Danske Herreborge Fra Det 16de Aarhundrede

Danske Herreborge. relsen af disse Gavle til Tiden 154°—1560. Aarstallet 1538 læses over Hesselagergaards Indgangsdør, omtrent 1550 har Johan Friis bygget til ved Hesselager Kirke. Særlig Gavlen paa Koret (Fig. 9) er udført i nøje Tilslutning til Gaardens Hovedgavle; disse Aarstal angiver da det Tidsrum, indenfor hvilket Hessel- agergaard er opført. BLAD 20. Enkeltheder fra Hesselagergaard. Forneden tilhøjre ses en — nu forsvunden — Vin- duesramme med blyindfat- tede Ruder; dernæst er der en Fremstilling af den nord- østlige (oprindelige) Kælder- luge (se Blad 1 1 a). Tilvenstre ses endelig Sandstenen, der er indmuret over Indgangen. Indskriften er — saa vidt vides — intetsteds ganske ordret gengivet, og som Folge heraf er den heller ikke ble- vet helt rigtig oversat; men da den højst sandsynlig er forfattet af den lærde Kans- ler selv, Morten Borups Elev, og da den i og for sig er betegnende, fortjener den nok en Gang at trykkes korrekt; Fig. 9. Korgavl paa der staar: Struxit Joannes Friis prisca in sede parentum hasce novas ædes qvum sibi tumqve suis cuius qvæ cernis bene sculpta insignia monstrant et genus et priscæ qvæ sit origo domus anno 1538. Paa Dansk: Her har paa Fædrenes ældgamle Grund Johan Friis ladet rejse ny denne Bygning til Bo baade for sig og sin Slægt. Ejerens Vaaben du skuer, velhugget i Sten for at vise Herkomst og Byrd, at hans Hus gammel Oprindelse har. Aar 1538. Den helt verdslige Selvfølelse, der — to Aar efter Reforma- tionen — giver sig tilkende i disse Ord, og Lysten til at betragte et saadant Bygningsværk som Minde om Individet, er værd at mærke. Johan Friis havde ikke omsonst været i Italien „udi Pave Leonis X tid“. Man maa forøvrig holde det sidste Penta- meter noget tilgode, idet den samme Ting her sikkert siges to Gange; „til hvilken Slægt han horer“ viser nemlig de tre Egern i Vaabenskjoldet, medens „hvorfra hans gamle Hus har sit Ud- spring“ vel blot er en digte- risk Omskrivning af det alle- Hesselager Kirke. !H«!«HS rede sagte, thi nogen Ane- tavle indeholder Stenen jo ikke. Over Hjælmen sidder et Egern til hver Side af et rigtløvet Træ; i Hjørnerne er de to Vindes Blæst plastisk fremstillet. Der ligger vel en eller anden Hentydning heri, f. Eks. at Stormene ikke kan faa Bugt med Egern-Friiser- nes Slægt. Gengivelsen kan iøvrig ikke give nogen rigtig Forestilling om, hvor mærke- lig kraftigt de to nøgne Kvin- deskikkelser er modellerede, eller om, hvor skarpt og be- stemt gjort Brystbilledet er foroven under Bueslaget paa Muslingeskal-Baggrunden. Et Portræt paa dette Sted kan ikke være andet end Bygherrens, Johan Friis’, og for hans Billede er det ogsaa altid blevet anset; dog er der ingen Lighed mellem dette Brystbillede og Jacob Binck’s Portræt af Kansleren tra 1550, der hænger paa Gaarden. (Gengivet i Pidsskriltet „Kunst“, 3. Aargang, til en Afhandling: Ældre dansk Malerkunst paa Raadhusudstillingen.) Skipperskæg og Hætte kendes fra Por- træter af Frederik I og hans Slægtled. Med Rette tales der i Indskriften om den vel udhugne Sten; der tindes næppe Magen til den fra den Tid i Danmark. Den er aabenbart udhugget af en indvandret Kunstner, maaske af den samme betydelige Mand, der har staaet for Udførelsen af Gaardens Gavle, thi Sten- hugger og Bygmester var dengang ofte et og det samme. Fig. 10. Hesselagergaard set fra Sydvest. Efter Gouache-Billede i antikvarisk-topografisk Arkiv.