Danske Herreborge Fra Det 16de Aarhundrede

Egeskov. Egeskov. Blad 21—27. PONTOPPIDAN, Den danske Atlas, III (Kbhvn. 1767), S. 552—53. — Høyen’s Notitsbog. 1830. 8. Fyen. Jylland. (I Antikvarisk-topografisk Arkiv). —• Høyen, Borge, Slotte, Herregaarde. Indberetning til Regjeringen om en Rejse i de danske Provinser. 1830. (Skrifter ved USSING, 11 (Kbhvn. 1874); S. 498 ff.). — I. G. Burman Becker, Efterretninger om de gamle Borge i Danmark og Hertugdommerne; 2den Samling (Kbhvn. 1831), S. 46—48. — Orion, redigeret afT. Becker. 3die Bind (Kbhvn. 1840), S. 321—428. — Richardt & Becker, Prospecter af danske Herregaarde; 2det Bind, Kbhvn. 1845. — Trap, Danmark, 1 I, S. 738—39; 1IV, S. 243—45; »III, S. 641 -43. — Samlinger til Fyens Historie og Topographie. 8de Bind (Odense 1881), S. 365—96 (F. R. Friis). — R. MEJBORG, Gamle danske Hjem; Kbhvn. 1888, S. 11—12 (Fig. 12). Illustreret Tidende; 37. Bind. Nr. 8. — BECKETT, Renaissancen og Kunstens Historie i Danmark; Kbhvn. 1897, S. 58—59. Egeskov ligger i Kværndrup Sogn, Sunds Herred, Svendborg Amt. Hovedbygningen er, efter hvad Pontoppidan angiver, bygget 1554; den er opført i en Sø — i Følge Traditionen paa nedrammede Pæle —, der fordum omgav den paa alle fire Sider Fig. 12); nu er der lagt en Dæmning hen til Trappetaarnet. Byg- ningen hviler paa en Sokkel af Kampesten, de røde Munkesten er lagte i yngre Munkeskifte; Skiftegangen er dog ikke synderlig regelmæssig. Op til den vestre Langside ligger Trappetaarnet, de tre an- dre Sider beherskes fra de to runde Hjørnetaarne. Bygningen dannes af to for Langsiderne sam- menbyggede Huse. Tøl- løse og Frederik ll's Fre- deriksborg (gengivet paa Kniepers Tapet i Natio- nalmuseet) viser et lig- nende Byggesæt. Ligesom ved Hesselagergaard var Borgegaarden (Økonomi- bygningerne) opført for sig og isoleret ved Vand. BLAD 21. Plan af Kælderen (a) og af første Stokværk (b). a. Heller ikke her ligger Trappetaarnet midt for Bygningens Langside; det er rykket lidt mod Nord. Fra den tøndehvælvede, i en ret Vinkel bøjede Gang kunde man betjene Skydeskaarene, under den oprindelige Doraabning paa Taarnets Nordside (smign. Blad 21 b) udmunder Gangen i et Skydeskaar. Allerede her træffer man de Fordybninger i Muren, Skabsrum, der findes i saa stor Mængde navnlig i Kælderen. Begge Kældrene er tøndehvælvede. Den forreste (vestlige) er ved to oprindelige Skillemure delt i tre Ruin. I det midterste er at mærke: Cirkelen betegner en ny Jern -Vindeltrappe, der fører op til første Stokværk; tilhøjre for Vindeltrappen, i Gen- nemgangen mellem de to Kældere, tindes en oprindelig Dør, i den næste Gennemgang (atter tilhøjre) tindes en Brond, i den tredie endelig igen en oprindelig Dør; den store Murfordybning i Gennemgangen benyttes endnu som Skab, ligeledes Fordyb- ningen udvendig i Hjornet mellem Længde- og Tværskillemuren. Den nye Skillemur i Rummets nordvestlige Hjørne er forandret, siden Bygningen blev maalt; Skillemuren er nu ført hen foran Murfordybningen. 1 det sydvestlige Kælderrum er Kokkenet; Døren fra det midterste Rum ind dertil er oprindelig. I Tvær- skillemurens søndre Del er der udsparet et Rum med Ind- gang fra Køkkenet —, der aabner sig udadtil med et Skyde- skaar, og som er udstyret med Murfordybninger. Ligesom paa Hesselagergaard staar Kælderen ved en I rappe i Muren i For- bindelse med første Stokværk. Trappen ligger her i Længde- skillemuren. — Den store Fordybning i den vestlige Ydermur benyttes som Skab. Til det nordvestlige Kælderrum er at bemærke, at der i Tværskillemuren, ikke langt fra Længdeskillemuren, er en For- dybning, der ikke er afsat paa Planen. De fire oprindelige Tværskillemure i den østlige Kælder delte den i fem Rum; i det midterste staar to Ege- træs-Stolper eller Ror, hvis oprindelige Bestemmelse ikke er klar. Indgangen til det næste Rum er til- muret. b. I Trappetaarnets Nordmur ses den oprin- delige (nu tilmurede) Ind- gang. Atter her har den, der stiger op ad den bre- de Stentrappe, Murkærnen paa venstre Haand. I den vestlige Halvdel af første Stokværk staar endnu de to oprindelige Tværskillemure; i det midterste Rum (nu Forhal), mellem den sydlige Skillemur og den senere Skillemur, er Bjælkeloftet frit. Knægtene dannes af Dobbeltvoluter, altsaa et afgjort Renaissance-Motiv (Fig. 1 1). Her er ogsaa, mellem Døren ud til Trappetaarnet og Vinduet, de to udskaarne Egetræsfyldinger anbragte, som Overleveringen — af- gjort med Urette — sætter i Forbindelse med Laurids Brok- kenhus’ ulykkelige Datter Rigborg. I begge Fyldingerne ser man en Mo med udslagent Haar i Dragt fra Kristian llfs Tid; hun sidder i en Løvhytte, der er opført i en Lund, om Hove- det har hun en Krans. Hænderne holdt hun — efter Datidens Dameskik — krydslagte, paa Haanden sad en Jagtfalk. Oven- over Fremstillingen slynger sig et Baand, paa hvilket man ser disse Bogstaver: W• W • I • TW • I • NK • I • WWE • DMMSH • D • Fremstillingen skal formodenlig betyde Vaaren, og i Bogstaverne dolger der sig maaske en Lovprisning af Aarstiden eller Valgsprog. F. R. Friis meddeler, at der i Følge en Optegnelse af Provst Lassen paa Bagsiden skal findes Bogstaverne I. W. F. (□: Jakob Ulfeld) og B. B. H. (o: Birgitte Brokkenhus); det smukke, udskaarne Arbejde kan dog næppe være senere end fra Kristian IlTs Tid. Fra det sydvestlige Værelse fører Trappen i Længdeskille- muren dels op til andet Stokværk, dels ned til Kælderen. Den østlige, smallere Del har — i Følge Planen — fire oprindelige Skillerum. Det nordøstlige Rum (den senere Skille- 29 30