Vestside skulde tilvejebringes et større Havnebassin med 24 Fods Dybde og et mindre med 12 Fods Dybde; denne Plan, som medførte en Udgift af ca. 3x/2 Millioner Kroner, blev fuldført i 1889, hvorefter man paa Grund af den tiltagende transatlantiske Damp- skibstrafiks Krav i de nærmest paafølgende Aar foretog en Uddybning til 26 Fods Dybde af det ovennævnte Sejlløb gennem Inderreden og Havnens nordre Del. Uagtet Kjøbenhavns Havn og Inderred saaledes efterhaanden var kommen til at omfatte ca. 430 Tdr. Land Vandareal (hvoraf ca. 400 Tdr. paa Inderreden og i Havnen, ca. 17 Tdr. i Kanalerne og ca. 13 Tdr. i Private tilhørende Bassiner) med Vanddybder op til 26 Fod og en samlet Bolværkslængde paa ca. 64 000 Fod (ca. 22/3 Mil), hvoraf ca. 30 000 Fod (ca. ll/4 Mil) tilhørte Havnevæsenet, og Resten tilhørte Staten, Kommunen og Private, paakrævede dog den med rivende Fart voksende Trafik, som navnlig led under, at man i den gamle Havn ikke havde tilstrækkelig brede Kajer bag Bolværkerne til et udstrakt Sporanlæg og Anbringelse af Pakhuse, Vareskure, Kraner in. m., at man resolut maatte skride til en væsentlig og omfattende Udvidelse af de kjøben- haynske Havneforhold. Det paabegyndte Anlæg af Nord- Østersøkanalen, der ventedes fuldført i 1895, maatte yderligere lade befrygte, at Kjøbenhavn kunde gaa glip af meget af den transiterende Trafik paa Østersølandene, om man ikke her paa Pladsen kunde byde Trafikken de størst mulige Lettelser. I Marts 1891 vedtoges derfor Anlæget af en Frihavn paa Inderredens Vestside med tilhørende Landarealer til Handels- og Industrivirksomhed. Frihavnsanlæget omfatter ca. 44 Tdr. Land Vandareal med fra 24 til