Danske Herreborge Fra Det 16de Aarhundrede

Danske Herreborge. blæst og i stocher, findis deren meed ingen laase for. Koe huuset er 20 steen af, skihningen og lo hulsteen af rygningen i stecher og af blæst. Tersker laden er 30 tagsteen af blæst og i stecher og behefvis dertil nye skielning; 2 half porter for huer ende med tilherige mar- ner og kramper, item 2 half dere for loen, med een laas i stolpen og beherige negel til den efuersted og klinche, klinche falld for dend nederste; 2 porter for begge eender af ladegaarden, og huer port er 2 half porter og er een henge laas for huer af samme 2de porter; noch en port, kaldes vand porten huor for ingen laas er; iligemaade en port for den store hauge, huor til findis en laas i stolpen indslagen med der tilherige negel. Ryegaards hauger: 1. Vrte haugen, huor udj findis 46 kiersebær træer, 12 gamle abilder, 3 pære træer, 3 quær træer, 1 blomme træe, 2 gamle mord bærtræer, det eene nest udgaaen; planche værched om samme hauge er gandsche forfalden. 2. Dend lille hauge ved graf- uerne: findis 8 abild træer og paa wolden om boregaarden i quæer- træ. 3. Dend stoere abild hauge, huor udj findis 130 vnge abild paeder (paader?), iblandt huilche er 28 stecher, som ichon er meged smaa; ellers findis 8 gamle abildtræer, huor af de 6 siunes nesten at vere vdgaaen og en gandsche om blæst og ligger paa jorden og 3 gamle pæretræer, huor af det eene er omblæst, saa og 4 vnge walnød træ stammer, 2 smaa win randker og 4 kirsebær træer. Hesselagergaard. Blad 11—20. PONTOPPIDAN, Den danske Atlas, III (Kbhvn. 1767), S. 513; 557-58 - - Høyen’s Notitsbog. 1830. Nr. 8. Fyen. Jylland. (I Antikvarisk-topograhsk Arkiv). - HØYEN Borge Slotte Herregaarde. Indberetning til Regjeringen om en Rejse i de danske Provinser 1830 (Skrifter ved ÜSSING, II, Kbhvn. 1874), S. 498-500. - 1. G. Bur- man bIcker, Efterretninger om de gamle Borge i Danmark og Hertugdommerne; 3die Samling (Kbhvn. .832), S. 13-19. - RICHARDT & BECKER, Prospecter at danske Herregaarde- yde Bind Kbhvn. 1854. - ENGELSTOFT, Det forste Forsog paa at oprette et Stamhuus 1 Danmark (Samlinger til Fyens Historie og Topographie. 1 redie Bind oto« (st.Ti.7-,65). - TRAP, Dan»»).. .I, S. W ,1V, S. ».—1 .111, S. 7.9-». - Tidsskrift for Kunstindustri. .8,6. S. 7. - R. MPIBORO, Gumle danske Hjem; Kbhvn. 1888. Fig. 1; S. 14-16. - BECKETT, Renaissancen og Kunstens Historie 1 Danmark; Kbhvn. 1897. S. 46; 52-54; 62, Anm. 1; 00; 09; 121, 151. dende, XXXIX Bd. S. 530—532- Hesselagergaard i Hesselager Sogn, Gudme Herred, Svend- borg Amt, er opført af Kansleren Johan Friis. Aars- tallet 1538 paa Sandstenspladen over Indgangsdoren maa betegne Aaret for Bygningens Grundlæggelse, ikke for dens Fuldforelse. Til Bygningens Sydside slutter sig et svært, firkantet Trappe- taarn, der omslutter Stentrappen; det er ikke anbragt midt for den sydlige Langside, men rykket lidt mod Vest. Hertil kom- mer de to mangekantede Hjørnetaarne („Runddele"), der træder frem med otte Sider. Oprindelig laa Hovedbygningen, der er opført af Munkesten væsenlig i yngre Munkeskifte, paa en lille stensat Holm i Søen (Teilgaard Sø). Dette ser man af et særdeles oplysende Pro- spekt, en Akvarel i antikvarisk-topografisk Arkiv, der er betegnet: 27. Juni 1800 (Fig. 5). En let Bro paa murede Piller forer over til Hovedbygningens Sydside, medens Borgegaarden ligger for sig, Syd for Hovedbygningen. Ogsaa den var oprindelig isoleret ved Vand, men Prospektet viser det ikke. Særlig fremtrædende er to parallele, i Nord—Syd opførte Bindingsværksbygninger i to Stokværker. Op til den vestlige Bygning ligger et grund- muret, mangekantet Taarn. „Foran den inderste Bro — hedder 20 19