Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

Forfatter: A.G.V. Petersen

År: 1994

Forlag: J. Jørgensen & Co. (M.A. Hannover)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 312

UDK: 61(063)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 358 Forrige Næste
SEKTION 1 55 Fig. 1. 30 Fods Vanddybde, et Landai'eal paa ca. 06 Tdr. Land (hvoraf ca. 8 Tdr. indgaa i det til Frihavnen knyttede Dampfærgeanlæg) og ca. 12 000 løb. Fod Kajmure og' Bolværker, foruden ca. 3000 Fod Bolværk ud imod Inder- reden; Anlægsudgifterne beløbe sig til ca. 10 Millioner Kroner. Driften af dette Toldudland overdroges paa visse nærmere Betingelser til et privat Aktieselskab, som samtidigt opførte de i Handelsøjemed fornødne Pakhuse, Skure, Kraner, Lade- og Rangérspor ni. m., til et Beløb af ca. 4 Millioner Kroner. Frihavnen kunde alt i 1894 aabnes for Trafikken, og siden da har der fundet en fortsat Udvidelse af Pakhusanlægene ni. ni. Sted, og den Tid kan næppe være fjern, da man yderligere vil komme til at udvide Frihavnsanlæget, særlig hvad dettes Landomraade angaar, en Udvidelse, som af flere Grunde ganske naturlig vil komme til at foregaa imod Nord ved Indretningen af et eller flere Bassiner, saaledes som antydet med punkterede Linier paa Planen (Fig. 1). Havnevæsenet har alt som et Led i disse Nydan- nelser erholdt Bemyndigelse til at anvende den ved for- skellige Uddybningsarbejder i Havnen indvundne Fyld, der foruden at indgaa i fremtidige Landarealer tillige vil kunne tjene som delvis Dækning for Arbejderne ved de første Havnebassiners Tilvejebringelse. — Allerede ved Udførelsen af det første 24 Fods Bassin paa Inderredens Vestside (1884-89) og senere under Projekteringsarbejderne vedrørende Frihavnsanlæ- get havde man stærkt Tanken fremme om til Dækning af Inderreden og de ud til denne stødende Havnebas- siners Mundinger at anbringe et System af Bølgebrydere tværs over Farvandet nord for Trekroner og Inderreden. Man blev imidlertid af Bekostningshensyn staaende ved at anbringe den nuværende kortere Bølgebryder i ret stor Nærhed af Indsejlingsmundingerne til Frihavns- bassinerne, hvorved man kun opnaaede, at disse kom i Læ. Vel bragtes ogsaa de mindre bekostelige Bølge- brydere mellem Lynetten og Treki'oner til Udførelse, hvorved selve Inderreden skærmedes en Del, men den kom dog stadig til at ligge aaben for nordlige, nord- østlige og østlige Storme, og den derved fremkaldte Sø og Dønning var til sine Tider meget generende for Anlæget ved Inderredens Bolværker, ikke mindst paa Grund af det Tilbageslag af Søen, som bevirkes ved den lodrette Bolværksvæg langs Østsiden af Frihavnens Øst- mole, hvor man af Bekostningshensyn forlod den af Havnevæsenet oprindelig paatænkte Beskyttelse med et jævnt skraanende Stenglacis, som vilde have virket hæm- mende paa Tilbagekastningen af Søen. For at modvirke disse Ulemper er Havnevæsenet skredet til Udførelsen af de paa Planen viste tvende Bølgebrydere nord for Trekroner og Inder- reden, hvortil vil medgaa noget over l]2 Million Kr. Den østlige Bølgebryder er ca. 1000 Fod lang og den 'nordlige ca. 1500 Fod lang; Indsejlingen gennem Krone- I løbet mellem de to Bølgebrydere bliver ca. 500 Fod og deres Højde over Vandet 6 Fod. Konstruktionen vil paa det grundere Vand nærmest Trekroner og over Stubben blive som en jordfyldt Stendæmning (nærmest som Bølgebryderne mellem Lynetten og Trekroner) og I paa det dybere Vand som en dobbelt Række Beton- blokke med Stenkastning (nærmest som Bølgebrydcren ud for Frihavnsindsejlingen). Bølgebrydernes Form i Plantegningen er kurvet for bedre at lede den syd fra kommende Drivis, og den nordlige Bølgebryder bøjer med sin vestlige Halvdel ret stærkt imod Nord, dels for at danne Læ for det eventuelle nye Havnebassin paa Inderredens Vestside og dels for at slutte sig til fremtidige Dækmoler for senere Bassiner langs Redens Vestside.