Om Infusoriejords Anvendelse Til Indskud I Bygninger

nem det praktiske Livs Erfaringer Uldens store Beskyt- telsesevne. Haar og Uld ere uanvendelige som Indskud, men ved Infusoriejord kan man skaffe sig en billig og næsten lige saa god Beskyttelse mod Fodkulde som ved dyre Tæpper. I Forbindelse hermed skal det bemærkes, at et Lag af stillesta aende Luft vel er en endnu bedre Beskytter mod Varmetab, men i Praksis har man saa at sige aldrig med stillestaaende Luft at gøre; thi dels ere vore Byggematerialer uden Undtagelse gennemtrængelige for Luft, dels kommer et indelukket Luftlag meget hurtig i Cirkulation, naar der er Temperaturforskel til Stede paa begge Sider af Laget. Saaledes har da ogsaa Dr. Russner i Chemnitz og senere Prof. Nussbaum i Hannover kon- stateret, at f. Eks. hult Murværk yder langt større Be- skyttelse mod Varmetab, naar det hule Rum udfyldes med en slet Varmeleder f. Eks. Infusoriejord. Varmejylden d. v. s. den Varmemængde, som er nød- vendig for at forhøje Temperaturen af de respektive Ma- terialer med 10 C., maalt i Calorier pr. Kubikmeter er: for Sand 700 Calorier ( sandblandet Ler altsaa - Ler 450 — l ca. 600 Cal. - Infusoriejord 150 — Lettest og bedst faar man et Begreb om, hvad der i Brændsel kan spares ved Indskud af Infusoriejord, naar man betænker, at de Materialer, hvoraf et Værelses Vægge, Gulv og Loft er dannet (altsaa deriblandt ogsaa Indskud i Gulv og Loft) hver Morgen skal opvarmes med saa mange Grader, som Temperaturen om Natten er sunken i vedkommende Rum og holdes i denne Tem- peratur Dagen over. Naar Varmetilførslen i et Værelse ophører, synker Temperaturen i Indskudsmaterialet indtil en Gennemsnitstemperatur af vedkommende Værelse og det tilgrænsende Rum. Indskudet modtager og afgiver altsaa skiftevis en Varmemængde i Forhold til Materi- alernes Varmefylde. 7