Danske Herreborge Fra Det 16de Aarhundrede

Danske Herreborge. den ene Langside; fra Hesselagergaard at regne kommer des- uden de to Runddele til. De danner saaledes en Gruppe i dansk Bygningshistorie, og utvivlsomt har der været direkte Paa- virkning fra det ene Hus til det andet. Det vilde være under- ligt — i Sandhed besynderligt —, hvis der ikke havde været. Fem af disse Herreborge ligger nemlig nær ved hinanden i det sydøstlige Fyn mellem Odense og Svendborg-Faaborg; samme Mand, Johan Friis, har opført to af dem, Hesselagergaard paa Fyn og Borreby i Sælland, hans Brodersøn er Ørbæklundes Bygherre, og det er to Brødre Brokkenhus, hvem Egeskov og Nakkebolle skyldes. Men den ene Bygning er ikke en slavisk Efterligning efter den anden; det er Mennesker, ikke Mekanismer, som her har virket. Hver Bygherre og Bygmester har haft sine Ønsker, sine Tanker, sine gode Indfald og sine Erfaringer. Fra Aarhundredets Begyndelse til dets Slutning har jo ogsaa Tids- forholdene forandret sig. Man kunde udvide Gruppen til at omfatte Gisselfeld og den ældste Del af Arreskov; men saa er Gruppen ogsaa sluttet. Andre nu staaende Profanbygninger fra det fordums Danmark kan ikke gøre nogetsomhelst Krav gældende paa at blive op- tagne i den. En kort Oversigt vil klart vise dette.1) Omkring Aar 1500 har Jens Holgersen Ulfstand i det sydøstlige Skaane opført det barske Glimmingehus, en firkantet Bygning af Brudsten, to Stokværker høj over Kælderen og med et øverste Halvstokværk, for Smalsiderne afsluttet af høje, af- trappede Gavle.2) Nu er dette Hus et enestaaende Mindesmærke i det fordums Danmark; men det har tidligere haft Fæller. I Skaane hører herhen — rigere artikulerede og opførte af Mur- sten — den ostre Længe af Dyback, og herhen hørte Bolle- rup, Barseback, maaske enkelte Dele af Skarhult, Vanås og Örtofte samt Örup. I det nuværende Danmark horer det ældste Tjele i Jylland til denne Gruppe, og i videre Forstand ogsaa Vedbygaard paa Sælland.3) Men disse Bygninger skiller sig meget bestemt ud fra vor Gruppe; de har hverken Trappe- taarn eller Runddele, hverken Rundbuefriser eller udkragende Halvstokværk. Omtrent samtidige med de seks Herreborge er atter nogle Herregaarde i Skaane. De dannes af fire sammenbyggede Fløje, der omslutter en firkantet Gaardsplads. Udvendig er der gærne for to af Hjørnerne — efter Firkantens ene Diagonal — opført en Runddel. Fra disse Runddele kunde man altsaa bestryge Pladsen foran alle Gaardens fire Floje. Indvendig i Gaarden — gærne i et Hjorne — anbringes Trappetaarnet, og gennem den ene Fløj fører Portgennemgangen. Men heller ikke disse Bygninger har den dobbelte Buefrise og det udkragende Halv- stokværk. Det øverste Halvstokværk, der var indrettet til Byg- ningernes Forsvar, springer ikke frem foran Grundmuren.^) De holstenske Herregaarde staar vor Gruppe endnu fjærnere; de har hverken Runddele eller et udkragende Halvstokværk.5) Men ogsaa Herregaardene fra den umiddelbart følgende lid er forskellige fra vor Gruppe Herreborge. Man ser det klart, naar man sammenligner dem med de Gengivelser af Bavelse, Selsø og Ulfeldsholm (nu Holckenhavn), der findes i Jakob Ulfelds Jordebog fra 1588. De har ikke det overste Halv- stokværk og Hjørnetaarnene.6) ’) For det Folgendes Vedkommende maa atter henvises til min Disputats: Renaissancen og Kunstens Historie i Danmark. 2) R. Mejborg, Gamle danske Hjem. S. 3—5. — Tegninger af ældre nordisk Architectur. III Samling. 2. Række. Blad 1 —10. s) Tegn, af ældre nord. Architectur. III Række. 131. 17. 4) Burman & Abr. Fischer, Prospecter af åtskillige markvårdige Byggnader .. . uti Skåne; Stockh. 1756. — G. UPMARK, Skånska herrgårdar under renässans- tiden (Svenska fornminneforeningens tidskrift. IX.). — Samme Forf., Die Architektur der Renaissance in Schweden. S. 50 ff. s) H. HENNINGES, Genealogiæ aliqvot familiarum nobilium in Saxonia. Hamb. 1590. — P. LindebergiUS, Hypotyposis arcium ... ab illustri & strenuo viro Hen- rico Ranzovio ... conditorum. Hamb. 1591. “) Kopier af R. MEJBORG i Ant.-topogr. Arkiv. — Bavelse og Ulfeldsholm er gengivne i »Danmarks Riges Historie«, IV, S. 55 og S. 58. To forskellige Hensyn og to forskellige Tidsaldre har præget disse seks Herreborge. Middelalderens Borge vidner kun om, at man har villet bo trygt, Herresæderne fra Frederik II’s og Kristian IV’s Tid viser, at man har villet bo stateligt. De Mænd, som har opført de seks Herreborge, har villet forene begge Hen- syn; de har villet bo saa sikkert som muligt, og de har villet bo saa smukt som muligt. Medens Ydermurene altsaa er bevarede og endnu den Dag idag kan berette deres Historie, er den indre Rumfordeling og navnlig den indre Udstyrelse i Tidernes Løb bleven forandret. Man indretter nu engang sit Hjem paa forskellig Maade til de forskellige Tider, og hvert Slægtled danner sit Hjem efter sin Hu. Men ved at gennemgaa Planerne i Forbindelse med Syns- forretningerne kan man dog bringe et og andet ud. Den eneste Adgang til det store Hus var gennem Doren i Trappetaarnet; paa Rygaard og paa Ørbæklunde er Doren i Trappetaarnets Forside, paa de fire andre Trappetaarne er — eller var — Doren i Trappetaarnets ene Side, saa at den be- herskedes fra selve Huset. Fra Trappetaarnet stiger man ned i de hvælvede Kældere under Bygningerne. Paa Nakkebølle er der endnu en Brønd under Trappetaarnet; paa Hesselagergaard skal der tidligere have været en saadan. Oprindelig var Kæl- drene kun benyttede til Forraad. Paa enkelte Steder er der nu indrettet Kokken og Værelser for Tyende, men af Synsforret- ningerne ser man, at Kokkenerne oprindelig slet ikke fandtes i det store Hus; de var — som de endnu den Dag idag er paa Rygaard, Nakkebolle og Ørbæklunde — i de nærliggende eller tilstødende Økonomibygninger; her laa ogsaa Borgestue, Bryggers, Mælkestue, Forvalterens Kontor, Folkestuer o. s. v.; det store Hus var forbeholdt Herskabet. Traditionen paa Hesselagergaard og paa Borreby udpeger Rummene under Hjornetaarnene som Fangehuller; deres hele Indretning med Stensæder og Skabe i Muren, og den forsvarlige Maade, paa hvilken de er stængede, taler virkelig for, at Traditionen har Ret, ja man kan vist over- hovedet ikke forstaa dem paa anden Maade. Synsforretningen over Nakkebolle, der nævner „det lyse Fangetaarn“, understøtter da ogsaa Traditionen og det umiddelbare Indtryk. Gaar man op ad Trappen i Trappetaarnet, kommer man til første Stokværk. Kun paa Ørbæklunde er den oprindelige Ruminddeling bevaret, men ved Hjælp af Synsforretningerne kan man oplyse enkelte Ting. Fra Trappetaarnet træder man paa Ørbæklunde ind i en Forstue. Værelset tilvenstre for Forstuen — der har bevaret den oprindelige Loftsdekoration — maa være den gamle Fruerstue; thi som det fremgaar af Synsforretningerne over Rygaard og Nakkebølle laa Fruerstuerne begge Steder her. Kun Navnet paa Fruerstuen synes at være konstant; de øvrige Stuenavne — Sommerstue, den lille Fruerstue, Gæstestue, Her- rens eget Sengekammer — viser, at man i dette Stokværk dels har at gøre med daglige Opholdsværelser, dels med Sovevæ- relser. Kun for hver af Bygningens Smalsider var der en Ka- min; Rummene i Husets Midte kunde altsaa ikke opvarmes. Allerede før 1679 har man paa Nakkebølle raadet Bod herpaa ved at opføre en Kamin i det mellemste Rum. Men derved er den store Sal i Bygningens andet Stokværk gaaet i Løbet. Paa Ørbæklunde er første Stokværk hvælvet, ellers er der Bjælkelofter over Stokværket; Værelserne i Runddelene er der- imod som Regel baade i første og andet Stokværk overhvælvede. Gulvene var lagte med Stenfliser; de kunde være baade af Brud- sten og af Brændtler. I andet Stokværk fandtes den store Sal, Dansesalen, Fest- salen, med Bjælkeloft og med Stenfliser, vistnok ogsaa med Bænke langs Siderne. Af Bjælkeloftets malede Udsmykning var der bevaret Rester paa Borreby, af Væggenes Kalkmalerier er der endnu Spor paa l^ygaard. Her, endvidere paa Hesselager- 7 8