Danske Herreborge Fra Det 16de Aarhundrede
Forfatter: Francis Beckett
År: 1904
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 152
UDK: Folio 72(489)Bec
Kunstakademiets Opmaalingsarbejder
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Egeskov.
mur maa tænkes borttaget) kaldtes tidligere „Laboratoriet“, det
tilstodende Værelse „Slyngenborg“. I Ydermuren har der været
Privet ligesom i Ydermuren til det Værelse, der stoder op til det
sydostlige. Nu er der paa sidste Sted anbragt en Vindeltrappe.
BLAD 22. Plan af andet Stokværk (a) og af Vægterloftet (b).
a. Over Indgangen fra Trappetaarnet er Brokkenhus-Vaabe-
net malet i det opspilede Gab af et udhugget Lovehoved. Den
vestlige Del var oprindelig ved Tværskillemuren delt i en mindre
Sal — der benævntes „den døve Sal" og en storre Sal, sik-
kert Festsalen (Dansesalen), der tidligere kaldtes „Snedker-Salen .
I den Del af den, der er nærmest ved Trappetaarnet, er det
oprindelige Bjælkeloft bevaret. I Længdeskillemurens nordligste
Del ses et oprindeligt Privet. Den nye Skillevæg i Gangen er
nu fjærnet.
Ogsaa i det nordostlige Værelse ses det oprindelige Bjælke-
loft. Værelset ved Siden af kaldtes „Skovrider-Værelset“, dernæst
kom „Claus Moller“s Værelse, saa „Hovmester-Kammeret“. Dette
sidste er nu forandret, idet den oprindelige Skillemur er ned-
brudt og en anden opsat længere mod Nord, hinsides Vinduet.
— 1 den sydostre Runddel er der i Sydvest et Skydeskaar, som
vel er fremdraget ved den sidste Restauration, thi det er ikke
afsat paa Planen.
b. Vægterloftet er helt forandret (og Rumfordelingen er
yderligere bleven ændret, siden Loftet blev maalt). Vægtergangen
gik oprindelig helt rundt, da der er Skydeskaar til alle fire Sider;
Skoldehuller er der kun paa de to Langsider. — Mærk de op-
rindelige Rum med Bjælkeloft i Trappetaarnet.
BLAD 23. Tværsnit Ost—Vest, set mod Syd.
Snittet er lagt efter Bogstaverne A, B, C, D; i andet Stok-
værk ses to Knægte.
BLAD 24. Vestsiden.
I Aarene 1883—84 blev Bygningen restaureret af den sven-
ske Arkitekt Helgo Zettervall. Ind til Trappetaarnet er der
lagt en Gennemkørsel, og Gavlen er ført tilbage til den Form,
der formodedes at være oprindelig. Paa Taarnuret ses Aars-
tallet 1889. Paa Gaarden findes et Portræt af Niels Krag
(en tidligere Ejer) i Dannebrogs-Ordenens Dragt han blev
Ridder 1693 —; Baggrunden indeholder en Fremstilling af Ege-
skov, hvoraf man ser, at Trappetaarnet paa alle tre Sider har
sluttet med Gavle, og at Tagrytteren allerede dengang var op-
sat. Dens Hoved-Vindfløj var dog, da Gaarden blev maalt,
betegnet H. B. B. (o: Henrik Bille Brahe); C. A. R. (o: Caro-
line Agnese Raben) 1788; i Kvistenes Fløje læstes S. I. (o.
Sofie Juel, Enke efter Niels Krag) 1743-') Den smukke Portal
af Sandsten og hvidt Marmor bærer Aarstallet 1789 samt Hen-
drich Bille Brahe’s og Caroline Agnese Raben s Navne og Vaaben.
Omkring hele Bygningen er der mellem Kælder og forste
Stokværk fort ct dobbelt, profileret Baand af Formsten, heri
mærker man en Stræben efter at inddele Bygningen vandret,
men Dobbeltbaandet virker rigtignok lidt spinkelt i Forhold til
de to kraftige Rundbuefriser. Som man ser er \ induerne i
andet Stokværk anbragt lodret over Vinduerne i forste Stok-
værk; Muren er affaset omkring Vinduerne. Allerede i andet
*) I Runddelenes Vindtloje stod: II. B. B. 1789.
Stokværk er der Skydeskaar. Den øverste Buefrise springer ikke
længere frem end den nederste; herved mister det overste Halv-
stokværk det tunge og ludende Præg, som kendes fra de andre
Gaarde. Buerne samles paa profilerede Formsten. Har der
oprindelig øverst tilvenstre og tilhøjre været et Par udvendige
Priveter? — Ved den sidste Restauration er de tre smaa Kælder-
luger blevne forstørrede, og hele Bygningen har faaet en ny
Hovedgesims.
BLAD 25. Nordsiden.
Ved Restaurationen er Gavlene forte tilbage til deres op-
rindelige Skikkelse; den nordostre — ligesom ogsaa den syd-
østre — Runddel har faaet en Gesims og en ny, slank Taarnhat,
og Zettervall har fort den overste Rundbuefrise omkring begge
Runddelene i Flugt med Hovedbygningens overste Buefrise; vor
Tid ynder jo Regelmæssighed. Paa andet Stokværk er Aars-
tallet 1554 — i Tillid til Pontoppidans Angivelse i Danske
Atlas — blevet anbragt med Ankercifre.
Paa Trappetaarnets Nordside ses den oprindelige, tilmurede
Indgangsdør; da Buefrisen er afbrudt ovenover den, kunde man
formode, at der her — ligesom paa Borreby — havde været
anbragt et Faldgitter. Fra Kælderen forer en oprindelig Dør
ud til Søen. Planen af forste Stokværk (Blad 21 b) viser, at
Skydeskaarene baade i den nordlige og i den sydlige Gavlside
er lagt paa skraa i Muren. — Hullet i andet Stokværk mellem
de to Vinduer tilvenstre har — som Planen Blad 22 a viser —
staaet i Forbindelse med Privetet.
BLAD 26. Østsiden.
1895 blev den Dæmning, der fra Østsiden forte over Soen
til Haven, erstattet af en Jern-Hængebro. Doraabningen er gan-
ske sikkert ikke oprindelig (skont Planen intet antyder derom),
men brudt igennem i Stedet for et Vindue. Atter her mærkes
de regelmæssig anbragte Vinduesaabninger, og man skonner, at
Forholdet mellem selve Hovedbygningens og Runddelenes Vin-
duer er vel beregnet; kun Skydeskaarene i overste Halvstok-
værk er ude af Trit, men under hveranden Bue udmunder et
Skoldehul.
Ved Zettervall’s Restauration er de oprindelige Skydeskaar
i forste og andet Stokværk blevne aabnede; det viste sig da,
at Østsiden har været spækket med Skydeskaar (men har de
ikke for en Del været blinde?), nemlig i andet Stokværk 16,
fordelte i to Rækker paa 8 hver, i første Stokværk g, ligeledes
fordelte i to Rækker. Meningen med de fire Skaar eller Huller
foroven i andet Stokværk er ikke klar. — I forste Stokværk paa
den sydostre Runddel er der blevet aabnet et Skydeskaar, som
ikke findes antydet paa Planen eller Opstalten.
BLAD 27. Zettervall har nænnet at nedtage de to sand-
stensindfattede Gavle, og han har givet Gavlene samme Skikkelse
som de to nordlige; herved har Helhedsindtrykket af Gaarden
ganske vist vundet. Gavlene var vistnok først udførte i Frederik
Il’s Tid under Paavirkning — paa første eller anden Haand — fra
Nederlandene. De er her tegnede dels efter de originale Stykker,
der laa nedtagne i Gaarden, dels efter Opmaalinger af den af-
døde Arkitekt Jens Juel Eckersberg, dels endelig efter Foto-
grafier. — I første Stokværk er det tredie Vindue fra venstre
nu fjærnet; i dets Sted ses to Skydeskaarsaabninger.
34
33