Danske Herreborge Fra Det 16de Aarhundrede

Danske Herreborge. sten. Ved Hjælp af en Egetræs-Bom, der var anbragt i Mur- tykkelsen, kunde Indgangsdøren stænges indvendig fra. Hele dette Stokværk har Bjælkeloft med udskaarne Egetræs-Knægte som paa Egeskov (Fig. 13). Farvesporene viser, at Grunden var rød, Bladværket grønt og Hulkehlen hvid. — Ved Restaura- tionen fandtes paa den sydlige Ydermur, mellem de to Vinduer nærmest Øst for Trappetaarnet, Spor af en oprindelig Skillemur. Dette Fund oplyser vel ikke om meget, men det godtgor i hvert Fald, at Mejborgs Angivelse af den oprindelige Rumfordeling ikke er rigtig. Han siger nemlig, at der i hver Ende af Huset var en Sal; en Gang forbandt dem, og bag Gangen var der mindre Værelser. Ved denne Angivelse er der kun taget Hensyn til den Ruminddeling, som Planen viser (den er senere foran- dret), men den er ikke, som Sporene af Skillemuren viser, den oprindelige. Det nordvestre Taarnværelse er dækket af en Art Stjærnehvælving. Midt paa de fire Sider udgaar Ribberne (Fig. 15) fra ioniskc Kragsten. Fra Værelset forer en Dor ind til det gamle Privet. Det mid- terste Taarnværelse dækkes af en Art Nethvæl- ving; i den gamle Beskrivelse hedder det lidt uklart, at der paa den „vestre“(!) Side af Gaar- den er tre Runddele, og at der tidligere i ethvert af dem var „et Cabinet for sig selv“. Rummet i det midterste var et Arkiv, kaldet Brevkamme- ret, og deri stod tre store Jernkister (formodenlig jernbeslagne Kister), 5 à 6 Kvarter brede og lige saa høje, der indeholdt Dokumenter. Meddele- w 10 0 Fig. 15. Profil af Ribbe i det nord- vestre Taarnværelse. ren undrer sig over, hvorledes disse Kister kan være komne ind gennem den snævre Indgang til Rummet og mener, at de har været indsatte samtidig med Bygningens Opforelse. Meningen er vist den, at der til hvert af Taarnværelserne sluttede sig et Privet, „Cabinet for sig selv“, og at Rummet ved det midterste Taarnværelse baade indeholdt Privet og Brevkister. Det nordøstre Taarnværelse har Krydshvælving, hvis Ribber udgaar fra simpelt profilerede Kragsten. Ogsaa dette Taarn- værelse staar i Forbindelse med et Privet. BLAD 29. Plan af andet Stokværk (a) og af Vægterloftet (b). a. Dansesalen indtog sikkert oprindelig hele andet Stokværk, der havde Bjælkeloft. Den Ruminddeling, Planen viser, er nu forandret. I den vestlige Del er der en større Sal, som er bleven gennemfort i gammel Stil.1) Den lille Udbygning mod Nord, mellem den midterste og den nordostre Runddel, har været Pri- vet, og fra Værelserne i de nævnte Runddele er der Adgang til Priveter. Ligeledes har der, fra hvert af Trappetaarnets Afsatser, været Udgang til det murede Privet, der ligger i Hjornet mellem Taarnet og Hovedbygningen. b. Som det ses er ogsaa de tre Runddele forsynede med Skydeskaar. For hver af Loftets Smalsider er der en Kamin, og fra Loftet er der Udgang til Privetet ved Trappetaarnet. Det øverste Rum i Trappetaarnet (Fig. 16), til hvilket 1 rappen forer op, og som staar i Forbindelse med det overste Loft, har Bjælke- loft og Kamin i Hjørnet. I Stedet for Skydeskaar er der Vin- duer; paa Nakkebolle — hvis Bygmester eller Bygherre aaben- bart har kendt Borreby — laa Badstuen paa dette Sted overst i Trappetaarnet (smlgn. Blad 37). BLAD 30. Tværsnit Nord—Syd, set mod Vest, lagt gen- nem Trappetaarnet. I Kælderen er Snittet lagt gennem Doren i Længdeskille- muren, men Tværskillevæggene er tænkt borttagne, videre gen- nem Doren ind til Rummet i den midterste Runddel og ud *) Angaaende de Rester af den indvendige Dekoration med Farver, der fandtes ved den sidste Restauration, henvises til MEJBORG’s Gamle danske Hjem, S. 28—29. Paa Grundlag af disse Farverester er et Par Værelser restaurerede under Mejborgs Ledelse. gennem de to Lysaabninger. I første Stokværk ses de to Vin- duer i den vestre Smalside, Nethvælvingen i det midterste Taarn- værelse, Doren fra Værelset ud til Vindeltrappen og det vestlige Taarnvindue. I andet Stokværk bemærkes til hver Side af Ka- minen Vinduerne i Gavlen, tilhøjre Doren ind til Værelset i den nordvestre Runddel. Øverst i Trappetaarnet ses det lige (under Blad 29 b) omtalte Rum. BLAD 31. Tværsnit Nord—Syd, set mod Vest, lagt foran Trappetaarnet. Ovenover Indgangsdoren i Trappetaarnet har der formodenlig været anbragt et Faidgitter. Ved Restaurationen 1883 kom der en indmuret Egeklods tilsyne med Tridseværk. De Kampesten, der ses forneden ved Indgangen, kunde da stanse Gitteret i Faldet og holde det paa Plads. — I Kæl- deren er Snittet lagt gennem det tilmurede Skydeskaar lige Øst for Trappetaarnet. Man ser Døren i den moderne Tværskillevæg og Murfordybningen (Skabsrum) i den op- rindelige Tværskillemur. Snittet er lagt gennem det forandrede Kældervindue lige Øst for den midterste Runddel. Paa denne be- mærkes forneden en Spildevandstud. I første Stokværk er de nyere Skillerum tænkt bort- tagne, saa at man ser mod den vestre Smal- side; det samme er Tilfældet med andet Stok- værk. Snittet gennem Vægterloftet viser — til begge Sider —, hvorledes Skoldehullerne er an- bragte. Desuden er der Snit gennem to Skyde- skaar; navnlig af Snittet tilhøjre ser man, hvor- ledes der i Bunden af Skydeskaaret er indmuret en (Egetræs-) Stok, der er forsynet med Taphul; heri anbragtes den Gaffel, i hvilket Skytset (Hagebøssen) hvilede. (Smlgn. Blad 35). BLAD 32. Sydsiden. Af oprindelige Kælderluger ses en i Kampestenssokkelen Øst for Trappetaarnet, to over Sokkelen i den nordvestlige Runddel. Dengang Gaarden blev maalt, var „nyere Vinduer anbragte overalt og de gamle False borthugne eller tilmurede, saa at Ninduerne sad i Flugt med Murenes Ydersider“ (V. Koch). Ligesom Egeskov er ogsaa Borreby, foruden ved de to Buefriser, vandret inddelt ved (her) et helt omløbende Baand af Formsten. Men medens Baandene paa Egeskov skiller Kælder fra første Stokværk, er Baandet her anbragt under andet Stokværks Vinduer. Ved den sidste Restauration er det hele Bygningen rundt fort igennem under Vinduerne; disse er ikke saa regelmæssig anbragte som paa Egeskov. — Det overste Halvstokværk springer omtrent en Stens Længde frem; „Konsolerne under Udkragningen er dels af Granit, dels af en lysere, lagdelt Stenart; paa flere af dem findes gothiske Bogstaver, der tyder paa, at de er udførte af gamle Ligsten.“ (V. Koch). Hjørnerne er svære, profilerede Sten. Mellemrum- mene mellem Buerne i begge Rækker er hvidtede. Som man ser er der ogsaa Skoldehuller paa de tre Taarne (ogsaa paa Trappetaarnets Nord- og Sydside). Foroven afsluttes Hoved- bygningen med en temmelig svag Gesims. Paa Trappetaarnets Forside (Sydside) er der indmuret en Indskrifttavle af rodlig Sten. Forneden paa den læses: Qvi tenet a priscis maioribus Heslager idem et Boreby dns. construxerat ista Johan Friis anno MDLVI. o: Den samme Hr. Johan Friis, hvis fædrene Ejendom er Hessel- ager, har i Aaret 1556 opført dette Borreby. Foroven ses i Relief Egern-Friisernes Vaaben, derover til- højre Aarstallet 1556. To Hermefigurer bærer ved Hjælp af en ionisk Volut en Gavltrekant, hvis Underside er smykket med 40 39