Danske Herreborge Fra Det 16de Aarhundrede

Indledning. gaard, Borreby og Nakkebølle indtog Dansesalen hele Huset; den kunde opvarmes af Kaminerne for Smalsiderne. Paa Ege- skov indtog den formodenlig den ene Halvdel af Huset, paa Ørbæklunde derimod indtog den ikke hele Huset. Foruden den Forbindelse, der gennem Trappetaarnet er mellem de enkelte Stokværk, findes der ogsaa — undtagen paa Ørbæklunde — i selve Husenes Indre Trapper, ad hvilke man skjult og oftest i Mørke kan naa fra eet Rum til et andet. Der er noget hemmelighedsfuldt ved disse skjulte Trapper, som næppe alene kan forklares ud fra Ønsket om en bekvem Forbindelse mellem de enkelte Rum, og dog er der næppe Grund til at antage, at Datidens Mennesker har haft mere Smag for Lønlig- heder end vi i vore Dage. Paa Rygaard fører en Trappe i Ydermuren fra Dansesalen op til Vægtergangen. Paa Hesselagergaard fører i den sydlige Ydermur en Trappe fra det sydøstlige Kælderrum op til det østlige Rum i første Stokværk (smlgn. Blad i i). Paa Borreby fører en Vindeltrappe i en lille Udbygning, der slutter sig til den mellemste Runddel paa Nordsiden (smlgn. Blad 28), op Ira Kæl- deren og ind i Taarnværclset; dette Taarnværelse stod i For- bindelse med et lille Brevkammer; videre fører Vindeltrappen op til Dansesalen (smlgn. Blad 29); ogsaa paa Nakkebolle førte en Vindeltrappe fra Kælderen op til et Værelse „Sommer- stuen“ — i første Stokværk og videre op til Dansesalen (smlgn. Teksten til Blad 36—37). Paa Egeskov er der i den sydlige Del af Længdeskillemuren i Kælderen en Trappe, der fører op til forste Stokværk, og herfra fører — atter i Længdeskillemuren — en Trappe op til andet Stokværk (smlgn. Blad 21—22). Det er vel rimeligst, at disse Trapper er anbragte, for at Husets Be- boere bekvemt kunde komme fra det ene Stokværk til det andet; herpaa tyder den Omstændighed, at de paa Egeskov, Borreby og Nakkebolle leder — eller ledede — fra Kælderen op til Fest- salen. Hvorfor man paa Rygaard har villet have Forbindelse mellem Festsalen og Vægterloftet ovenover er ikke godt at sige. Men den Mulighed er vist heller ikke udelukket, at Husherren — i hvert Fald tildels — ved Hjælp af disse Lontrapper har villet forbeholde sig selv Adgang til Sager — Dokumenter Gaarden vedrørende, Forraad eller lign. —, som han ikke ønskede, at andre skulde komme for nær til. Al monumental Bygningskunst faar efterhaanden Tidens Hævd i det Land, hvor den findes, selv om den oprindelig er paa- virket fra Udlandet. Det er vel først og fremmest, fordi de har Aarhundreder bag sig, at disse danske Herreborge vækker vor Opmærksomhed. Med deres ældgamle, brunrode Mure, der spejler sig i de stille Grave, med de ægte nordiske, stejle Tage, de lunefulde, maleriske Udbygninger, deres Præg af Alvor og Indesluttethed sætter de Fantasien i Bevægelse. Men deres kunst- neriske Værdi er kun relativ. Samtidig har man i andre Lande opført Stormandsboliger, hvis Enkeltheder baade er finere og livfuldere, og hvis Helhed er kraftigere og bestemtere behersket. Men de har Betydning for Kunstens Historie i Danmark. Gen- nem Bygningskunsten faar man at vide, hvorledes Menneskene til forskellige Tider har villet indrette Boliger for sig selv, deres Institutioner eller deres Guder. Hvis der var Borge tilbage fra Danmarks Middelalder, vilde de vise, hvorledes Stormændene maatte bygge, naar de vilde bo trygt. Herresæderne og Slottene fra Frederik II's og Kristian IV’s Tid viser, hvorledes Konger og Stormænd vilde bo, naar de onskede at bo stateligt. Disse seks Herreborge røber, baade hvorledes Stormændene maatte bygge, og hvorledes de vilde bo. Rygaard. Blad 1 — 10. PONTOPPIDAN, Den danske Atlas; III (Kbhvn. 1767), S. 581-82. - HØYEN’s Notitsbog fra 1830. Nr. 8. Fyen, Jylland. (I Antikvarisk-topografisk Arkiv). - I. G. Burman Becker, Efterretninger om de gamle Borge i Danmark og Hertugdommerne; gdie Samling, Kbhvn. 1832, S. 41—45 (Meddelelser af Pastor S. II. Jorgensen). — Richardt & Becker, Prospekter af danske Herregaarde; 3die Bind, Kbhvn. 1847. — Trap, Danmark; iI, S. 721-722; »IV, S. 218-219; »III, S. 661—663. — R. Mejborg, Gamle danske Hjem; Kbhvn. 1888 S. 2-—’-. — BECKETT, Renaissancen og Kunstens Historie i Danmark; Kbhvn. 1897, S. 46; 54—55; 60; 62; 152. — Illustreret Tidende, 24. Okt. 1897. — Meddelelser fra V. KOCH. Rygaard ligger i Svendborg Amt, Gudme Herred, Langaa Sogn. Fordum var ikke blot Hovedgaarden omgivet af Vand, men ogsaa Ladegaarden var isoleret ved Vand. Endnu er der Syd for Hovedgaarden bevaret betydelige Rester af den dybe Grav, der her værnede Ladegaarden (Fig. 2). I vore Dage er imidlertid kun Hovedgaarden paa Nordsiden beskyttet af Vand — en hel lille Sø —, men en Lavning omkring Hovedgaarden angiver tydelig, hvor Graven tidligere har været. En gammel, stensat Dæmning fører ind til Porten i den sydlige Portlænge; men 1690 var der endnu — som det ses af en Synsforretning fra dette Aar — en Vindebro. Selve Hovedgaarden var opført med fire Længer paa en lille Holm, og Overleveringen vil vide, at Grunden, paa hvilken den er bygget, er bleven fæstnet ved nedrammede Pæle. Paa et Fundament af Kampesten, der dog ikke danner nogen Sokkel, er Hovedgaarden opfort af rode Munkesten i yngre Munkeskifte, der bestaar af afvekslende Lobere og Bindere (1 Lober, 1 Bin- der o. s.v.). Dog er Skiftegangen temmelig uregelmæssig. Imid- lertid er Hovedgaarden ikke bygget paa eengang; det store Hus, den nordlige Længe, er ældst, noget, men ikke meget senere er da de tre Længer tilføjede, thi ogsaa disse Længer er opførte i middelalderlig Skiftegang (yngre Munkeskifte). Der haves ingen bestemt Efterretning om, hvornaar Rygaard er bygget; man maa slutte sig dertil dels af selve Gaarden, dels af et Par historiske Omstændigheder. Saa meget er i hvert Fald sikkert, at den er opført i første Halvdel af det 16. Aarhundrede; men man kan maaske bestemme dens Opforelsestid noget nøjere. Under Grevens Fejde ejedes Rygaard af Johan Urne, Befalings- mand paa Københavns Slot, og dengang er Gaarden blevet plyndret, thi ved Brev af 26. August 1534 tillod Grev Kri- stoffer af Oldenborg Borgerne i Svendborg at benytte det Skyts, de Kugler og det Krudt, som de havde taget bl. a. fra Rygaard. Af Grunde, der senere skal anføres, er det højst sandsynligt, at den nordlige Længe allerede dengang var opført; 9 10