Danske Herreborge Fra Det 16de Aarhundrede

Indledning. De seks danske Herreborge, som her er maalte og tegnede. og hvis Bygningshistorie strækker sig fra Begyndelsen af det i6. Aarhundrede til det sidste Aarti af det samme Aarhun- drede, var alle oprindelig med hele deres Tilliggende af Økonomi- bygninger og Avlsbygninger omgivne af Vand. Enten var Avls- bygningerne isolerede fra Hovedbygningen og Økonomibygnin- gerne, der stod i nærmere Forbindelse med hinanden, eller ogsaa var Avls- og Økonomibygningerne isolerede ved Vand fra Hovedbygningen, der laa ensomt omflydt af Vand. I begge Tilfælde maatte den, som paa regelmæssig Maade ønskede at aflægge et Besøg i Hovedbygningen, passere to Grave, in- den han naaede Dø- ren i Hovedbygnin- gens Trappetaarn. Det er kun disse Hovedbygninger — „det store Hus“, som r«'i big. i h. Mundingen. (Virkelig Storrelse) lug. i a. Hagebosse paa Egeskov. (1 : 10 v. St.) de kaldtes , der i Almindelighed er bevarede. Grundplanen er en Rektangel. For den ene Lang- side er der opført et Trappetaarn. Gennem Dø- ren 1 dette Trappetaarn var fordum den eneste Adgang til Bygningen. lægningerne er opførte af røde Munkesten to og et halvt Stokværk højt over hvælvede Kældere. Ovenover første Stok- værk krager Muren omtrent en halv Sten frem, og denne Udkragning er baaret af en Buefrise. Ogsaa over andet Stokværk krager Muren frem, dog lier stærkere, med omtrent en Stens Frem- sprin& °g ogsaa her er Udkragningen baaret af en Buefrise, hvis Buer i Reglen hviler paa svære Udliggere af huggen Sten. Det øverste Halv- stokværk bag den fremspringende Mur, „Vægter- loftet“, som det kaldtes, var ikke indrettet til Beboelse. Bag den egenlige Grundmurs Flugt staar en Række Stolper, som er højere end Halvstokværkets Ydermur, samt indbyrdes godt forbundne. De tjener til at bære Tagbjælkerne, og de afdeler ogsaa Loftet, saa at der mellem dem og Yder- muren fremkommer en omløbende Gang, Vægtergangen.1) Yder- muren er gennembrudt af Luger, der kunde benyttes som Skydeskaar. Et Tømmerstykke var indmuret i Skydeskaarets vandrette Underdel, et Hul i dette tjente som Taphul for h Høyen, Borge, Slotte, Herregaarde (Skrifter, ved Ussing, II, S. 500). den Gaffel, i hvilken Skytset hvilede og kunde drejes. Saa- danne Planker med Taphul ser man endnu paa Hesselager- gaard, hvor Skydeskaarene har bevaret deres oprindelige Ud- seende, og forinden den sidste Restauration kunde man se dem paa Borreby (smlgn. Blad 35). Ogsaa paa Gisselfeld er de tidligere iagttagne.1) Af Johan Friis’ Stamhusbrev fra 1548 faar man at vide, at „Skyts, Krudt, Lod og Værge“ horte til Hessel- agergaards Indbo2), og endnu den Dag idag kan man paa Egeskov se en Hagebosse, der er fisket op af Søen omkring Hovedbygningen (Fig. 1); den har formodenlig hørt med til Gaardens oprindelige Inventar. Fremdeles er Mu- ren i Højde med Vægterloftets Gulv gennembrudt af fir- kantede, skraat ned- ad rettede Huller, der udmunder udvendig under de flade Buers Toppunkt. Man kan kalde disse Huller Skoldehuller eller — med en Over- sættelse fra Tysk — Gydehuller, og man faar en Forestilling om, hvortil de kunde benyttes, naar man i Peder Månsson’s Afhandling om „Strids- Konst og Strids-Lag“ fra omtrent 1522 i Afsnittet om at værne Mure læser følgende Raad: Nalkas fiendhana jn til mwren tha haffwes sywdhande kalkwællingh heeth j mangom bryggekætlom oc gywtis pa them, eldh braanda oc aska kastis mz, heth sywdandis wathn æller olya oc annar fethme, Oc kastis alskona orenligheth illa Iwktandis pa them.3) Over det øverste Halvstokværk rejser sig paa Bygningernes Langsider det stejle Tag, og Byg- ningernes Smalsider afsluttes med høje, udsmyk- kede Gavle. Rygaard er den ældste af disse Herreborge; dens Hoved- bygning danner i Forening med de tre lavere Længer den fir- kantede Borgegaard. Foruden at Hovedgaarden var omflydt af Vand, var der ogsaa en Vold om den; det ser man af Syns- ') MOLBECH, Ungdomsvandringer. I, S. 47—48. !) Engelstoft, Det forste Forsog paa at oprette et Stamhuus i Danmark (Samlinger til Fyens Hist, og Topographie. III, S. 127). a) l’EDER MÅNSSON, Strids-Konst och Strids-Lag. Efter forfatterens hand- skrift af G. O HyltÉN GavalliuS; Stockholm 1845, S. 5. 1 2