Danske Herreborge Fra Det 16de Aarhundrede

Indledning. Herren, Frants Brokkenhus, havde i sin Ungdom været i Frankrig, og han kan dér have modtaget Indtryk af de franske Herreborge. Hesselagergaards Bygherre, Johan Friis, havde som V ngling set sig godt om i Verden, og maaske havde ogsaa han besøgt Frankrig; man ved det dog ikke.1) Mer end et al- mindeligt Indtryk af franske Herreborge er der dog ikke Tale om; de udsmykkede Gavle, der er saa betegnende for de danske Herreborge, kendes ikke fra de franske. De dækkes af Valm- tage. Nægtes kan det ikke, at Johan Friis’ Pragtgavle saa at sige tager Vejret fra Runddelene; de er altfor spinkle til at kunne gøre sig kraftig gældende som det, de er: stærke, fremskudte Skildvagter. I det hele taget har Johan Friis — eller hans Byg- mester — aabenbart haft mere Blik for de gode Enkeltheder end for Virkningen af det Hele; det svære Trappetaarn trykker Forsiden. Om Middelalderen minder endnu Knægtenes Profiler; Vinduerne er anbragt temmelig uregelmæssig i Murfladerne, og ligesom paa Rygaard brødes disse af udvendige Priveter. Den, hvem Egeskov skyldes — enten det nu er Frants Brokkenhus selv eller hans Bygmester — har haft et ganske anderledes klart Blik for Virkningen af Helheden. Han har for- staaet at underordne Enkelthederne under det Hele, saa at det ene ikke træder frem paa Bekostning af det andet. Egeskov er den anseligste og stateligste af de danske Herreborge. Her el- Forholdet vel afvejet mellem de trodsigt fremtrædende, kraftige Runddele og de pyntelige Gavle, og her staar det svære, fir- kantede Trappetaarn Vagt for den ene Langside uden at trykke den. Spækket som Bygningen er med Skydeskaar, knejsende med Pragtgavle og truende med Taarne giver den paa sin Vis et uforligneligt Billede af ridderlig Stolthed og Styrke, og man maa sikkert antage, at den ganske har været efter Bygherrens myndige og krigerske Hu. Den bestaar af et bredt Hus med dobbelt Tag og dobbelte Endegavle; det ser altsaa ud, som om den bestod af to sammenbyggede Huse. Man finder i Holsten fra denne Tid Eksempler paa, at en Bygning dækkes af to eller flere Tage efter Husets Længderetning, og det er vel muligt, at en Indflydelse fra Holsten har gjort sig gældende paa Egeskov. Imidlertid lægges ved de holstenske Bygninger • — f. Eks. ved Breitenburg — Indgangen gærne for Bygningens Gavlside; paa Egeskov har man derimod aabenbart optaget dette Byggesæt paa selvstændig Vis og anvendt det med fuldt Overlæg. Her er der nemlig dobbelt saa megen Plads, uden at Omkresen er bleven forøget med mere end de to Smalsider, og ved at tvedele Gavl- siderne har man opnaaet, at de pyntelige Gavle ikke kommer til at føre Ordet paa Bekostning af Runddelene. Naar der til disse fire Gavle lægges de oprindelige Gavle paa Trappetaarnet, faar man allerede her syv pyntelige Gavle. Frederik H’s Frede- riksborg — saaledes som det kendes fra Knieper’s Tapet i Nationalmuseet — og Tølløse paa Sælland viser et lignende Byggesæt som Egeskov. Her slynger sig ogsaa de to Buefriser omkring hele Byg- ningen, de er ikke som delvis paa Rygaard og paa Hessel- agergaaid afbrudte paa Smalsiderne; men ikke nok hermed: under første Stokværks Vinduer drager et Par spinkle, profilerede Baand sig rundt omkring Bygningen, og forneden sammenholdes den af den omløbende Stensokkel. Alle disse Baand og Friser tjener med deres vandrette Linieflugt til at give Bygningen Bredde for Øjet og til at give den et Præg af sammentrængt Styrke. Fremdeles har man ogsaa søgt at inddele Murfladerne ved Vin- duerne, idet man har samlet dem lodret over hinanden, og idet man har stræbt at afveje det indbyrdes Størrelsesforhold mellem Vinduerne paa selve Bygningen og i Taarnene; paa de to Smal- sider og paa Indgangssiden er Vinduerne desuden anbragte med regelmæssig indbyrdes Afstand. Helt holder Bygningens talrige *) I VEDEL’s Ligpræken staar der kun, at han »havde set sig om i ad- skillige Lande.« Lysaabninger ikke hinanden i Ligevægt, og Skydeskaarene for- oven er ude af Tridt; men Hensigten er umiskendelig. Borreby har ikke Egeskovs Klarhed og Overskuelighed i Anlæget; Hovedbygningen — der ligesom Egeskov hviler paa en omløbende Sokkel — udmærker sig derimod ved en Mængde pyntelige Enkeltheder. Den regelmæssige Anbringelse af Vin- duerne i Murfladerne, som var forsøgt paa Egeskov, har Borre- bys Bygmester ikke optaget; men over hvert Vindue er der indføjet en flad, profileret Ellipsebue. Og Formsten er ikke blot anvendt til det Baand, der lige under andet Stokværks Vinduer drager sig rundt om hele Bygningen, men ogsaa til de Baand, der inddeler Taarnene og Gavlene. Grundplanen er bleven beriget med endnu et Taarn for den ene Langside — et nyt og betydningsfuldt Træk, hvoraf de senere Herresæder drog Nytte; og medens Hjørnetaarnene paa Egeskov er runde, er alle Borrebys Taarne firkantede. Derved gaar rigtignok Virk- ningen af de trinde Runddele til de plane Murflader tabt; men der vindes noget andet. Medens Hesselagergaards og Egeskovs Runddele kun var dækkede af simple Taarnhatte, afsluttedes Borrebys firkantede Taarne foroven med Gavle, og Gaarden kunde — foruden med de to Hovedgavle — prale med seks andre pyntelige Gavle. Ikke ved Stramhed og Fasthed i Linierne, heller ikke ved ulastelige Forhold imponerer Borreby; det overste Halvstokværk luder saa stærkt frem, at det knuger de andre Stokværker, og Hovedgavlene tynger Runddelene. Men Bygningen underholder ved en vis malerisk Afveksling i det Ydre; den hvide Puds i Bue- friserne og Vinduesbuerne virker smukt til de brunrøde Mursten og de graa Udliggere af huggen Sten, Fladerne brydes lunefuldt af de kraftig fremspringende Taarne og de svagere, murede Pri- veter, og det Hele kronedes af de otte tunge eller lettere Pragt- gavle. Ogsaa i det Indre er der flere arkitektoniske Enkeltheder end i de tidligere Herreborge. De udskaarne Knægte har nu — ligesom paa Egeskov — Renaissance-Form (korinthiske Kon- soler), og i et Par Taarnværelser er der rigere Hvælvingsformer. Nakkebølle har mistet en Del af sit oprindelige Præg, da Overdelen af det store Hus er bleven moderniseret. Syv pynte- lige Gavle har dog vistnok løftet sig i Vejret paa Bygningen, thi ogsaa her er — ligesom paa Borreby — de to Hjornetaarne firkantede. For disse Runddele er der særlig kælet; kun over deres Vinduer er der de profilerede Ellipsebuer, som kendes fra Borreby. Her paa Nakkebølle er der ogsaa ualmindelig mange arkitektonisk-dekorative Enkeltheder; her træffer man for første Gang den simple Døraabning i Trappetaarnets ene Side omgivet af en prunkende Indfatning, her er et Par Vinduer i Runddelene forsynede med temmelig rige, hugne Stenrammer og Stenposter, og her er ogsaa bevaret et Par Pragtkaminer. Den gode Hen- sigt er umiskendelig i alt dette; men Renaissancens fine Form- sprog har rigtignok faaet en meget landlig Klang. Sikkert er Ørbæklundes Grundplan paavirket af Borrebys; her som hist slutter der sig tre Runddele til den ene Langside. Men man mærker tydelig en Stræben efter større Afveksling. Trappetaarnet — der træder frem foran den ene Langside med tre hele Sider — er ottekantet, den midterste Runddel er spink- lere end de to Hjørnetaarne. Man mærker ogsaa, at Bygnings- skemaet her har mistet sin Betydning. Indgangen er her i Trappe- taarnets Forside, Indgangsdøren kunde altsaa ikke beherskes fra selve Huset. Det øverste Halvstokværk har vel Skydeskaar, men ingen Skoldehuller. Over Bygningens tre Skifter høje Sokkel er Vinduerne i de to Stokværker fuldstændig regelmæssig anbragte, Trappetaarnet hæver sig over Tagskægget, og det gennembrudte, nederlandske Spir lofter sig over Tagryggen. Her ser man ogsaa Sandstens-Afdækningerne paa Runddelenes Gavle. Fælles for disse seks danske Herreborge er altsaa — for- uden Grundplanen i Almindelighed — de to Buefriser, det ud- kragende Halvstokværk med Skydeskaar, og Trappetaarnet for 5 6