Danske Herreborge Fra Det 16de Aarhundrede

Borreby. Tandsnit. Trekanten udfyldes af en Maske indenfor en Kar- touche. Fra Trekantens Toppunkt og de tvende Hjørner stiger Støtter op, der bærer en Kugle, og paa de to Skraasider hviler nøgne Figurer. De dekorative Former paa Tavlen turde vidne om, at den — hvis den da overhovedet er opsat af Johan Friis — næppe er udført meget lang Tid før Kanslerens Død 1570. Indskriftens Ordlyd (construxerat) taler vist ikke mod denne Antagelse. Som det ses er Taarnenes Overdele og Gavle vandret ind- delte ved Baand; de oprindelige Gavlafdækningcr er forsvundne. BLAD 33. Vestsiden. De to Kælderluger i Sokkelen er oprindelige, derimod ikke Aabningerne over Sokkelen. Paa Trappetaarnet ses en Aflobs- tud; Vinduerne i Trappetaarnet har ganske Karakteren af Skyde- skaar. Baade paa Trappetaarnet, paa Gavlen og paa Runddelen er der Skoldehuller og Skydeskaar. Overdelen af Hjornetaarnet er vandret inddelt ved en muret Ledføjning. Ogsaa Hoved- gavlen har — ligesom den tilsvarende Østgavl — mistet sin oprindelige Indfatning. BLAD 34. Nordsiden. I Kampestenssokkelen ses de oprindelige Kælderluger; men ogsaa Lugerne over Sokkelen i de to Hjornetaarne er oprinde- lige. Op til den nordvestre Runddel, til den midterste Runddels Østside og mellem denne Runddel og den nordostre Runddel ses de murede Priveter. Overdelen af det lille Trappetaarn, der ligger op til Vestsiden af den midterste Runddel, er af nyere Murværk. Tilhojre paa Bladet ses Gavlsiden af den vestlige Længe fra Borgegaarden paa den anden Side af Graven. Skont Bygningen er opfort lige i Begyndelsen af det 17. Aarhundrede, kunde Gavlafdækningen dog meget godt være en lidt tarveligere Gentagelse af de oprindelige Gavlafdækninger paa Hovedbyg- ningen. Tilvenstre paa Bladet ser man Gavlsiden af den østlige Længe fra Borgegaarden. BLAD 35. Enkeltheder med restaurerede Vinduesindfat- ninger. Til den ydre Opstalt kan bemærkes: Der fandtes enkelte Overstykker af de oprindelige firkantede Egetræs-Karme paa Plads, siddende i en Blinding '/, Sten tilbage fra Murlinien med ct I Sten tykt udmuret Spejl over. Hele Blindingen var pudset og hvidtet, og denne Hvidtning var fortsat vinkelret ud indtil den omgivende Skraakant; ved denne begyndte det udvendige fugede Murværk. — Paa den vestlige Side af den nordøstre Runddel findes i Stueetagen (se Planen Blad 29 b) et Vindue med Solbænk som den, der er angivet ved Vinduet i forste Stokværk. Det første Affasningsskifte det 20. fra Sokkelen ______ kan spores flere Steder Bygningen rundt i den angivne Hojde. 4'11 Tværsnittet kan bemærkes: Foroven i Skydeskaaret ses et Gennemsnit af den indmurede Egestok; Taphullet til Gaflen, i hvilken Skytset hvilede, er angivet. Den punkterede Linie ved Skoldehullets Munding angiver Profilen af Hjornernes Kragsten. I andet Stokværk findes mod Nord et \ indue (det andet regnet mod Øst fra den midterste Runddel), hvis indvendige Lysning er bevaret; i Lighed med dette Vindue er de to Vinduer udforte^ Fig. 16. Plan af det overste Rum i Trappetaarnet paa Borreby. 41 42