Danske Herreborge Fra Det 16de Aarhundrede

Nakkebølle. Gavlene allerede viser den nuværende Afdækning); Restauratio- nen lededes af H. A. V. Haugsted. Vigtig til Forstaaelse af Gaardens Anlæg, dens oprindelige Udseende og den indre Rumfordeling er en Synsforretning af 8. Juli 1679'), der findes gengivet som Bilag, og til hvilken der i det folgende bestandig henvises. BLAD 36. Plan af Kælderen (a) og af forste Stokværk (b). a. Skydeskaarene i Trappetaarnet, ikke angivne paa Op- stalterne Blad 40 og 42, er tilgitrede. I den store Fordybning ved Indgangen til Kælderen er den murede Brønd, som endnu den Dag idag er forsynet med frisk Vand. Selve Kælderen er ved en Længdeskillemur delt i to tondehvælvede Hovedrum, der atter ved Tværskillemure er afdelte i (oprindelig) fem mindre Rum. Det nordvestlige har vist en Tid været Kokken. I det sydvestlige Rum er der Ringe i Hvælvingen. Hulningen i den sydlige Ydermur antyder Aflobet af et Privet. I det tilstødende Rums sydøstlige Hjørne var der tidligere anbragt en Vindeltrappe, men Indgangen til den opgives at have været fra det tilstødende, sydøstlige Rum, der altsaa vilde være Synsforretningens „Kælder ved Vindeltrappen“. Doren ind til den (ikke angiven paa Pla- nen) er oprindelig. Hulningen i Ydermurens sydøstlige Del er Afløb fra et Privet. De to Kældervinduer i den østlige Ende- mur er oprindelige; de andre Kældervinduer er gamle, men de er næppe oprindelige. „Begge smaa Kældere“ maa være de to Rum mod Sydvest. Rummene i de to Runddele er tonde- hvælvede, med Tryklejet i Øst —Vest. De var, ligesom de til- svarende Rum paa Hesselagergaard og paa Borreby, forsynede med dobbelte Døre. Traditionen vil vide, at det sydøstlige Rum har været benyttet som Fangehul; det har, i Lighed med de samme Rum paa Borreby og Hesselagergaard, Fordybninger i Murene; i en af Murfordybningerne er der indmuret et Kampe- stenssæde. Det nordlige Kældervindue er i hvert Fald oprinde- ligt. Synsforretningens „lyse Fangetaarn“ er snarest det sydvest- lige, nu forandrede Taarnrum; i selve Betegnelsen synes at ligge, at der ogsaa har været et „morkt Fangetaarn“; det vilde da være det sydøstlige Taarnrum. Den østlige Længe har ikke — som det ogsaa fremgaar af Synsforretningen — oprindelig været sammenbygget med det store Hus; maaske var Længen forbunden med Hovedbygningen ved en Mur.2) At dømme efter Kælderen, der har Krydshvæl- vinger, er Længen opfort samtidig med det store Hus. b. Den svære Indgangsdør af Egetræ, beslaaet med Jern- nagler, er oprindelig; den kan stænges ved Hjælp af en Egestok. Vindeltrappens Kampestenstrin hviler paa flade, murede Tonde- hvælvinger; den Opstigende har Trappekærnen paa højre Haand. Oprindelig var Indgangen til første Stokværk midt for Trappe- løbet (det er ikke antydet paa Planen); senere er det flyttet mere mod Vest. Kun den østlige Tværskillemur er oprindelig. Stuklofterne er fra det 18. Aarhundrede. Af Synsforretningen ses det, at Ruminddelingen ikke er den samme nu som 1679. Den ostlige Stue var vistnok „Fruerstuen“. Gulvet var lagt med Stenfliser.3) Nu er der i Nordøst Nedgang fra Stuen til den østlige Længe (smlgn. Blad 36 a). „Sommerstuen“ maa have ligget umiddelbart op til Vindeltrappen fra Kælderen, thi Synsforretningen meddeler, at der i Stuen mangler „to Kælder- hals-Nøgler“. Indgangen til Vindeltrappen har snarest været Øst for den oprindelige Tværskillemur, hvor altsaa Sommerstuen vel maa have været. Der har været Privet i Muren. Fruer- kammeret — der ogsaa har haft Gulvstene — har vel ligget 9 Hr. Arkivar G. L. WAD i Odense har velvillig opsogt denne Synsforretning i Salling Herreds Tingbog og ladet den afskrive til mig. 2) Brandmuren, der nævnes »ved Broen for Borgegaarden«, har vel forbundet det store Hus med den senere nedrevne vestlige Længe. ’) Senere i Synsforretningen nævnes udtrykkelig »Alstrog« (Stenfliser); der har da vel overalt været Stenfliser paa Gulvene. Vest for Tværskillemuren, thi i det nordøstlige Hjørne er den Skorsten (Kamin), der omtales som „meget“ ruineret; den er altsaa gammel, men den er ikke oprindelig. Af Synsforretningen ser man ogsaa, at Fruerkammeret har ligget lige op til Fruer- stuen, dernæst omtales „det Kammer (ved en Fejlskrift af Ting- skriveren er der kommet til at staa „det samme“) bag Fruer- stuedøren“, i hvilket der manglede to Ruder, og hvor Gulvet var ganske brøstfældigt. „Gangen ved Fruerstuen“ er endnu tildels bevaret, men den maa have strakt sig længere mod Vest, thi det „Skab med 10 Rum“, der omtales, har vel været i den Murfordybning, som nu er i det nordvestre Værelse. Thi det nordvestre Værelse svarer aabenbart for en Del til „Tage Krabbes Kammer“ (der ogsaa havde Gulvsten), og „det Kammer sonden for Tage Krabbes“ er da ikke vanskeligt at paavise.1) Heller ikke „de underste Runddele sonden paa det store Hus“ volder Vanskeligheder. Det sydøstre Taarnværelse har Nethvælving, hvis Ribber udgaar fra ioniske Kragsten. Mod Nord er der et oprindeligt, tilmuret Vindue. De andre Vinduer er gamle, men de er næppe oprindelige. I det sydvestlige Hjorne er der Kamin; i det nordvestlige er der Indgang til det gamle Privet i Ydermuren. — Ogsaa fra det sydvestlige Taarnværelse er der Indgang til et Privet. Vinduet mod Nord er oprindeligt; Kaminen i det nordvestlige Hjorne er gammel, men den maa være yngre end Vinduet (og det tilsvarende, tilmurede Vindue mod Øst). Værelset har Stjærnehvælving. (Smlgn. Blad 43). BLAD 37. Plan af andet Stokværk (a) og af Vægterloftet (b). a. Oprindelig indtog Dansesalen hele andet Stokværk; for hver Ende var der da en Kamin. Men allerede 1679 var Stok- værket afdelt i to Sale, der ligesom Værelserne i første Stok- værk havde Stengulve; Kaminen ud for Trappetaarnet er da ogsaa gammel, men ikke oprindelig. Over hele Stokværket er der Bjælkeloft, men det maa være omlagt, da Knægtene ikke er oprindelige. Fra Trappen er Synsmændene traadt ind i den „glaserede Sal“, der indtog Stokværkets Østside. Kaminen for den østlige Smalside bærer foroven tilvenstre Egern-Friis-Vaabenet, tilhojre Brokkenhus-Vaabenet (smlgn. Blad 44). Vindeltrappen, der førte fra Kælderen op igennem Ydermuren, mundede ud i denne („1 Kælderhalsdør fattes Laas og Nogle“). Der var Bænke i hvert Fald langs Salens Nordside, og en Del af Gulvstenene under dem var borte. I den sydostligste Vinduesfordybning er der Rester af den oprindelige, yderlig raa Dekoration paa Kalken: sorte Ornamenter paa gul Grund. Ogsaa fra „den anden Sal næst den glaserede“ var der — som det fremgaar af Synsforretningen — Indgang til Vindel- trappen i Muren („Lugerne til Kælderhalse“). Kaminen for den vestlige Smalside bærer Brokkenhus- og Bolle-Vaabnene; den er senere opmålet. Værelset i den sydøstlige Runddel har Bjælkeloft og Ka- min. To af Vinduerne har udhugne Sandstenskarme og Sand- stensposter. Fra Rummet er der Indgang til det gamle Privet; den udskaarne Egetræsdør er vistnok samtidig med Vinduesind- fatningerne. Ogsaa Værelset i den sydvestlige Runddel har Ka- min og Bjælkeloft, og her er de oprindelige, konsolformede Knægte bevarede (smlgn. Blad 43); ligesom i det modsvarende Rum er to af Vinduerne forsynede med udhugne Sandstens- karme og Sandstensposter (smlgn. Blad 45). Den udskaarne Egetræsdor til Privetet er formentlig ligeledes oprindelig. b. Det „Badstuekammer“, om hvilket Synsforretningen giver saa udførlige Oplysninger, idet Manglerne angives, maa have været i Trappetaarnet. Det laa „højest oppe“, mellem Ind- gangen til andet Stokværk og Vægterloftet; dog var der endnu et Loft over Kammeret. Det havde Træpanel med udskaaren Fodliste (smlgn. Fig. 16). ') Det »Gæstekammers«, der omtales senere, lader sig ikke eftervise; det nævnes mellem »den underste Kælder under det store Hus« og »de underste Kæl- dere«, men i Kælderen har der vel næppe været Gæstekammer. 4/ 48