Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

SEKTION I 71 alene syd for Vesterbrogade og bibeholde Lokaltrafikken til Nord- og Frcderikssundbanerne paa de nuværende Stationer II & IH paa den gamle Banegaard. Bo sparelsen i Anlægsudgifter kunde da blive ca. 16'/2 Million og i Ekspropriation ca. 2,8 Million, altsaa ialt ca. 19,3 Million, hvorved dog er at bemærke, at det frigjorte Areal paa den nuværende Hovedbanegaard efter dette Forslag bliver mindre, om det end cr den værdifuldeste Del nærmest Vesterbrogade, der frigøres til Salg. Begge Forslag kunne betragtes som Byggestadier af det store Projekt, idet de, efterhaanden som For- holdene kræve det, kunne suppleres. Lovforslag udarbejdede med disse Reduktioner for Øje bleve fremsatte for Rigsdagen i dennes sidste Samling. Under Behandlingen fremkom imidlertid et nyt 3dje For- slag til Reduktion af det store Projekt. (Se Plan II). Forslaget, der indsendtes til Ministeriet af Ingeniør, Telefondirektør Johannsen, Medlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse, gik ud paa at gennemføre som foreløbigt Byggestadium af den oprindelige store Plan: den 4-sporede Linie Valby—Centralstationen—Hellerup alene og samle al Persontrafik paa denne enkelte Hovedlinies Stationer ved Hjælp af de elektriske Sporveje, der da skulde tjene som Forbindelse mellem Stationerne og de Banen fjernere liggende Dele af Byen. Det vil af Kortet ses, al Sporvejenes Hoved- linier skære nævnte Banelinie paa de Steder, hvor Stationerne ere projekterede, saaledes at Forholdene for en Benyttelse af Sporvejene ere meget gunstige. En saadan Ordning vil gøre det muligt foreløbigt helt at udelade den projekterede Forstadsbane Valby—Frede- riksberg— Nørrebro —Hellerup og derved spare ikke alene i Anlægsudgifter, men særligt i Driftsudgifter. Godstrafikken vil da indtil videre kunne gaa omtrent ad de samme Veje som nu, idet den fra Vigerslev gaar ad den nuværende Vestbane til Frederiksberg og videre. Frederiksberg Godsstation kan beholdes, Nørre- bro ligesaa, hvis man ikke vil foretrække at flytte den hen ved Nørrebrogade, en Foranstaltning, der ikke vil medføre særlig store Udgifter, da man ikke vil be- høve straks at udføre Anlæget i større Omfang, end hvad Trafikken i Øjeblikket kræver. Ingeniør Johannsens Plan berøver vel Frederiks- berg og Nørrebro Bydele de Lokalstationer, som de nu gennem lange Tider have haft, men under Hensyn til, at disse Stationers Betydning i en lang Aarrække har været formindsket, idet kun Lokaltog holde der, turde Tabet ved deres Nedlæggelse maaske blive mindre føleligt for vedkommende Bydele. Tanken om saaledes at benytte Sporvejene som delvis Erstatning for Jern- baner her i Byen er jo ny og kan ikke være andet, da man absolut ikke har kunnet regne med den Mu- lighed, før Kjøbenhavn havde et gennemført elektrisk Sporvejsnet, hvilket først er opnaaet i de allersidste Aar, men Nettets store Udstrækning og de ensartede billige Takster gør det muligt med Held at bruge dem Forbindelse med Jernbanen; en Forbindelse, der vil kunne blive endnu fuldkomnere for Byens Befolkning, hvis det viser sig gørligt at gennemføre en af Ingeniør Johannsen udkastet Tanke om Billetkorrespondance mellem Sporvognene og de hyppigst benyttede Lokal- baneruler. I Betragtning af, at Ordningen særlig med Hensyn til Driftsudgifter stiller sig fordelagtig, idet Banerne slippe for at trafikere Forstadsbanen, og i Betragtning af, at Ingeniør Johannsens Plan indgaar i den fuld- stændige Ordning som et rent og klart Byggestadium, der intet foregriber af den endelige Løsning, var det kun naturligt, at Forslaget vandt Lovgivningsmagtens Interesse. Da det imidlertid var ugørligt allerede i Løbet af Rigsdagssamlingen at tage endelig Stilling til det, enedes Regering og Rigsdag om at indskrænke de forelagte Lovforslag til kun at gælde Erhvervelsen al de til Gennemførelsen af det fuldstændige Projekt for- nødne Arealer, dog med Undtagelse af Panoptikon- komplekset og den ydre Godsbane Vandløse—Nørrebro. En saadan Lov vedtoges og stadfæstedes af Kongen under 15. Maj d. A og det vil ses, at man ved Gen- nemførelsen af Grunderhvervelsen vil opnaa noget meget betydeligt for Ordningen af Kjøbenhavns Banegaards- forhold, idet man derved faar Sikkerhed for at kunne underkaste den tekniske Løsning en fornyet Overvejelse og faa de nye Ideer prøvet uden at risikere, at Sagens Gennemførelse foregribes ved Bebyggelse eller lignende af de Arealer, hvorover Banerne skulle disponere. Frihavnens mekaniske Installationer. Ingeniør C. Agerskov. (I Ingeniør Agerskovs Fraværelse foredrog Havne- bygmester Møller dette Emne efter indsendt Manuskript). At give en blot nogenlunde indgaaende Beskrivelse af Frihavnens mekaniske Installationer i den knapt til- maalte Tid er en Umulighed; jeg skal derfor begrænse mig til i nogle korte Hovedtræk og ved Hjælp af en Del Lysbilleder at give D’Hrr. et lille Begreb om Emnet, og forhaabentlig overbevise om, at der i Fri- havnen efter vore smaa Forhold er gjort et energisk Forsøg paa at følge med i Verdensudviklingen. Frihavnens Bestyrelse var i sin Tid i det heldige, men tillige meget vanskelige Tilfælde at skulle vælge mellem Elektricitet og de ældre Driftsmaader for Hejseværker: hydraulisk Kraft og Damp. Valget var vanskeligt; thi Erfaringerne var for Elektricitetens Vedkommende ikke store og ikke altid lige opmuntrende. Kun i Hamborg var der gjort Forsøg med et Par elektriske Kraner, hvorved ganske vist deres store Økonomi var fastslaaet; men med Driftssikkerheden var det smaat bevendt. Paa Elevator- omraadet var man ganske vist naaet betydelig videre, men de elektriske Elevatorer havde endnu en meget begrænset Udbredelse. Heldigvis valgtes Elektricitet — sikkert nok særlig takket være Bestyrelsens energiske Formand, Etatsraad Glückstadt — og det er et Valg, som ikke er fortrudt; Frihavnens Eksempel er da ogsaa senere bleven fulgt mangfoldige andre Steder, og nu kunde man vel næppe længere tænke sig at bygge cn større Havn uden at udstyre den med en elektrisk Lys- og Kraftstation. Ligerettet Strøm anvendes til saavel Motor- som Lysdrift, men med særlige Ledningsnet for hver. Stationen er, siden Frihavnen aabnedes for Drift i 1894, allerede udvidet en Gang og raader for Øjeblikket over ca. 600 effekt. Hk. i Maskinkraft foruden de nød- vendige Akkuniulatorbatterier — en meget lille Station, naar man betænker, at der til den er sluttet: 144 Motorer paa tilsammen ca............. 1450 Kw. ca. 4100 Glødelamper og ca. 300 Buelamper paa tilsammen ca...... 500 Kw. Stationen staar da ogsaa overfor en ny Udvidelse, som har sin særlige Interesse, idet Danmark dermed faar sit første større Dieselmotoranlæg. Om alt gaar vel, vil 2 Sikr. 3-cylindrede 250 Hk. Dieselmotorer fra A/B. Diesels Motorer i Stockholm til Efteraaret over- tage Hovedparten af Fi'ihavnens Forsyning med Elek- tricitet, og Udgifterne til Brændsel gaa ned til en Tredjedel, takket være Adgangen til Raapetroleum (liquid fuel) i selve Frihavnen. Af de Varer, som passere Frihavnens Lagre, har Korn vel nok hidtil spillet den største Rolle, og Silopakhuset paa Midtermolen hørte derfor ogsaa til de første af Frihavnens Bygninger. Til denne Bygning lossedes Kornet tidligere delvis ved Skibenes egne Midler, idet det styrledes over Rælingen til underjordiske Transporlbaancl, som førte