ForsideBøgerDanske Herreborge Fra Det 16de Aarhundrede

Danske Herreborge Fra Det 16de Aarhundrede

Forfatter: Francis Beckett

År: 1904

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 152

UDK: Folio 72(489)Bec

Kunstakademiets Opmaalingsarbejder

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 164 Forrige Næste
Egeskov. mur maa tænkes borttaget) kaldtes tidligere „Laboratoriet“, det tilstodende Værelse „Slyngenborg“. I Ydermuren har der været Privet ligesom i Ydermuren til det Værelse, der stoder op til det sydostlige. Nu er der paa sidste Sted anbragt en Vindeltrappe. BLAD 22. Plan af andet Stokværk (a) og af Vægterloftet (b). a. Over Indgangen fra Trappetaarnet er Brokkenhus-Vaabe- net malet i det opspilede Gab af et udhugget Lovehoved. Den vestlige Del var oprindelig ved Tværskillemuren delt i en mindre Sal — der benævntes „den døve Sal" og en storre Sal, sik- kert Festsalen (Dansesalen), der tidligere kaldtes „Snedker-Salen . I den Del af den, der er nærmest ved Trappetaarnet, er det oprindelige Bjælkeloft bevaret. I Længdeskillemurens nordligste Del ses et oprindeligt Privet. Den nye Skillevæg i Gangen er nu fjærnet. Ogsaa i det nordostlige Værelse ses det oprindelige Bjælke- loft. Værelset ved Siden af kaldtes „Skovrider-Værelset“, dernæst kom „Claus Moller“s Værelse, saa „Hovmester-Kammeret“. Dette sidste er nu forandret, idet den oprindelige Skillemur er ned- brudt og en anden opsat længere mod Nord, hinsides Vinduet. — 1 den sydostre Runddel er der i Sydvest et Skydeskaar, som vel er fremdraget ved den sidste Restauration, thi det er ikke afsat paa Planen. b. Vægterloftet er helt forandret (og Rumfordelingen er yderligere bleven ændret, siden Loftet blev maalt). Vægtergangen gik oprindelig helt rundt, da der er Skydeskaar til alle fire Sider; Skoldehuller er der kun paa de to Langsider. — Mærk de op- rindelige Rum med Bjælkeloft i Trappetaarnet. BLAD 23. Tværsnit Ost—Vest, set mod Syd. Snittet er lagt efter Bogstaverne A, B, C, D; i andet Stok- værk ses to Knægte. BLAD 24. Vestsiden. I Aarene 1883—84 blev Bygningen restaureret af den sven- ske Arkitekt Helgo Zettervall. Ind til Trappetaarnet er der lagt en Gennemkørsel, og Gavlen er ført tilbage til den Form, der formodedes at være oprindelig. Paa Taarnuret ses Aars- tallet 1889. Paa Gaarden findes et Portræt af Niels Krag (en tidligere Ejer) i Dannebrogs-Ordenens Dragt han blev Ridder 1693 —; Baggrunden indeholder en Fremstilling af Ege- skov, hvoraf man ser, at Trappetaarnet paa alle tre Sider har sluttet med Gavle, og at Tagrytteren allerede dengang var op- sat. Dens Hoved-Vindfløj var dog, da Gaarden blev maalt, betegnet H. B. B. (o: Henrik Bille Brahe); C. A. R. (o: Caro- line Agnese Raben) 1788; i Kvistenes Fløje læstes S. I. (o. Sofie Juel, Enke efter Niels Krag) 1743-') Den smukke Portal af Sandsten og hvidt Marmor bærer Aarstallet 1789 samt Hen- drich Bille Brahe’s og Caroline Agnese Raben s Navne og Vaaben. Omkring hele Bygningen er der mellem Kælder og forste Stokværk fort ct dobbelt, profileret Baand af Formsten, heri mærker man en Stræben efter at inddele Bygningen vandret, men Dobbeltbaandet virker rigtignok lidt spinkelt i Forhold til de to kraftige Rundbuefriser. Som man ser er \ induerne i andet Stokværk anbragt lodret over Vinduerne i forste Stok- værk; Muren er affaset omkring Vinduerne. Allerede i andet *) I Runddelenes Vindtloje stod: II. B. B. 1789. Stokværk er der Skydeskaar. Den øverste Buefrise springer ikke længere frem end den nederste; herved mister det overste Halv- stokværk det tunge og ludende Præg, som kendes fra de andre Gaarde. Buerne samles paa profilerede Formsten. Har der oprindelig øverst tilvenstre og tilhøjre været et Par udvendige Priveter? — Ved den sidste Restauration er de tre smaa Kælder- luger blevne forstørrede, og hele Bygningen har faaet en ny Hovedgesims. BLAD 25. Nordsiden. Ved Restaurationen er Gavlene forte tilbage til deres op- rindelige Skikkelse; den nordostre — ligesom ogsaa den syd- østre — Runddel har faaet en Gesims og en ny, slank Taarnhat, og Zettervall har fort den overste Rundbuefrise omkring begge Runddelene i Flugt med Hovedbygningens overste Buefrise; vor Tid ynder jo Regelmæssighed. Paa andet Stokværk er Aars- tallet 1554 — i Tillid til Pontoppidans Angivelse i Danske Atlas — blevet anbragt med Ankercifre. Paa Trappetaarnets Nordside ses den oprindelige, tilmurede Indgangsdør; da Buefrisen er afbrudt ovenover den, kunde man formode, at der her — ligesom paa Borreby — havde været anbragt et Faldgitter. Fra Kælderen forer en oprindelig Dør ud til Søen. Planen af forste Stokværk (Blad 21 b) viser, at Skydeskaarene baade i den nordlige og i den sydlige Gavlside er lagt paa skraa i Muren. — Hullet i andet Stokværk mellem de to Vinduer tilvenstre har — som Planen Blad 22 a viser — staaet i Forbindelse med Privetet. BLAD 26. Østsiden. 1895 blev den Dæmning, der fra Østsiden forte over Soen til Haven, erstattet af en Jern-Hængebro. Doraabningen er gan- ske sikkert ikke oprindelig (skont Planen intet antyder derom), men brudt igennem i Stedet for et Vindue. Atter her mærkes de regelmæssig anbragte Vinduesaabninger, og man skonner, at Forholdet mellem selve Hovedbygningens og Runddelenes Vin- duer er vel beregnet; kun Skydeskaarene i overste Halvstok- værk er ude af Trit, men under hveranden Bue udmunder et Skoldehul. Ved Zettervall’s Restauration er de oprindelige Skydeskaar i forste og andet Stokværk blevne aabnede; det viste sig da, at Østsiden har været spækket med Skydeskaar (men har de ikke for en Del været blinde?), nemlig i andet Stokværk 16, fordelte i to Rækker paa 8 hver, i første Stokværk g, ligeledes fordelte i to Rækker. Meningen med de fire Skaar eller Huller foroven i andet Stokværk er ikke klar. — I forste Stokværk paa den sydostre Runddel er der blevet aabnet et Skydeskaar, som ikke findes antydet paa Planen eller Opstalten. BLAD 27. Zettervall har nænnet at nedtage de to sand- stensindfattede Gavle, og han har givet Gavlene samme Skikkelse som de to nordlige; herved har Helhedsindtrykket af Gaarden ganske vist vundet. Gavlene var vistnok først udførte i Frederik Il’s Tid under Paavirkning — paa første eller anden Haand — fra Nederlandene. De er her tegnede dels efter de originale Stykker, der laa nedtagne i Gaarden, dels efter Opmaalinger af den af- døde Arkitekt Jens Juel Eckersberg, dels endelig efter Foto- grafier. — I første Stokværk er det tredie Vindue fra venstre nu fjærnet; i dets Sted ses to Skydeskaarsaabninger. 34 33