Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

72 SEKTIONSMØDER ind til Bygningens Midte, for derfra ved Bægerelevatorer at løftes, vejes og fordeles til Lofter og Siloer, en Del leveredes afvejet direkte fra Skib til Vogne paa Kajen. Meloden var ganske god, navnlig god for sin Tid, men fordrede en uforholdsmæssig Opstilling og Flytning af Lossegrejer, ligesom man var meget afhængig af Ar- bejd erforhold ene. I 1899 opstilledes derfor den 1ste Skibselevator, indrettet som Paternosterværk. Der maatle tages Hen- syn til vore særlige Forhold, idet vi skulde være i Stand til at losse fra saavel de største Dampere som fra smaa Sejlere, tillige maatte Kajen ikke belemres. Vejningen foregaar nu i Skibselevatorens Hus, hvorfra ogsaa direkte Udlevering til Bane- og andre Vogne kan foregaa. Til Silopakhuset føres Kornet i Tunnel paa el Transporlbaand, som er ført henover de ældre Tværbaand i Bygningens Kælder. Den første Skibselevator arbejdede saa tilfreds- stillende, at det besluttedes at opstille endnu en ved Silopakhuset, saaledes at der kunde losses paa begge Sider af Bygningen paa en Gang. Dette Silopakhus egnede sig imidlertid kun til at modtage rene Kornladninger, og til F'rihavnen kom efterhaanden flere og flere blandede Stykgods- og Kornladninger, og Pakhusplads kneb det stadig med. I Aarene 1901—02 opførtes derfor endnu et Silopakhus — Pakhus B paa Vestkajen, der i Mod- sætning til det gamle, som paa 3 Sider var omgivet af Vand, laa helt fjernet fra Kajen, foran det laa store Stykgodsskure; herved opnaaedes at samtidig Losning af Korn og Stykgods kunde finde Sted. Jeg skal ikke komme ind paa de fra en sædvanlig Bygning saa afvigende Konstruktioner, som disse store lodrette Kornbeholdere give Anledning til, eller de talrige Kombinationer, som det Maskineri, der er an- bragt i Pakhuset, maa indrettes til — kun bemærke, at alt Maskineri i dette nye Silopakhus, de store Eleva- torer og mægtige Transporlbaand m. m. udelukkende findes i de to murede Taarne, den brandsikre Kælder og Tagrytteren, som ved Monierkonstruktioner er iso- leret fra Siloerne. Skibselevatoren til dette Pakhus løfter indtil 200 Tons (2000 Td.) i Timen; den staar paa Kajen, hævet over Trafikken paa denne, udfor det søndre Taarn, hvortil Kornet igennem den udenpaa Bygningen op- hængte Karnap, der indeholder Vægte, som veje 5 Tons ad Gangen, føres ved Transporlbaand henover Skurtaget. Pakhusets Underrum, igennem hvilket saavel Bane som Vogntrafikken ledes, benyttes til direkte Udlevering i Sække. Pakhus B rummer ligesom det ældre Silo- pakhus ca. 11000 Tons Korn, men det hænder, al der skal skaffes Plads til more; det er derfor ved Nedløbsrør og Transporlbaand igennem et mellem- liggende Skur (Skur B) sat i Forbindelse med del ca. 200 Fod sydligere liggende store Loftspakhus A opført i 1900 — 1901, der er forsynet med komplet Kornmaskineri til mekanisk Oplægning af Korn paa alle Lofter; udenpaa Bygningen ses Beskyttelserne over Nedløbsrørene til Lofterne i de lavere Sidefløje, hell oppe under Taget ligger Eordelingstransportbaandet. Hidtil har jeg ikke omtalt, hvorledes Ladningen af Skibe fra Pakhus B foregaar, og dog er delle maaske del. som ved første Øjekast kan se ud til al volde slørst Vanskelighed for cl Pakhus, som ligger inde i Land. Ude paa Kajen og hævet over denne ca. 800 Fod nord for Skibselevatoren ligger den saakaldle Lade- station, en Dobbcltsilo, som rummer 2 af de alminde- lige smaa Sejlskibsladninger. Siloen er bygget efter amerikansk System af Planker, lagte paa Fladen. Til denne Ladestation fører fra Pakhuset igennem de foranliggende Skure og baaret af deres Afbinding et langt Transporlbaand, der i en halv Time leverer en Skibslast paa 6 — 800 Tdr. til Ladestationen, hvorfra Smaaskibcne, to ad Gangen, i Bo og Mag fylder deres Lastrum. Baandet kan forøvrigt ogsaa benyttes til at op- lægge Korn i Skurene direkte fra Skibselevatoren eller Pakhus B. Kraftforbruget er forholdsvis ringe ved dis§e Kornmaskinerier, navnlig sammenlignet med pneumatiske Anlæg, saaledes bruger en flydende pneumatisk Eleva- tor »Principele Carol« i Sulima en Maskine paa 470 Kk. for at løfte 140 Tons Korn i Timen, medens vor største Skibselevator, der som sagt løfter 200 Tons, kun bruger ca. 25 Hk. Tillige synes det, som om en af den pneumatiske Elevators væsentligste Fordele — det ringe Mandskab i Skibets Last — nu ogsaa er naaet ved Paternoster- elevatorerne, idet Emden faar et flydende Anlæg, hvor Lempningen skal foregaa ad mekanisk Vej ved Hjælp af »Letnpeelevatorer«, smaa elektrisk drevne trans- portable Paternosterelevatorer, kombinerede med et Transporlbaand. Den første af disse Lempeelevatorer hænger i Frihavnen, hvor Princippet dog endnu ikke er indført, og vi kunne smigre os med, at denne Ide, som nu synes at skulle vinde Fremgang, skriver sig herfra. I 1902 arbejdede Elevatorerne i 2200 Timer og løftede i denne Tid 131 420 Tons, i Timen altsaa ca. 60 Tons. I Frihavnen findes en stor Mængde elektriske Elevatorer og Vinder, som ikke frembyde særlig Inter- esse længere, nu da Elevatorer findes i hvert andet Beboelseshus. I det før nævnte Pakhus A findes ingen Elevatorer, men derimod 10 Vinder, som ere ejendommelige derved, at deres Spil ere ophængte paa Murene og saaledes ikke berøve Pakhuset nogen nyttig Gulvplads. Da Frihavnen aabnedes, var den forsynet med 7 elektriske Kraner. Endskønt disse nu maa siges at være forældede, arbejde de dog stadig upaaklageligt. Senere er tilkommet 6 ganske moderne Kraner, hvoraf 2 skriver sig fra Sverrig, og endelig er for Øjeblikket 8 Kraner under Opstilling paa Midterinolen; de udmærke sig ved deres store Arbejdshastighed, indtil 1 seetm. og løfte indtil 2l/2 Tons; tillige ere de meget høje og med stor Udlægning, alt af Hensyn til de større og større Skibe, som søge Frihavnen. Af andre mekaniske Hjælpemidler, som Frihavnen benytter, findes Dampkraner, som have den Fordel, at de benytte Banesporene og allsaa have en meget stor Bevægelsesevne, hvad de elektriske Kraner mangle, og Lokomotiver til Rangering af Banevogne paa Fri- havnens Terrain. I 1902 løftede 13 elektriske Kraner 2 281 447 Ctn. i 16357 Timer eller 18 Løft i Timen og 760 Pd. pr. Loft, i en gennemsnitlig Arbejdstid af 4,16 Timer daglig. 3 Dampkrancr løftede i 1902 309 255 Ctn., 13 40 Pd. pr. Løft, 5,5 Loft pr. Time, 4,88 Timer pr. Dag. Ved Lokomotiverne er Frihavnen i Færd med at gaa over til Anvendelse af flydende Brændsel, idet Forsøg har godtgjort, at det i hvert Tilfælde ikke kosler niere end Kul, men, hvad der er Hovedsagen, Karen ved Gnister og Ulemperne af Køgen undgaas ganske. Era Hovedkontoret til et af Forvalterkontorerne lindes et lille Rørposlanlæg, som paa den bekveninicste Mamie tillader Forsendelsen af Papirer mellem de to Punkter, det virker komplet automatisk, idet en lille Elektromotor stadig holder Luftbeholderne fyldte. I Frihavnen lindes foruden egne Anlæg forskel- lige private Anlæg, der frembyde stor Interesse, saa- ledes det danske Kulkompagnis og Østre Gasværks store Kullosningsanlæg.