Danske Herreborge Fra Det 16de Aarhundrede

Danske Herreborge. Blad 28—35. PONTOPPIDAN, Den danske Atlas; III (Kbhvn. 1767), S. 35; IV (Kbhvn. 1774), S. 307. — SEYER MAHLING BEYER, En antiqvarisk og statistisk Topographie over Egitslefmagle Sogn og Vester-Flakkebjerg Herreds Pastorater med toe gamle store Herregaarde Borrebye og Basnæs i Sielland (Slagelse 1820), S. 139—103. — 1. G. Burman Becker, Efterretninger om de gamle Borge i Danmark og Hertugdommerne; iste Samling (Kbhvn. 1830), S. 71—73. — HøYEN’s Notitsbog. 1832. 12. Sjælland. (I Antikvarisk-topografisk Arkiv). — RICHARDT & BECKER, Prospecter af danske Herregaarde; 3die Bind, Kbhvn. 1847. — 111. Tidende. 4. Bd. 16. Novbr. 1862. — Henry Petersen, Om Borreby og dens Ejere (Danske Samlinger; II Række, V Bind; Kbhvn. 1876—77, S. 68—75). — • 1 RAP, Danmark; il, S. 356; 2 III, S. 409 410; sil, S. 723 72(1. - R. Mejborg, Gamle danske Hjem; Kbhvn. 1888. S. 5-10 (Fig. 8-11); S. 28-29 (Fig. 30-32). - Salmonsens store illustrerede Konversationslexikon for Norden; III Bind, Kbhvn. 1894, S. 407—409 (R. Mejborg). — BECKETT, Renaissancen og Kunstens Historie i Danmark; Kbhvn. 1897, S. 59—60; 124. — Meddelelser fra Arkitekt V. KOCH. Borreby, i Magleby Sogn, Vester Flakkebjærg Herred, Sorø Amt, omtrent en Fjerdingvej Syd for Skelskor, er opfort fra 1556 af Kansleren Johan Friis. Hovedbygningen, det store Hus, ligger paa en lille stensat Holm, men ogsaa Borgegaarden, Ladebygningerne og Urtegaarden var isolerede ved Vand, og i Syd dækkedes Bygningerne af Mosedrag (Fig. 14). I en Beskrivelse af Gaarden, der stammer fra Begyndelsen af det 18. Aarhundrede, berettes det, at den sydlige af Borge- gaardens tre Længer var to Lofter hoj, og at den indeholdt en nordlige Taarne; Hvælvingerne har Vest—Øst. Siden Opmaalingen er forovrigt deren bleven forandret. Den mindre i disse sidste Tryklejet i den midterste Del af Kæl- Doraabning i den vestlige Tværskillemur er oprindelig. Komfuret og Skorstenen er ikke oprindelige; paa Høyen’s Tegning fra 1832 er der ingen Skor- stenspibe midt paa Tagryggen. Mejborg mener, at Kokkenet har ligget i en af Bygningerne paa den anden Side af Graven. lang og stor Sal med tolv Bjælker, sticalis eller Primstaven paa hver Bjælke efter sin Maaned var udskaaren i Billedhugger- værk.“ Grunden var zinnober- rod, og alle Tegn og Billeder stærkt forgyldte. I den vestre Længe — siges der — havde Johan Friis indrettet en liden Kirke eller Kapel, og i Hjørnet mellem den sydlige og den vestlige Længe stod et højt, ottekantet Trappetaarn med kobbertakt Spir. I Længen er der endnu Kapel, men den er ikke opfort af Johan Friis; over Gennemkorslen ser man Kri- stian Friis’ og Mette Har- denbergs Navnetræk og Vaa- ben samt Aarstallet 1607. Den anonyme Forfatter beretter alt- saa vitterlig noget urigtigt; om man — med Mejborg — tor berigtige ham saaledes, at man lægger et af Johan Friis byg- get Kapel over i den (forlængst nedrevne) sydlige Længe, under paa hvilke Baculus progno- — De fleste af Kælderlugerne Det nordostre Taarnrum, er bevarede. der i Følge Traditionen skal være •U>.---- Fig. 13. Knægt fra Borreby. den store Sal, er vel et stort Sporgsmaal. Det store Hus er opfort af rode Munkesten paa en Kampe- stenssokkel i moderne Korsskifte. 1883—84 blev Huset, under Ledelse af Murmester J. W. Frohne, underkastet en om- fattende Restauration; dengang Opmaalingen begyndte (den 3. Juni 1883), var Taget og Vægtergangsvæggen nedrevne i Bygningens østre Ende, medens den vestre Ende stod urørt, og Loftsgulvet og Gulvet paa første Sal var opbrudt, saa at Bjælkerne med deres Konsoler kom til Syne. BLAD 28. Plan af Kælderen (a) og af forste Stokværk (b). a. Kælderen er, ligesom paa Egeskov, delt paa langs ved en Skillemur. I den forreste Kælder er de to Tværskillemure oprindelige, i den bageste Kælder kun een Tværskillemur. Begge Kældrene er tondehvælvede ligesom Rummene under de tre Murfordybning mod Nord, og i Kampestenssæde. Ikke angivne blevet brugt som Fangehul, er fuldstændig bevaret. I den nord- lige Mur er der en Fordybning med en muret Bænk; i Fordyb- ningerne i den vestlige og den østlige Mur har store, indmu- rede Kampesten kunnet tjene som Sæder. Paa hver Side af disse større Fordybninger er der mindre Fordybninger, der vel har været benyttede soin Gemmer. Da Planen er taget i Sokkelhøjden, er to Luger mod Nord og en mod Syd, over Sokkelen, ikke angivne. I Loftet her, som ogsaa andre Steder i Kælderen, er der an- bragt Kroge; formodenlig har de skullet bære Lysholdere. Ogsaa i det tilstodende Kæl- derrum er der (mod Øst) en oprindelig Luge, der ikke er angivet paa Planen. Det nordvestre Taarnrum svarer i det væsenligste til det nordostre, dog er der her ingen den østlige Mur er der kun et paa Planen er to Luger mod Nord og to mod Syd, der giver Rummet Lys. De to svære Egetræsdøre, der lukker for Rummet, kan drejes tilbage i Muren. Det tilstødende Kælderrum har to, og det Syd derfor liggende Rum atter to Vinduer (som dog næppe er oprindelige), der ikke er angivne paa Planen. Det midterste Taarnrum har endelig ogsaa et Vindue, der ikke er angivet. Op til Taarnet ligger et mindre Irappetaarn. En Vindeltrappe fører fra Kælderen op til Taarnværelset i første Stokværk og videre op til Dansesalen i andet Stokværk. Heller ikke her er Trappetaarnet lagt midt for den ene Langside. b. Stentrappens Fliser i Trappetaarnet er tildels gamle Lig- 35