Danske Herreborge Fra Det 16de Aarhundrede

Hesselagergaard. Frise samles paa Mursten, i den øverste paa bugne Udliggere, .tildeels Fragmenter af Liigsten“ har Høyen noteret. BLAD 16. Vestsiden. Gavlen er mindre rigt gennemført end Østgavlen; hist er Blindingerne firdelte, her kun delte. Prospektet fra 183t viser Hjørnetaarnet kullet; Taarnhattene er udførte 1 Overensstemmelse med dem, der ses paa Prospektet fra 1800. BLAD 17. Nordsiden. Paa selve Huset ses tilvenstre og tilhøjre de oprindelige Kælderluger, der har kunnet benyttes som Skydeskaar. For- øvrigt er Lugen tilhøjre nu forstørret til et Vindue; det næste Kældervindue har endnu det samme Udseende som 1 Gengivel- sen, hvorimod de tre følgende er blevet forstørrede nedadtil. I det nordvestre Hjornetaarn ses Skydehullerne forneden; det nord- østre Hjørnetaarn har derimod forneden ingen Aabning 1 Nord (se Blad 11 a); de Aabninger, der findes eller landtes 1 Taarn- rummet, har derimod — hvad der alle- rede er gjort opmærksom paa — næppe kunnet benyttes som Skydehuller. Pro- spektet fra 1800 viser omtrent midt for Langsiden en (sikkert ikke oprindelig) Dor i Stuen, der stod i Forbindelse med Grønningen udenfor ved en Stentrappe; hverken paa Planen eller paa Opstalten ses nogen Erindring herom. Paa hver Side af denne Dor ses en lille, firkantet Vinduesaabning, medens de fire andre Vinduer i første Stokværk er større. Har Vinduerne i dette Stokværk oprindelig haft forskellig Størrelse, eller har alle Vin- duerne i første Stokværk været ganske smaa? Da der ikke er bevaret nogen oprindelig Vinduesaabning i første Stok- værk, kan man ikke give noget bestemt Svar paa disse Spørgsmaal; dog er det vel rimeligst, at alle Vinduesaabningerne har været smaa. Man vilde da over Kælderens Skydeskaar have en Række smaa, utilgængelige Vinduer. Heller ikke her er Lysaabningerne anbragte efter lod- rette Linier. Det lille Hul mellem de to yderste Vinduer tilhøjre fører ind til Privetet i Murtykkelsen. Den afbrudte Buefrise i Hjørnerne ved Taarnene min- der endnu om de to udvendige Prive- ter. Aabningen ud til det udvendige Pri- vet foran Vægtergangens Brystningsmur Fig. 8. Husgavl fra Bremen; efter »Bremen und seine Bauten«. laa mellem det syvende og ottende Skydeskaar, regnet fra venstre. Nu er Overdelen af Hjørnetaarnene glat, men af Prospektet fra 1800 ser man, at den overste Buefrise dengang var ført omkring Hjørnetaarnene, saaledes at det øverste Halvstokværk kragede frem over det andet Stokværk. Dette vil roed andre Ord sige, at Taarnene nu er lavere end tidligere. Paa Prospektet fra .831 ser man det nordvestre Hjornetaarn (kullet) afbrudt ni den overste Udkragning; mellem disse to Aar er altsaa Hjørne- taarnene gjort lavere. Paa Prospektet er Taarnhattene blaa. - Af Gengivelsen fremgaar det ikke klart, at den nordøstlige Aab- ning i andet Stokværk af det nordvestre Hjornetaarn er en Vin- duesaabning. . BLAD 18. Østsiden. BLAD 19. Østgavlens Midtparti. Prospektet fra 1800 viser Muren overprikket med Bom- huller. I underste Stokværk var der - ligesom nu — to Vin- duer i andet Stokværk et blindet Vindue; det andet, smalle, tilmu’rede Vindue, der ses paa Blad 18 (jfr. Blad 12 a), findes derimod ikke antydet. I Hjornetaarnets øverste Halvstokværk var der en lille Lysaabning. Det mærkeligste i arkitektonisk-dekorativ Henseende ved Hesselagergaard er de to Hovedgavle, og da navnlig den østlige. Hvis man ved Renaissancens dekorative Enkeltheder forstaar Former, der er optagne fra Antiken, saa maa man indrømme, at kun Tandsnitsgesimsen mellem de to Afsæt har Hjemmel i Antiken. Men ingen kan dog med Rette kalde Gavlen gotisk; det er en ny Aand, der kommer frem. Medens de sengotiske Gavle blot røber Bestræbelse efter at udfylde Fladerne, frem- træder Gavlfladen her som et Stykke Skin-Arkitektur i to Stok- værker. Djærvt er de lodrette Linier, fint og bestemt de vand- rette Linier forte igennem; denne Hævdelse ogsaa af Horizonta- lismen peger aabenbart mod Renaissancen. Blad ig viser tilhøjre et vandret Snit lagt gennem det underste Afsæt, der er som en Art Sokkel for Gavlen; yderst tilvenstre ses et vandret Snit gennem det andet Afsæt; mellem denne Fremstilling og Opstalten ses Gavlen i Lodsnit. Naar man betragter denne ejendom- melige Gavl med det højere og bredere Midtparti og de lavere og smallere Side- partier, halvrundt afsluttede foroven, med Toppunkterne fremhævede, kunde man antage, at Gavlen var en Murstens- Efterligning af det berømte og livfulde, marmorbeklædte Gavlparti over Hoved- portalen paa Scuola di San Marco i Venedig (fra 1485). Johan Friis har besøgt Italien; han havde opholdt sig henved halvandet Aar i Rom „udi Pave Leonis X tid“, som Anders Sørensen Vedel siger i sin Ligpræken over Kans- leren, og han kunde da meget vel i Ve- nedig have set den nys opforte Scuola. Det fjærnere Forbillede maa vel ogsaa søges her; nærmere Forbilleder for Hessel- agergaards Gavle finder man dog andet- steds. I Egnene mellem Weser og Ems, paa en Linie trukken mellem den lille By Stadthagen i Øst og Münster i Vest, finder man fra denne Tid — forste Halv- del af det 16. Aarhundrede — en Række udsmykkede Trappegavle; fælles for dem er, at de enkelte Trin afsluttes med halv- runde, kugleprydede Opsatser;') snart er Gavlfladerne blot kraftig lodret inddelte, snart er de ogsaa vandret inddelte; her er altsaa en almindelig Lighed med Hes- selagergaards Gavle. Dog højere oppe ved Weser, nemlig i Bremen, finder man en Husgavl, der synes at staa i det allernøjeste Forhold til Hesselagergaards Gavle; den ses paa Huset Wachtstrasse Nr. 33 (Fig. 8). Huset er opfort af Mursten i tre Stokværker. „Over Hovedgesimsen hæver sig Gavlen i tre Stokværker, inddelte ved Lisener. Gesimserne, der viser Tandsnittet, er fremkragede over Lisenerne. De halvrunde Opsatser bærer fem og fire Kugler.“ Enhver ser straks, hvor stor Lighed der er mellem Hesselagergaards Gavle og denne Gavl, men paa Hesselagergaard er navnlig den østlige Gavl rigere ind- delt og profileret, og i Stedet for de bremiske Lisener er der paa Hesselagergaard anvendt Halvsojler. Maaske har den Mand, der har Ansvaret for Hesselagergaards Gavle, kendt denne bre- miske eller ganske lignende Gavle; muligvis har han hørt hjemme i de Egne af Tyskland, hvor man finder saadanne Gavle. En anden Gavl i samme Gade, Nr. 29, viser lignende For- mer, men Forholdene er meget slankere. Pauli sætter Opfø- ') G. PAULI, Die Renaissancebauten Bremens; Leipzig 1890, S. 5 ff., samt Henvisningerne. D1LICH, Urbis Bremae typus et chronicon (Cassel 1604), tindes paa Det store kgl. Bibliothek. 26 25