Om Infusoriejords Anvendelse Til Indskud I Bygninger

af en Hærskare af Baciller og Svampe, som ved Fugtighed faa tilført ny Livskraft og ved den daarlige Luft tilkende- give deres Trivsel. Det er konstateret, at den aller største Del af Luften især om Vinteren, tilføres vore Boliger igennem Gulvet, med mindre der forefindes kunstig Ventilation. Vore Etageadskillelser forhindre ikke Luftens Gennemgang, idet nemlig vore Byggematerialer uden Undtagelse mere eller mindre ere gennemtrængelige for Luften og i Sam- menføjningerne imellem de enkelte Dele findes der altid en Mængde frie Aabninger, saaledes at Etageadskillelsen nærmest kun er at betragte som et Sold eller en Rist, hvorpaa de grove Legemer hvile, medens Luften cirkulerer livlig igennem samme. Vi kunne da let indse hvor sund- hedsfarligt det maa være, naar en saadan Etageadskillelse er fyldt med urene Stoffer, som paavirke den Luft, der derfra tilstrømmer vore Værelser. Anderledes er det med Indskud af Infusoriejord. Man skal her tillade sig at oversætte en Artikel, som findes i et interessant Værk, »Die Wohnung«, af Prof., Dr. Emme- rich i München (Leipzig 1894). Efter at have draget til Felts imod vore Etageadskillel- ser i Almindelighed og imod Fyldstofferne som man plejer at benytte til samme i Særdeleshed, skriver han om Diatomeejords Anvendelse som Indskudsfyld i Hoved- sagen Følgende: »Til det bedste Fyld for Etageadskillelser hører uden »Tvivl den saakaldte Diatomeejord. Denne er en lys, »tør, lugtfri, yderst fin og let Masse, som set under »Mikroskopet, bestaar af næsten udelukkende Kiselpanser »d. v. s. Infusoriejord. For at komme til Klarhed over, »om Materialet er rigt eller fattigt paa Mikroorganismer, »blev der foretaget Undersøgelser, som lededes af Dr. »Nocht og Dr. Rob. Koch, hvorved Prøver, saavel fra »Overfladen som fra Dybden, bleve udsaaede paa Gela- 17