Danske Herreborge Fra Det 16de Aarhundrede

Danske Herreborge. det lidt uklart i Pastor S. H. Jørgensen’s Beretning hos Bor- man Becker — stod fordum et hejt, ottekantet Taarn, hvor- igjennem Indgangen var.“ Prospektet oplyser, hvor dette Taarn har ligget, og at det har været et Trappetaarn. BLAD il. Plan af Kælderen (a) og af første Stokværk (b). a. Kælderen er hvælvet, og enkelte af Gjordbuerne er til- spidsede. Kun de to svære Tværskillerum er oprindelige. Nu er de to Skillerum, der paa Planen ses i det midterste Kælder- rum, fjærnede, og Komfuret er lagt hen ved Østsiden af Pillen i Midten. Mod Nordøst er der bevaret et Kældervindue, der har kunnet benyttes som Skydeskaar (se Blad 20). Gennem den lave og snævre Gang, der lukkes af to Døre, kommer man ind i det nordostre Taarnrum; i Loftet hænger, i en indmuret Øsken, en Stump af en Jernlænke. Traditionen vil vide, at Rummet har været benyttet som Fangehul; imidleitid ei det vel muligt, at Øskenen oprindelig har skullet bære en Lys- holder. Den Fordybning i Muren, der er afsat paa Planen, lukkes foroven ved Aftrapning. Desuden findes baade i I aarn- rummet og i Gangen ind dertil firkantede Fordybninger og Huller i Murværket; det har vel været Gemmer. Lysaabnin- gerne skraaner saa stærkt opad, at de ikke kan tænkes som Skydehuller. I den søndre Mur fører en Trappe op til første Stokværk. Det nordvestre Taarnrum staar ikke i Forbindelse med Kælde- ren. Der er nu kun Adgang til Rummet gennem den (ikke oprindelige) Døri Sydvest. Lys- aabningerne, der har kunnet be- nyttes som Skydeskaar, er nu tilmurede. „Ved Nedgangen til Kælde- ren — hedder det hos Burman Becker — er for ikke meget længe siden opdaget en temme- lig dyb tilmuret Brond.“ Nu er den i hvert Fald tilkastet, og Traditionen om den er forsvun- den. Formodenlig har den væ- ret under Trappetaarnet lige Øst for Trætrappen til Kælderen. Ny %iiii^üi^ Fig. 7. Knægt fra den store Sal paa Hesselagergaard. er den tynde Mur mellem de to Rum i Taarnet. Oprindelig har alle fire Lysaabninger været Skydeskaar. b. Stentrappen i Trappetaarnet er her lagt saaledes, at den opstigende har Spindelen paa venstre Haand. Af Grunde, der senere skal anføres, maa det formodes, at Indgangsdøren op rindelig har været i Trappetaarnets Vestside, hvor dei nu er et Skab. Tilbygningen i Sydvest er nyere. Forste Stokvæik har sikkert oprindelig været delt i hvert Fald ved en I værmur, der vel — ligesom paa Rygaards Hovedbygning — er gaaet over den østlige Del af Huset, svarende til den østlige Skillemur i Kælderen. Den er nu borttaget. Kun I aarnkamrene er hvæl- vede, iøvrigt er der fladt Bjælkeloft. Rummet i den nordlige Mur har været Privet. BLAD 12. Plan af andet Stokværk (a) og af Vægterloftct (b). a. Dansesalen indtog oprindelig hele andet Stokværk; lor hver af Salens Smalsider var der en Kamin. Bjælkeloftet støttes af middelalderlig profilerede Knægte: tre yverformet profilerede Led mellem stærkt indhulede Kehler (Fig. 7).') Taarnværelserne er hvælvede. I det nordvestre ses en tilmuret Aabning i det østlige Hjørne; da Prospektet fra Aar 1800 her viser et ud- vendigt, karnapagtigt Privet, har der vel været Adgang til det her fra Taarnet. Ogsaa i det nordostre Taarnværelse har der formodenlig i Hjørnet været Udgang til et lignende Privet; af den originale Tegning (men ikke af den trykte Plan) ses det nemlig, at Aabningen er senere tilmuret. b.______Vægtergangen er her ført hele Vejen rundt (paa Rygaards Hovedbygning var den kun gennemfort paa de to Langsider), men kun paa Langsiderne krager Brystningsmuren ud, og kun her findes Skydeskaar og Skoldehuller (af de sidste: 12 mod Syd, 13 mod Nord). I Skydehullerne er der paatværs lagt en Egestok, forsynet med et Taphul, i hvilket Gaflen til Skytset (Hagebosse) kunde anbringes. En tilmuret Aabning mod Nord forte ud til et udvendigt Privet, der ses paa Prospektet fra 1800, og Dore forer fra Loftet ind til de overste Rum i Runddelene. Hos Burman Becker angives — vistnok med nogen Overdri- velse __, at der paa Loftet har været anbragt „endeel Kaminer“, paa hvilke der kunde koges Vand til Skoldehullerne. Fra Loftet forer en Trappe op til det øverste Kornloft. BLAD 13. Tværsnit Nord —Syd, set mod Vest. I Kælderen er Snittet lagt gennem det nordøstlige Kælder- vindue og foran den østlige Pille; den nyere Tværskillemur er tænkt borttaget; man ser hen mod den oprindelige Skillemur; fremdeles er det lagt foran den Kælderluge, der er nærmest ved Trappetaarnet. I Trappetaarnet gaar Snittet gennem det østlige Trappeløb, gennem den tynde Skillemur og den sydøstlige Lys- aabning. I forste Stokværk er Snittet lagt gennem Indgangs- doren fra Trappetaarnet, gen- nem Døren ud til Gangen i det midterste Værelse og gennem et af Værelsets to Vinduer. — I andet Stokværk ses tilhøjre Pro- filen af en Kragbjælke. — For- oven er Snittet lagt gennem Lugen i Trappetaarnet og foran Indgangen til Loftet. Foroven ses en Vinde. Tilhojre er der Tværsnit af Stokken i Skyde- skaaret, derunder et Skoldehul. BLAD 14. Længdesnit Øst — Vest, set mod Nord. Skorstenen gennem det Indre af Huset er naturligvis senere opfort. Køkkenet har sikkert oprindelig været helt udenfor det store Hus. Tilvenstre i forste Stokværk ses et tilmuret Vindue, tilhøjre i andet Stokværk bemærkes det Vindue, der paa Planen er afsat som urørt. BLAD 15. Sydsiden. Kun Trappetaarnet hviler paa en Sokkel af Kampesten. Indgangen er nu midt for Sydsiden, og over Indgangen er der sat en Indskrifttavle, men et Gouache-Billede fra 1831 (Fig. 10) i antikvarisk-topografisk Arkiv viser ovenover den Tilmuring i Taarnets Vestside, der sikkert oprindelig har tjent som Indgang, en indmuret Tavle, der aabenbart er Indskrifttavlen; den har altsaa været indsat over den oprindelige Indgang. Det samme Billede viser navnlig Trappetaarnets Sydside overprikket med Bomhuller. De tre halvrunde Afslutninger foroven er vistnok ommurede. „Forstod jeg Dons (ø: den daværende Ejer) ret skriver Høyen i sin Notitsbog har ogsaa 1rappebygningen havt Kuppeldække.“ Hoyen har sikkert lorstaaet Dons ret; Trappetaarnets og Kapelkorets Afslutning toroven paa Østfløjen af Slottet i Celle kan give et Fingerpeg om, hvorledes Hessel- agergaards Trappetaarn kunde afsluttes foroven, her ses nemlig Kupler over halvrunde Øpsatser.1) — Hullerne forneden i det nord- vestre Hjornetaarn og Hullet mod Øst ind til den I rappe, der ligger i Muren, kunde være Skydeskaar. Buerne i den underste ') Smign. en Knægt fra Riddersalen i Nyborg Slot. Tegn, af ældre nord. Architectur. 111 Samling. 2. Række, Bl. 17- ') MITHOFF, Kunstdenkmale und Alterthümer im 1lannöverschen ; IV, Tavle IV. 24 23