Danske Herreborge Fra Det 16de Aarhundrede

Rygaard. af Skillemuren ikke er i samme Hojde (smlgn. Blad 5) —, og atter her ser man, at Lysaabningerne i de forskellige Stokværker ikke er anbragt efter lodrette Linier. To af Kragstenene under den nedre og to af Udliggerne under den ovre Buefrise springer stærkt frem; over dem har der formodenlig været anbragt kar- napagtige „Priveter“, til hvilke der var Adgang gennem de nu tilmurede Døre i Dansesalen og i Vægtergangen (se Planerne Blad 2 a og 2 b); saadanne Priveter ser man paa Prospektet af Hesselagergaard fra 1800 (Fig. 5). Sporene af den Udbygning, hvis Kampestens Fundamenter er afsatte paa Planen Blad 1 a, kan forfolges op ad Muren; fra første og andet Stokværk har der været Adgang til den gennem de nu tilmurede Døre, og i Stedet for Udliggere af Sten ses under den overste Buefrise tre Bjælkeender. Blad g. Østsiden. Paa det store Hus ses forneden de to Kælderluger; for- modenlig har Størsteparten af Kælderens Lysaabninger oprindelig set saadan ud (Smhld. Planen Blad 1 a.). Secretet, der stod i Forbindelse med „Det lille Sengekammer“, har vel ligget ud for Vinduet tilvenstre i første Stokværk; Vinduet er, hvad ogsaa Planen Blad i b viser, ikke oprindeligt. Der er nu under det et Hul til Spildevand. — Overdelen af den lille Udbygning, „Karnapen“, er opfort af mindre Mursten i Korsskifte; heraf kan man dog ikke slutte, at Udbygningen ikke oprindelig har været ført saa højt op, thi Overdelen kan jo være bleven ned- revet og opfort paany. Kvisten er derimod naturligvis en senere t ilsætning. — I Portlængen er forneden tilhojre et Vindue blevet tilmuret. BILAG I. Synsforretning af 19. Juni 1690 over Rygaard (Sunds og Gudme Herreders Tingbog)'): Weledle og welbaarne Vicentz Lercke2) til Rye og AV aarmarcks- gaarde, Kongelige Mayestæts carnmer juncker, ved sin fuldmegtig og ridefouget, velfornemme Peder Poulsen Albeck, her for retten frem- fordrede de i dag 4 uger udmelte siunsmend, som Rye og Vurmarcks- gaarde med dessen underliggende kiercker, skoufve og bøndergoedser hafver siunet og besigtiget, deris forretning her inden tinge at afsige, hvor da Morten Madsen i Albierg, Anders Regenholsen og Hans Poulsen ibidem, saa og Hierick Pedersen i Gudbierg fremstoed for retten og deris siunsforretnig saaleedis ved ed bekrefftet, som efltei følger. Først Rygaards hofuetgaard, borregaarden, fruerstuen: paa samme stue findis 8 rudder breched og i støcher, og behøfuis een deel spæch- ning i samme stue ofver windverne og wed loffted og ellers udj gulf- ved een stor deel alstrog3) i stycher, i døren er een stoer aaben laaes og trøcher, 2de klærschab med behørige laase og hengsler 1 glas schab i weggen med 2 rom med laas og ingen nogel. Herrens eget senge kammer: er 20 rudder i windverne bræched og i støcher og ellers nogen alstrog i støcher i gulfued, døren med 1 aaben trøcher, klinchen mangler trøcher, noch 1 dør indtil det lille kammer, huor- for er 2de skudder. Det lille senge kammer nest ved: er 6 rudder brechet og i støcher. Det yderste gieste kammer: er g rudder breched og i støcher, dørren ud til trapen med lugt laas for og nøegel, døren indtil det lille senge kammer med behørige klinche og klinche fald, een dør indtil secreted med aaben laas og nogel. I gieste kammered er 47 rudder brechet og i støcher og vdblæst, doren med 1 aaben laas og nogel for. Fruens skarnap: er 47 rudder brechet og i støcher og vdblæst, døren med en aaben laas og nogel, udj samme er 3 smaa skabe i muuren, af huilche det eenne er een laas og nogel for. Paa 9 Hr. Skolelærer S. JØRGENSEN i Kistrup har haft den Godhed at gøre mig opmærksom paa denne Synsforretning, som Hr. Arkivar G. L. WAD i Odense venligst har opsogt for mig i Sunds og Gudme Herreders Tingbog 1688—1691 og ladet afskrive til mig. ■g o: den senere Gehejmeraad og Overceremonimester VINCENTS Lerche (1666—1742). 3) o: Astrag, Gulvfliser. KALKAR, Ordbog over det ældre danske Sprog. I, S. 83. fadeborret og det senge kammer nest ved er 6 ruder i støcher og bræchet og behøfuis een deel kalch at spæche vnder loffted, døren med i aaben laas og nøgel for, noch een dør for senge kammered med behørige klinche og klinche fald, udj weggen 2de smaa skab med laase. Udi kiøckenet er 10 rudder i støcher og bræched og en stoer deel alstrog og muursteen i gulfved i støcher, døren med klinche og klinche fald. Waskerhuuset nest ved: er 16 rudder i støcher og bræ- chet, døren med behørige klinche og klinche fald, døren neer til dend gamle fruerstue med behørige klinche og klinche fald. Den gamle fruerstue: er 17 rudder i støcher og brechet og een deel muuresteen i gulfued i støcher, døren med lugt laas og nøggel, 2de schab i weg- gen med behørig laase og nøgel. I forstuen nest ved er 8te ruder i støcher og bræchet, døren med een aaben falle laas og nøgel. I blye kammered er 9 rudder i stycher og bræched og behøfuis spæchning, i gammel dør med aaben laas for og nøgel; for secreted er en dør med een klinche og klinche fald. Bildtz stue: er 23 rudder brechet og i stycher, behøfuiis een deel spæchning og der for uden muuren i 3de windwer refned, døren med een aaben laas og nøgel, indtil secreted foruden laas. Paa dend stoerre sal er 52 rudder i støcher blest og spræched og een deel blye ogsaa i støcher blæst, nogle alstrog i gulfued i støcher og behøfuer een deel spæchning og muren i begge gaule refned, døren med lugt laas og nøgel; begge trapperne i spiiren og til klochen er gandsche forfalden og i støcher og begge lofftene. Paa loffted paa det store huus er een bielche i stycher, og ellers er paa tage ofver samme huus vngefehr 20 steene i stycher, og er 2de luger i stycher og borte, det øfrige er moxsen forfalden og muurene i begge gaufle refned. Paa det kammer i den lille spiir er 4re wind- wer nesten gandsche forfalden. Paa loffted ofr fruerstuen er 20 tag- steen i stycher og for raadned, huor til og behøfuis skielning1), og skorsteenen forfalden. Taget oluer malt loffted: er 50 tagsteen i stø- cher og for raadned, og et fag lofft ved skorstenen er dehlerne for raadned og behøfuis af nye saavel som 2de spær. Taget ofuer gieste kammeret: behøfuis 20 tagsteen og skiellning saa og een legte. Det gamle kiøcken neden i gaarden: er 4re winduer, huor af de 2 er gandsche vdblæst og de andre 2 gandsche paa fald, behøfuer ellers spæchning, døren med 1 klinche og klinche fald. I det nye kiøcken er 8 winduer huor udj ruddene mesten alle ere brechede og i støcher blæst og det halfue af det eene gandsche vdblæst. I borrestuen er 8 winduer, huor udj er 41 rudder i støcher og vdblæst og den lille kieller nest ved findis 2de smaa windues karme, huor udj inggen winduer, er døren med 1 oben laas og nøgel for. I melchhuuset er 5 winduer, huor udj er 36 rudder i støcher og vindves karmene for- falden, døren med 1 aaben laas og nøgel. Udi det lille melckhuus er 24 ruder i støcher, døren med 1 gl. aaben laas og nogel. Udi kalck- huuset er 4 winduer, som gandsche er brost feldig. Udi Maren Claus- datters kammer er 29 rudder breched, doren med 1 aaben laas og nøgel. Udi blaar kammered er 4re winduer, huor udj er 25 ruder i støcher, døren med 1 aaben laas og nøgel. Dend storre kieller: er en dør med lugt laas og nøgel. Dend lille kieller: er en dør med 1 aaben laas og nøgel. Dend anden kieller: er een gammel dør vden laas og nøgel. Forstue dørren for melckhuuset: er en gammel aaben laas og nogel for. Porten til borregaarden: er 2 half porter med en laage, huor udj er een klinche og klinche fald; winde broen er axselen fore raadned, og behøfuis af nye saa vel og 41'e vnder træer. Neden i gaarden, schrifuerstuen: er udj windverne 15 rudder i støcher og bræchet, er een dør for med 1 aaben laas og behørige nøgel til, for cantoered en dør med 1 aaben laas og behørige nøgel; for secredted I dør med skude for. Udi kiochenet er i winduene 22 rudder i støcher og bræched, døren med klinche og til hørige trøcher, item cen dør til sengkammeret med een aaben laas og nøgel; noch een dør .for spiis cammerede med aaben laas og nøgel til. Vdi ladefog- dens carnmer er 10 rudder i støcher og brechet, døren med 1 aaben laas og nøgel til. Det lille kammer nest ued: er en dør for med aaben laas og nøgel. Brøger huuset: er en dør for med aaben laas og nogel; item een een [sic] dør med oben laas og nøgel for loffts trappen ofver samme huus. Skrifuerstue lengen med brøgerhuus: findis 10 tagsteen i støcher og af blæst, og schielningen adschilligc steder forbedris; taget ofver bager ofnen findis 20 tagsteen i støcher og af blæst. Den gamle stald: befindis 2 stolpper at vere i støcher og 30 tagsteen af, skælningen i støcher og af blæst; ellers mangler tag ofuer altsammen huuset og een deel legter, er dørene vden laase; det nye huus er der 10 tagsteen af blæst og af schæchningen, 6 hulsteen paa rygningen i stycher og afblæst, findis dørene meer ingen lase for nogen af dennem. Oxenladen er der 20 tagsteen skæchningen af ') Skielning, skiellning, schielning, skælning, schæchning, skæchning, skilining = Understrygning. (Cfr. KALKAR, Ordbog over det ældre danske Sprog. III, S. 851, 5). 17 18