Om Infusoriejords Anvendelse Til Indskud I Bygninger

Tør Infusoriejord har endvidere den Egenskab, at den med Begærlighed optager Fugtighed fra andre Bygnings- materialer, og den formaar at optage betydelige Kvanti- teter Vand. Man benytter derfor ogsaa tør Infusoriejord til dermed at udtørre fugtige Bygninger. (Se Ad. Wilh. Keim: »Die Feuchtigkeit« der Wohngebäude, der Mauer- frasz und Holzsswamm, 2det Oplag, 1901). Infusoriejord indeholder i lufttør Tilstand endnu 7— I5 o/o Fugtighed (efter Volumvægten), 1 Kubikmeter In- fusoriejord med en Vægt af 250 Kilo og med 15 °/o Fug- tighed indeholder altsaa 34,5 Kilo Vand; Ler med en Volumvægt af 1600 Kilo pr. Kubikmeter maa altsaa kun indeholde ca. 2°/o Fugtighed for at føre samme Kvantum Vand med sig. Men den relativ større naturlige Vandhol- dighed af tørret Infusoriejord er uden Betydning, da Infu- soriejordens Vandopsugningsevne dermed langt fra er ud- tømt, idet 1 Kubikmeter lufttør god Infusoriejord endog kan optage ca. 900 Kilo Vand uden at dryppe, medens det samme Kvantum Ler allerede er mættet med ca. 300 Kilo Vand. De andre Bygningsmaterialer kunne — selv i de aller- uheldigste Tilfælde — ikke indeholde saa megen Fugtig- hed at den, afgivet til Infusoriejorden, bliver kendelig, uden nærmere Undersøgelse. God Infusoriejord støver nemlig endnu med 20/ —30° Vandindhold. Man kunde tænke sig, at da Fugtigheden jo alligevel bliver i Bygningen, nemlig i Infusoriejorden, kunde Svampen hente sig sin Vandfornødenhed derfra, men dette formaar den ikke. Vandet fordeles nemlig saa fint i Infusoriejorden, at Svampen ikke kan udnytte det. Gen- tagne Forsøg, hvorved man har anbragt svampbefængt fugtigt Træ i tør Infusoriejord, har da ogsaa bevist, at Svampen ikke kan trives deri, men snart maa dø. og man kan saaledes med temmelig stor Sikkerhed dræbe Svampen ved i svampbefængte Bygninger at ind