Danske Herreborge Fra Det 16de Aarhundrede

Danske Herreborge. forretningen fra 1690. Ogsaa Mogenstrup i Skaane var om- givet af en Vold. I et Brev af 23. Maj 1540 giver Hans Henriksen Borgherren Esge Bilde ydmygelig at vide, at Muren er halvanden Alen høj, og at Kloakerne er ført igennem Volden. Senere taler han om Voldmesteren.') Om Hesselagergaard op- rindelig var omgivet med en Vold, er ikke godt at afgøre; Ege- skov Hovedbygning, der er bygget i en Sø, var det i hvert Fald ikke, de tre andre Herreborge rimeligvis heller ikke. Ry- gaards Hovedbygning ligger altsaa ikke frit; de fem andre Hovedbygninger ligger derimod mere frit, eller fuldstændig frit, og foruden det fremspringende Trappetaarn for den ene Lang- side slutter der sig et Par Hjørnetaarne — Runddele kaldes de, enten de er runde eller kantede — til den anden Langside; de springer altsaa frem foran Langsiden og de to Smalsider. Et Blik paa Beliggenhedsplanerne af disse Herreborge viser, hvor stort et Arbejde der er gjort for at isolere dem. Men Grundplanerne og Opstalterne af Hovedbygningerne vidner des- uden klart om, at man ogsaa har været betænkt paa at kunne afslaa Angreb. Hvordan dette kunde ske er ganske tydeligt: Paa Afstand hilstes Angriberne med Skud fra Skydeskaarene; kom de derimod ind under Bygningernes Mure, kunde Skydeskaarene ikke længer benyttes; da maatte Skoldehullerne træde i Virksom- hed paa den Maade, som Peder Månsson angiver, og desuden kunde Angriberne beskydes fra Trappetaarnet og fra Runddelene. Det er ikke saa underlig, at Rygaards middelalderlige Hoved- bygning krones af en middelalderlig Vægtergang med Skydeskaar. Mærkeligere er det, at de senere Herreborge, opførte paa en Tid, da i det øvrige Europa Slottet og Herresædet begynder at afløse Herreborgen, ikke blot beholder Vægtergangen med Skydeskaar, men ogsaa føjer Skoldehullerne til; ja mere endnu, man optager Principet for Befæstningen af den middelalderlige Ringmur, idet man lægger Runddele ind til selve Hovedbyg- ningen. Forklaringen er dog ret nærliggende. Mellem Opførelsen af Rygaards Hovedbygning og Hesselagergaard falder Grevens Fejde. 1534 havde Almuen paa Fyn indtaget og brændt Ørkel Slot, havde sat sig i Besiddelse af Dalum Kloster, Næsbyhoved, Hagenskov Slot og Bispegaarden i Odense, og Rygaard var bleven plyndret.2) Med Grevens Fejde i frisk Erindring er det ikke saa underlig, at Stormændene har opført deres Huse saadan, at de i Nodstilfælde kunde afslaa et Angreb paa dem. • Netop saadanne Almuehobe som dem, der huserede under Grevens Fejde, har man villet tage varmt imod. Angreb fra en egenlig Hær har man slet ikke kunnet tænke paa at modstaa. Selv nok saa tykke Mure kunde ikke holde for Datidens svære Skyts; thi vi er jo allerede her i en Tid, hvor Forsvarets Kærne- punkt fra Murene rykkes ud til Bastionerne.3) Men en sammen- løben, daarlig bevæbnet Almuehob kan disse Herreborge sagtens byde Spidsen, ja et Forsøg paa at indtage dem vilde ganske sikkert være aldeles odelæggende for en saadan kun med Haand- vaaben udrustet Skare. Henvisningen til Grevens lejde er i Virkeligheden saa naturlig, at enhver, der søger Forklaring paa disse Bygninger, maa give den. De ældste Minder om denne blandet gotisk-italiænske Stiil her i Landet — skriver Høyen - maa vi søge imellem Herregaardene. Flere af disse, og deri- blandt nogle af dem, der tidligst ere opførte, efterat Fred og Orden var vendt tilbage under Christian den tredie, f. Ex. Hessel- ager og Egeskov i Fyen, Borreby i Sjælland, udmærke sig ved et eget Træk, der tillige synes fuldstændigere at oplyse os om Stemningen mellem de forskjellige Stænder. Disse Bygninger see ikke meer ud som egentlige Borge, de løfte deres udsmykkede Gavle fredeligt i Vejret, men en nærmere Betragtning viser imid- lertid, at det fremspringende Halvloft, lige under Taget, er ind- *) H. RØRDAM, Historiske Kildeskrifter. I, S. 484—85. !) Paludan MÜLLER, Grevens Fejde. I, S. 247. 9 Smign. ALBRECHT DÜRER, Etliche underricht zu Befestigung der Stett, Schlosz und flecken; Nürnberg 1527. rettet til Husets Forsvar i Tilfælde af et uformodentligt Angreb. Vel var Bondestanden kuet, men Herremændene maa dog ikke have følt sig trygge; Grevens Feide var endnu i altfor frisk Minde.') Dog efterhaanden som Tiden gik, udviskedes Erin- dringen om disse Uroligheder. Bygherrerne blev sorgløsere; de behøvede ikke mere at tænke paa oprørske Bønder. Ørbæk- lunde, der er fuldført 1593, har endnu det udkragende Halv- stokværk, men Skoldehuller har der aldrig været. Her er altsaa det gamle Skema en Skal uden Kærne; Herreborgen er i Færd med at forvandles til Herresæde. Men oprindelig var disse Herreborge Knytnæver, der blev holdt truende op for Almuen. At de kunde slaa eftertrykkelig til, derom er der ikke ringeste Tvivl; men lige saa sikkert er det, at de aldrig fra Trusel er gaaet over til Handling. Til de pyntelige Gavle paa Rygaards Hovedbygning be- høvede Bygherren ikke at søge langt efter Forbilleder; han kunde finde dem paa Omegnens Klostre og sent middelalderlige Tilføjelser til Kirkerne. Thi disse aftrappede Gavle med Blin- dinger er jo næsten den eneste Pryd for den sengotiske verds- lige og kirkelige Murstensarkitektur i Danmark. Om han ogsaa har haft Forbilleder for Anvendelsen af Buefrisen mellem første og andet Stokværk maa staa uafgjort hen. Disse to Bue- friser og det øverste udkragende Halvstokværk med Skyde- skaarene ser i hvert Fald for os ud som noget ganske nyt og ejendommeligt, der gentages paa alle de senere Herreborge. Hvis man vil antage, at Bygherren, Johan Urne, har benyttet kunstnerisk Hjælp, kunde man formode, at den var ydet ham af Martin Bussart;2) som Befalingsmand paa Københavns Slot maa Johan Urne utvivlsomt have haft Forbindelser med den kgl. Bygmester. Dog kan der kun være Tale om en Skitse eller lignende; Bygningen er yderst fattig paa arkitekto- niske Enkeltheder. Naar Trappetaarnets Spir nu rager op over det røde Tag, skyldes dette aabenbart senere Tider. De knej- sende Taarne hører ikke hjemme i Begyndelsen af det 16. Aar- hundrede; det skulde overhovedet ikke forbause, om hele Trappe- taarnet var en senere Tilføjelse. Vinduerne inddeler endnu ikke Murfladerne, de er anbragt paa maa og faa, i første Stokværk paa den ene Langside ud mod Soen end ikke i samme Højde. En morsom malerisk Virkning — der dog ingenlunde var til- sigtet — maa Priveterne have gjort, der var fastgjort som Flue- skabe udvendig paa Murene. Hesselagergaard er rigere paa arkitektoniske Enkeltheder; allerede Indskrifttavlen taler et helt nyt Sprog, ikke blot i Ord, men ogsaa med sine Billeder, og de prægtige Hovedgavle er slet ikke gotiske mere. Medens de gotiske Gavle blot viser en Udsmykning af Gavlfladen, løfter Hesselagergaards Gavle sig som en Skin-Arkitektur i flere Stokværker. Og allerede her er Gav- lene mangfoldiggjort, idet de klinger svagere igen paa det svære, firkantede Trappetaarn, der maaske oprindelig var kronet af en Kuppel. Overhovedet gaar jo Udviklingen i Retning af at anbringe saa mange pyntelige Gavle som mulig, der kan af- slutte Bygningerne livfuldt og festligt. Her er Grundplanen ogsaa beriget med et Par Hjørnetaarne. Spørger man, hvorfra dette Motiv er kommet ind i dansk Bygningskunst, kan man svare ved at henvise til Frankrig. Her er netop lige fra det 14. Aar- hundrede til langt ind i det 16. Herreborgene flankerede af Hjørnetaarne; gennemblader man Victor Petit’s Prospekter, finder man dem Gang efter Gang som det staaende Tema, der giver den franske Herreborgs-Arkitektur dens raske, trodsige og livfulde Væsen.3) Mest af dette Præg har dog Egeskov. Byg- ') HØYEN, Collectanea og Udarbejdelser til Bygningernes Historie i Skandi- navien (Manuskript i Antikvarisk-topografisk Arkiv). 2) BECKETT, Renaissancen og Kunstens Historie i Danmark. S. 63—67. s) V. Petit, Chateaux de France des XV et XVI siècles. — Samme Fore., Chateaux de la vallée de la Loire. 2. Bd. — Enkelte arkitektoniske Tegninger findes hos A. de Baudot & A. Perrault-Dabot, Archives de la commission des monu- ments historiques. — SAUVAGEOT, Palais, chateaux et maisons de France. 3 4