Danske Herreborge Fra Det 16de Aarhundrede

 Danske Herreborge. Rummet, der er udsparet i Stueetagen (Blad 1 b). 5. den østlige Længe (Blad 1 Vestsiden, regnet fra Syd. den nordlige Mur af det store Hus, Et Vindue i underste Stokværk af a); det er den tredie Aabning paa ■ °g to er BLAD 3. Snit Nord—Syd gennem Portlængen, Borgegaarden det store Hus. Snittet er lagt gennem Porten; i Gennemgangen ser man af de fire flade Fordybninger. Indgangen til Hjørnetaarnet forsynet med en plump, muret Ramme, i hvilken der dog aabenbart er et let Anslag af Renaissance; Gavltrekantens Af- slutning foroven er dog vistnok en Mindelse om den gotiske Korsblomst. Den vestlige Fløj er — som overhovedet de tre, senere tilbyggede Længer — inddelt ved to flade Buefriser. Til- højre ses en nu tilmuret, oprindelig Dør. Oprindelige er ogsaa Vinduerne i de to Taarne. Pontoppidan meddeler, at „Borge- gaarden, som før havde en ældre Bygning, blev 1593 ombygget paa nye“; saafremt Aarstallet ikke ganske simpelt er fremkom- met ved en Trykfejl, kan man enten — med Høyen — antage, at det refererer sig til omfattende Reparationer, eller at den da- værende Ejer, den anselige Niels Bild til Ravnholt, der havde faaet Gaarden ved sit Ægteskab med Margrete Urne, det ene af Kristoffer Urnes to Børn, har forhøjet eller — som Fr. Schiøtt vil — bygget begge Taarnene. Thi saa anselige Taarne kendes ikke ved Herregaardene fra første Halvdel af det 16de Aarhun- drede; først paa Frederik II’s Tid begynder Taarnene at knejse. Pontoppidan angiver fremdeles, at „et Taarn“ — det vil vel sige det nordlige — er tækket med Kobber. Nu er Taarnene tegl- hængte, og Taarnhattene er, som Bogstaverne M H (o: Moltke Huitfeldt) i Vejrflojen viser, udførte under den Besidder-Familie. I det store Hus ses forneden tilvenstre Doren to Kælderrum, i første Stokværk to mindre og en nuværende mellem de større For- dybning (Skabsrum) i den oprindelige Skillemur, i andet Stok- værk Kaminen i Dansesalen. Loftsbjælkernes Profiler er endnu middelalderlige. BLAD 4. Snit Vest—Øst gennem Borgegaarden og de to Sidelænger. I den vestlige Længe ses den foran (under Blad 1 b) om- talte Kamin. Vindeltrapperne i begge Taarne er Egeklodstrin. Den opadstigende har Spindelen paa højre Haand (Fig. 3). Buerne i den underste Buefrise paa det store Hus samles — ligesom Buerne paa de tre Længer — to og to paa en Ud- kragning, hvorimod den øverste Buefrise hviler paa Udliggere af huggen Sten. Begge Buefriserne er forte igennem bag Side- længernes Mure, der ikke er i Forbandt med Hovedlængens (hvorimod de tre Længer er i Forbandt); i hvert Fald den søndre Længes Buefriser er forte igennem bag Hjørnetaarnet. I andet Stokværk ses det oprindelige, tilmurede og delvis dæk- kede Vindue i Dansesalen. Dette Vindue og et andet, ligeledes tilmuret Vindue i første Stokværk (Blad 1 a) viser yderligere, at det store Hus var opført tidligere end de tre lavere Længer. De andre Vinduer paa det store Hus har ikke de oprindelige Dimensioner, dog ses det tydelig, at Skydeskaar, Vinduer og Kælderluger ikke har været anbragte efter samme lodrette Linier. — I den østlige Længe er Snittet i underste Stokværk lagt foran den Bindingsværks Skillemur, i andet Stokværk gennem de to nordlige Vinduer og Døren i Længdeskillemuren. Udbygningen er udeladt. BLAD 5. Længdesnit gennem det store Hus. I Kælderen er Snittet lagt gennem Nedgangen tilvenstre, Aabningen mellem de to Kælderrum og den sydlige Luge til- højre, altsaa foran de tre Piller, i første Stokværk gennem Ka- minen tilvenstre, de to Døre i Bindingsværks-T værskillemurene, den store Fordybning i den oprindelige Skillemur og Kaminen tilhøjre. Som man ser ligger Gulvet i „Fruerstuen“ lidt højere end Gulvet i det østlige Parti. I Dansesalen er Snittet lagt gen- nem de to Kaminer. Mellem de to vestlige Vinduer ses en tilmuret Aabning, hvis Bestemmelse senere skal soges forklaret. Egetræsdøren lige Øst for det andet Vindue fra venstre fører ind til Trappen i Muren, der leder op til Vægtergangen paa Vægterloftet. Den malede Udsmykning af Væggen er antydet. Om den lille tilmurede Aabning vil der senere blive Tale; den store, ligeledes tilmurede Fordybning har maaske været Skabs- rum. Af Synsforretningen ses det, at Salen har haft Flisegulv. BLAD 6. Sydsiden. Ingen af de oprindelige Vinduer er bevaret. Paa den frem- springende Portbygning ses Spor af Vinduer og Spor til en Blin- ding — som det synes — over Portaabningen. Pastor Jørgensen skriver hos Burman Becker, at der foruden i det store Hus findes Skydehuller „adskjellige andre Steder i Gaardens Mure, især paa den Bygning, der tjener til Indkjorsel.“ De er nu for- svundne. BLAD 7. Vestsiden. Som Grundplanen (Blad i a) viser findes der op til den sydlige Del af Vestflojen Fundamenter af en Tilbygning, hvis Spor kan forfølges paa Længens Ydermur gennem de to til- murede Døraabninger i Stuen og i andet Stokværk og gennem det ommurede Stykke af Buefrisen. I andet Stokværk ses end- videre et lille oprindeligt, tilmuret Vindue, der ogsaa er afsat paa Planen. Det giver formodenlig en Forestilling om de op- rindelige Vinduesdimensioner i Sidelængerne. Tilvenstre for dette lille Vindue er der i Muren Rester af en større Aabning, som dog ikke kan forfølges paa Planen; maaske er det den Dor ind til „Secretet“, som i Folge Synsforretningen stod i Forbindelse med „Bildtz“ Stue. Hvad der giver Rygaard særlig Anseelse er Hovedfløjens udsmykkede Trappegavle. Skønt Gavlene med Hensyn til Enkelt- hederne er væsenlig ens (smlgn. Blad 9), er der dog nogen For- skel i Dekorationsmaaden. I den vestlige Gavl følger nemlig en foroven kløftet og aftrappet Blinding med hver af de fire un- derste Aftrapninger, medens Gavlens Midtparti og Overdel er inddelt ved lignende Blindinger i to Rækker; hele den østlige Gavls Flade er derimod inddelt i to Afsæt ved lignende Blin- dinger. Forneden begrænses begge Gavlene af tre Rækker Tand- snitskifter, men i den østlige Gavl er desuden kortere Tandsnit- rækker benyttede til Udfyldning af Fladerne over og mellem Blindingerne. Maaske har Vestgavlen (nu stærkt forvansket) paa den gamle Helligaandskirke i Faaborg været det nær- meste Forbillede for Rygaard Hovedbygnings Gavle. Om Kir- ken vides det kun, at den er opført efter 1477; man skulde antage — og indtil de sent middelalderlige Trappegavle i Dan- mark bliver nøjere undersøgt, maa denne Antagelse staa ved sit Værd —, at Gavlen først er udført lige i Begyndelsen af det 16. Aarhundrede.1) Fjærnere og mere almindelige Analogier byder Gavlene paa Sakristiet ved Borre Kirke paa Møen og paa Sakristiet ved Tikjøb Kirke i Nordsjælland, men de er bestemt daterede, nemlig henholdsvis 1516—17 og 1518. Navnlig den sidste viser en smuk og vel betænkt Udsmykning af en Trappegavl i sin Helhed.2) der bærer Aarstallet 1577, Valkendorf, er aabenbart smukke og fine Hovedgavle BLAD 8. Nordsiden. Østgavlen paa Svindinge Kirke,3) og en fra som er opført af Kristoffer forgrovet Gentagelse af de to det nærliggende Rygaard. Hverken Kældervinduerne eller Kælderlugerne har deres op- rindelige Skikkelse. Af de to oprindelige Vinduesbuer i første Stokværk kan man slutte, at Vinduerne ikke har siddet i samme Højde — ligesom jo Gulvet i de to Hovedrum paa hver Side 15 ') Cfr. Gavlene paa det sondre Skib af I’ræsto Kirke. Kirkehist. Samlinger. 4. Række. VI, S. 557; 555 (L. FENGER). Det vilde være en god Opgave at give en Oversigt over vore middelalderlige blindede Trappegavle. a) Foreningen af gdie December 1892. 1897 — 12; 1898 — 12. “ )Trap, Danmark alV, S. 216; sIll, S. 713. 16