Danske Herreborge Fra Det 16de Aarhundrede

Rygaard. dog kan den næppe være ældre end det andet Aarti af det 16. Aarhundrede; den er vel opført i Tiden mellem 1510 og ■53°) dog maa det sidste Aarstal ikke forstaas som andet end et rundt Tal. Efter Johan Urnes Død 1537 ejede hans Søn, Kristoffer Urne, Gaarden; han var fængslet 1549—62, og for 1549 er da sandsynligvis de tre Længer tilføjede. Et Par Enkeltheder fra disse Længer tyder paa, at de er byggede om- trent paa Grevens Fejdes Tid, dog snarere efter end før. FLAD i. Planer, a (forneden), b (foroven). a. Den nordlige Fløj indeholder den hvælvede Kælder, af- delt paa tværs ved den svære Skillemur; i denne Skillemur er der en Række Fordybninger, der vel har været benyttet til Gem- mesteder. Det vestlige Kælderrum er „Den store Kælder“, hvis sydvestlige Rum maaske var afskildret til „Den lille Kælder“. Adgangen i Vest er ikke oprindelig. Det ostlige Kælderrum bliver altsaa „Den anden Kælder“.1) I den vestlige Længe er der en Kamin, saa der vel oprin- delig har været Beboelse her; den større, nordlige Del er nu Ostekammer. Op til den nordlige Længe er der en omtrent i1/- 'm. bred, spidsbuet Niche, der kan have været benyttet som Sengested. Den sydlige Del er nu anderledes ind- delt, end Planen viser; det mindre Tværskillerum er blevet afbrudt og Længdeskillerummet fortsat hen til den sydlige Mur. Ved den vestlige Mur ses Rester af Fundamentet til en Til- bygning. Maaske har der i denne Længe 1690 været „Kalkhuset“, „Ma- ren Clausdatters Kammer“ og „Blaar- kammeret“. „Mælkehuset4 og „Det lille Mælke- hus“ maa vel søges i Portlængen Vest for Portgennemgangen; i denne Port- gennemgang er der fire Blindinger som til Sæder. „Borgestuen“ laa maaske i den samme Længe, Øst for Port- gennemgangen; i den østlige Længe laa vel „Det gamle Køkken“ og „Det nye Køkken“. b. I den nordlige Fløj ses den oprindelige Tværskillemur. I Muren er der to mindre og en større For- dybning, i den søndre Ydermur en større Fordybning. Synsforretningen Fig. 3. Trappe i Hjornetaarnet paa Rygaard. oplyser, at saadanne Fordybninger har været benyttede til Væg- skabe. Gennem den nordlige Ydermur har der været Adgang til den nu forsvundne Tilbygning; i Forbindelse med denne Adgang er der udsparet et hvælvet Rum i Murtykkelsen. Man maa antage, at Synsmændene først har taget Syn over det vest- lige Rum, som de betraadte fra Trappetaarnet, og at dette altsaa var „Fruerstuen ; Glasskabet, der omtales, var vel i den Fordybning, som ses i Muren. „Herrens eget Sengekammer“ stødte vel umiddelbart op til Fruerstuen, og til dette Kammer hørte da Skabsfordybningerne i Skillemuren og i den søndre Ydermur. Det ses, at der i disse to Værelser var Gulvfliser. I samme Fløj og samme Stokværk var ogsaa „Det lille Senge- kammer“ næst ved Herrens eget Sengekammer og „Det yderste Gæstekammer“, der laa ved Trappen op til Værelserne i den østlige Længe. Kammeret stod i Forbindelse med et „Secret“ (Privet, Hemmelighed), hvoraf der nu ikke mere er Spor. Folger man Synsmændene op i den østlige Længe, kom- mer man først til „Gæstekammeret“, derfra til „Fruens Karnap“, der har faaet dette Navn af den lille Udbygning i Øst; videre ') Fr. Schiott har gjort Forf. opmærksom herpaa. til „Fadeburet“ og „Sengekammeret“. I Vestmurens sydligste Del, mellem Vinduet og den sondre Længes Nordmur, er der to smaa Fordybninger; de er ikke afsatte paa Planen, men de findes i Synsforretningen som „tvende smaa Skabe med Laase udi Væggen“. I den søndre Længe var Køkkenet og Vaskerhuset. Fra det sidste Rum førte en Dør „ner til den gamle Fruerstue“; den var i den vestlige Længe. Den oprindelige Kamin her viser afgjort Renaissanceprofil; heraf tør man slutte, at de tre tilføjede Fløje ikke er fuldførte altfor tidlig i det 16de Aarhundrede. I den store Fordybning i den vestlige Mur maa vel søges de „tvende Skabe i Væggen“, som Synsforretningen omtaler. „For- stuen“ næst ved stod vel i Forbindelse med Trappetaarnet. Des- uden fandtes i samme Længe „Blykammeret“ og „Bildts Stue“; den kaldtes vel saaledes efter en tidligere Ejer af Gaarden, Niels Bilø til Ravnholt. Af „Secretet“, der hørte til Værelset, ses vistnok Spor udenpaa Muren. BI.AD 2. Forneden (a): Plan af 2det Stokværk, foroven b): Plan af Hovedflojens Halvstokværk (Vægterloftet). a. Gennem hele den nordlige Fløjs 2det Stokværk strækker sig den vel bevarede Dansesal („Den store Sal“) med umalet Bjælkeloft. Kaminerne lor hver sin Ende af Salen er gotisk profilerede; de er dekorerede med skarpt skaarne, blaagraa Blade og gule Blomster og Frugter paa hvid Grund. Ogsaa paa Salens Vægge er der Rester af Kalkmalerier (se BLAD 10). Den nederste Del af Væggen er malet som en Kvaderstens-Sokkel, derover er der malet et Træpanel, udskaaret i det gotiske Foldemønster, og derover var der Billeder i malede Rammer. Et af disse Billeder forestillede — i Folge Mejborg — et Drab; et andet af Bil- lederne — paa Nordsiden — fore- stiller aabenbart David og Bathseba. Dragterne er fra de første Aartier af det 16de Aarhundrede. En Trappe i den nordlige Mur fører op til Væg- terloftet; i den sydlige Murs vestlige Del ses et oprindeligt (nu tilmuret) Vindue med Vinduesbænke (de er ikke gengivne her, men paa den særlige Fremstilling. Se nedenfor). Vinduet dækkes tildels af den vest- lige Længe, og heraf kan man slutte, at det nordlige Hus er det ældste. b. Paa Vægterloftet er der kun Skydeskaar i Brystnings- murens to Langsider, og der er ingen Skoldehuller. Mellem de to Hovedplaner er fremstillet foroven tilvenstre: overste Plan af Trappetaarnet i Hjørnet mellem den vestlige og den sydlige Længe, tilhøjre: overste Plan af Trappetaarnet ved Hovedlængen mod Nord; det ses, at her munder ud en fir- kantet Hulhed i Taarnmuren, der kan forfølges ned i Taarnets nederste Stokværk (smlgn. Blad 1 b.), hvor den udmunder i Højde med underste Etages Gulv; man har antaget, at denne Aabning har „tjent til derigjennem at ophidse Munition, kogende Vand o. s. v. til de øverste Vagthavende ved Angreb“ (Pastor S. H. Jørgensen hos Burman Becker); Fr. Schiott er — i Følge mundtlig Meddelelse — tilbøjelig til at antage, at Hulheden er til Taarnurets Lodder og Kæder. Derunder er fremstillet, fra venstre til højre: 1. Det op- rindelige, nu tilmurede Vindue i Vestsiden af søndre Fløjs un- derste Stokværk (Blad 1 a). 2. Det ovenfor omtalte, tilmurede Vindue i Dansesalen. 3. Et Skydeskaar fra Vægterloftet. 4. >3 •4