Danske Herreborge Fra Det 16de Aarhundrede

Danske Herreborge. Blad 36—45. PONTOPPIDAN, Den danske Atlas, III (Kbhvn. 1767), s. 575-76; VI (Kbhvn. 1774), s. 812. - Richardt & BECKER, Prospecter af danske Herregaarde; 4de Bind, Kbhvn. 1850. — N. RASMUSSEN SøKILDE, Holstenshus og Nakkebolle med tilliggende Sogne og Øer; Odense 1875, 1877, 1878. — Trap, Danmark, iI, S. 749—50; siv, S. 256—58; »III, S. 661—63. — I. B. LØFFLER, Nakkebolle (Haandskreven Indberetning fra 1886 i Antikvarisk-topografisk Arkiv). — BECKETT, Renaissancen og Kunstens Historie i Danmark; Kbhvn. 1897, S. 61 —62. — Illustreret lidende 1897, Nr. 45. Nakkebølle, i Aastrup Sogn, Salling Herred, Svendborg Amt, ligger paa en fremspringende Pynt ved en So; mod Nord og Øst gennemgravedes Pynten, saa at den blev en Ø, hvorved Nakkebolle med Have og Avlsbygninger blev omflydt af Vand. Desuden tilvejebragtes der paa Vestsiden af dette Terræn en lille, af en Ringgrav omflydt Holm, paa hvilken Borgegaards- bygningerne opfortes (Fig. 17). Adgangen til Borgegaarden er nu — foruden ved en Træbro mod Nord — ad en Dæmning i Sydvest; endnu 1886 forte dog her en Bro over til Borge- gaarden, hvilende paa fire Piller af huggen Kamp (Loffler). I det 17. Aarhundrede dannedes Borgegaarden af det store Hus mod Syd, der er bygget ud i Graven, samt af en ostlig og en vestlig Længe, der dog ikke stod i Forbindelse med det store Hus. Mod Nord afgrænsedes Borgegaarden ud til Graven af en Mur. I den vestlige Længe var Skriverstue, Sengekammer, Spisekammer, Mælkekammer og Bryggers, i den ostlige Borge- stue og Kokken. Alt dette kan sluttes af en Synsforretning fra 1679, som meddeles senere. Over Yderdoren til det store Hus læser man, at Jakob Brokkenhus har ladet det opbygge 1559; dog kan dette Aarstal kun gælde Grundlæggelsen, ikke den egenlige Opforel.se, thi under sin Omtale af Gaarden meddeler Pontoppidan et saa- lydende Rim: Da jeg i Sverig fangen vaar, da bygte min Hustru denne Gaard. Jakob Brokkenhus var i svensk Fangenskab 1563—1570, men hans Hustru, Susanne Bølle, var dod (1569), inden han vendte tilbage fra Sverig. Ganske vist findes Rimet ikke mere paa Gaarden, men man kan ikke tvivle om dets Ægthed, ikke heller om, hvem der er Forfatteren, naar man paa Ligstenen over Jakob Brokkenhus og Hustru i Aastrup Kirke læser disse Rimerier, i hvilke Jakob Brokkenhus’ Dodsaar er senere indsat: Her liger begrafuen under denne Sthen erlig velbyrdig Faallckis Benn Jacop Brockenhus til Damsbo oc Nackebolle Gaar. Fru Susanna Bølle hans Høstru vaar. Hun døde men hand fangen i Suerig vaar, ther mand schreff MDLX oc IX Aar. Den XXVIII Juni lagdes hun paa Baar; hand lefde efther hiende paa det [8] Aar. Epther det Datum som hosschrefuet staar [1577] then Gud gifue them baade thet euige Lif [17. Oct.] at lefue med Gud till euig Thidt. Dog heller ikke Susanne Bolle naaede at faa Huset færdigt og indrettet. For hver Ende af den gamle Dansesal er den gamle Kamin bevaret. Paa den ene Kamin staar Brokken- husernes og Bollernes Vaaben, d. v. s. Jakob Brokkenhus og Susanne Bølle; paa den anden er atter Brokkenhus-Vaabenet, men tilvenstre derfor ses Egern-Friisernes Vaaben. Disse Vaaben kan næppe betyde andet end Eiler Brokkenhus, Jakob Brok- kenhus’ Søn, og hans Hustru Berte Friis. Mærkeligt er det dog, at Mandens Vaaben er anbragt tilhojre, Hustruens tilven- stre; det omvendte plejer ellers at finde Sted. Men først 1574 ægtede Eiler Brokkenhus Berte Friis. Begge Kaminerne svarer imidlertid til hinanden, og de horer — som Teksten til de føl- gende Tavler udførligere skal gore Rede for •— saa nøje sam- men med en Række andre arkitektonisk-dekorative Enkeltheder paa Gaarden, at alle disse maa være udførte omtrent samtidig. Heraf kan man slutte, at det store Hus først er blevet fuldt færdigt og indrettet, efterat Jakob Brokkenhus var vendt tilbage fra Sverig, og efterat Sonnen var bleven gift. Maaske har Jakob Brokkenhus, der døde 1577, naaet at se Huset bragt i Stand; det maa i hvert Fald have været fuldfort, da Eiler Brokkenhus 1584 ægtede Anne Bille, efterat Berte Friis var dod 1582. Huset er opfort af rode Munkesten i moderne Skiftegang (Korsskifte) paa en Sokkel af Kampesten, dog er der den Mærke- lighed, at Lober- og Binderskifterne er førte igennem helt rundt omkring Bygningen, undtagen paa det sydvestlige Hjørnetaarns nordvestlige Hjørne indtil Udkragningen over første Stokværk, her kastes nemlig — saaledes som det sker i vore Dage paa Hjørnet Binderskifte over til Løberskifte, og omvendt. I Hjør- nerne benyttes dels '/4 Sten, dels 3/4 Sten, nogle Steder omtrent regelmæssig vekslende, andre Steder derimod tilsyneladende til- fældig. I Stedet for 1 Løber findes undertiden 2 Bindere. Trappe- taarnet ligger — ikke midt — for den nordlige Langside, to fir- kantede Runddele springer frem fra det sydvestlige og det syd- østlige Hjørne. Bygningen mangler de høje Gavle, der ellers ikke savnes ved Datidens Bygninger, og det øverste Halvstokværk har kun de skraa Skoldehuller. Man kunde tro, at Huset ikke havde faaet sin Afslutning for Smalsiderne, og at Bygherren ikke havde naaet at faa Brystningen foroven saa høj, at den kunde gennem- brydes af Skydeskaar. Dog saaledes forholder det sig ikke. Endnu i Slutningen af det 17. Aarhundrede var der baade Skydeskaar og Gavle; det fremgaar af Synsforretningen fra 1679. Thi i den siges det udtrykkelig, at Vinduerne paa Vægtergangen er helt borte, o: at de gamle, udrangerede Skydeskaar manglede Vinduer. Fremdeles tales der om det aller øverste Loft oven- over Vægterloftet. Ligesom paa Hesselagergaard og paa Egeskov har der altsaa været endnu et Loft ovenover Vægterloftet, men et saadant Loft forudsætter det hoje Skraatag med Gavle for Husets Smalsider, eller rettere: det ene horer sammen med det andet. — Det Valmtag, der nu dækker Bygningen, er fra Be- gyndelsen af det 18. Aarhundrede; før den Tid er altsaa begge Gavlene og Brystningsmuren med Skydeskaarene bleven ned- brudte. Runddelenes Cementbaand og cementafdækkede Gavle skyl- des en Restauration i Begyndelsen af 1870’erne (ikke 80’erne, som der fejlagtig staar i 3. Udg. af Trap’s Danmark; 2. Udg. af samme Bog, fra 1873, har en Gengivelse af Gaarden, paa hvilken 44 43