Danske Herreborge Fra Det 16de Aarhundrede

 Nakkebølle. Da Taget er forandret i det i8. Aarhundrede, er den Vægter- gang, som Synsmændene har gaaet i, forsvunden, og da Bryst- ningsmuren er gjort lavere, er Skydeskaarene forsvundne; men Skoldehullerne er bevarede hele Vejen rundt, ogsaa i Runddelene. En Mindelse om Skydeskaarene ser man dog vistnok endnu paa Nordsiden, idet der her findes en af de Egestokke til Anlæg af Skytset, som har ligget i Skydeskaarets Bund. Man maa tænke sig, at Loftet oprindelig har haft ganske det samme Udseende som Vægtergangslofterne paa de andre Herreborge. Paa X æg- gen i det sydvestlige Taarnværelse ses endnu Rester af den op- rindelige Dekoration: rødt og sort paa gul Grund. I Vægterloftets nordøstre Hjørne er der en Tilmuring, som formentlig dækker for en Aabning. Loffler antager, at denne Aabning har staaet i Forbindelse med de fortifikatoriske Anlæg; Fussing antager, at der her muligvis kan have været en Kamin. Hvis saa var, kunde man paa den koge Vand eller syde Beg. BLAD 38. Tværsnit Syd- Nord gennem det store Hus, set mod Vest. Paa den sydvestlige Runddel ses forneden den tre Skifter høje Sok- kel af tilhugne Kampesten, og der- over en Hjørnesten. Den underste Frises Buer samles omkring hele Bygningen to og to paa smaa, pro- filerede Sandsten. Buernes Profil dannes dels af en Skraakant, dels ogsaa af en pynteligere Ledfojning. Den øverste Buefrise hviler paa profi- lerede Kampestens-Udliggere. Hoved- gesimsen maa hidrøre fra Oveide- lens Omdannelse i det 18. Aarhun- drede. I første Stokværk ser man et af de vævede Tapeter fra det 18. Aar- hundrede, med hvilke Væggene i dette (i Rokoko-Stil omdannede) Værelse er beklædte. I andet Stokværk er den nyere Længde- og Tværskillevæg tænkt borte; man ser den gamle (men ikke oprindelige) Kamin. Paa Vægterloftet er Skoldehullerne anty- dede ved punkterede Linier. 7 ilhøjre er der Tværsnit af Skorstenen. For Trappetaarnet er der en ud- huggen Sandstensportal. (Fig. 18). To korte og svære korinthiske Pila- stre paa overvættes høje Postamenter Stokværk paa den sydvestlige Runddel er der — ligesom over Vinduerne paa Borreby — profilerede Buer. Foroven paa Rund- delene ses Haugsteds Cementbaand og Cement-Afdækninger. Snittet er i Kælderen lagt gennem det sydostlige og det sydvestlige Kældervindue. Tilhøjre for den østlige Tværskillemur ses Udbygningen til den fordums Vindeltrappe med den nu- værende Trædor; tilhøjre for denne er der en Rendesten (lavere end Snittet, derfor ikke angiven paa Planen Blad 35 a). BLAD 40. Nordsiden og Tværsnit gennem den østlige Længe paa Borgegaarden. Det turde være indlysende, at hverken Kældervinduerne eller de fire Vinduer i Trappetaarnet har bevaret deres oprinde- lige Udseende; Trappetaarnets Gavl er fra det 18. Aarhundrede. Den Mulighed er heller ikke udelukket, at overhovedet alle Vin- duer i første Stokværk af hele Huset er blevet forstørrede. Til- højre for Trappetaarnet har der i første Stokværk været et Udløb gen- nem Muren. BLAD 41. Sydsiden. Kampestenssokkelen er bygget ud i Graven; ogsaa her ses Hjørneste- nene paa Runddelene. Ved Haug- steds Restauration har alle Kælder- vinduerne faaet rundbuede Indfat- ninger. Paa Richardts Prospekt ses de tidligere — men næppe oprinde- lige — firkantede Kælderaabninger. Sammesteds ses ogsaa en trekantet Kvistgavl midt for Hovedbygningen og Runddelenes halvrunde Gavle; men alt dette stammede fra det 18. Aarhundrede. Taarngavlene paa Aa- strup Kirke turde muligvis give et og andet Fingerpeg om de oprinde- lige Hovedgavle og Taarngavle paa Nakkebølle; thi disse Kirketaarns- gavle, dels vandret inddelte, dels med let svungne Konturer, kunde maaske vise Mindelser om Gavlene fra det 16. Aarhundredes anden Halvdel paa den nærliggende Herreborg. — Som det ses har kun Vinduerne i Rund- delene de pyntelige, profilerede Buer ovenover Indfatningen. BLAD 42. Vestsiden. ..Hovedbygningens nordvestre Yderhjorne viser saavel for Sokke- lens som for det nedre Murpartis Vedkommende en meget gammel — -SE* »to* Fig. 18. Sandstensportalen paa Nakkebølle. bærer en frontonsmykket Attika. 1 Frontonen holder to Genier en Indskriftrulle, paa hvilken der læses: Anno dni. 1559 lod erl/ig och welbordige Ma/nd Jacob Brochenhus/ opboge thette Hws. Fire Karyatidehermer inddeler Attikaen; her holder en Ge- nius en Rulle med Indskriften: Anno dhi. 1559, medens andre Genier tumler sig mellem Bladværket om Vessel- hornene over Brokkenhus- og Bolle-Vaabnene. Vinduet til- venstre for Portalen er i sin nuværende Form ikke oprindeligt. Et Par oprindelige, skydeskaarsagtige Aabninger i Trappetaarnets Østside er, som Blad 37 a viser, tilmurede. BLAD 39. Længdesnit Øst—Vest, set mod Syd. Forneden paa de to Runddele ses Kampestenssokkelen og Hjornestenen. Som det ses er Faarnvinduerne ikke anbragte efter samme lodrette Linie. Over Vinduet i andet Stokværk paa den sydøstlige Runddel og over Vinduerne i forste og andet ja vel oprindelig — Afskraaning, der ene kan være anbragt for at afværge, at man, ved fra Vindebroen at svinge ind i det smalle Rum mellem Fløjen (o: den vestlige Længe) og Hoved- bygningen, skulde komme til at beskadige saavel denne sidste som Kjøretøjet.“ (Loffler). BLAD 43. Den sydvestlige Runddel. Forneden tilvenstre Plan af Værelset i første Stokværk, til- højre Plan af Værelset i andet Stokværk. Foroven tilhøjre Snit Øst —Vest, set mod Syd. I første Stokværk bemærkes en Profil af Hvælvingsribbe og en ionisk Kragsten, i andet Stokværk ses et Par Knægte. Foroven tilvenstre Vestsiden. Man ser Sokkelen med Hjornestenene og Skiftegangen. Vinduesindfatningerne og den underste Buefrise er simpelt profilerede med en Skraakant, Sandstenskonsolerne, Buerne over Vinduerne, den øverste Bue- frise og de to Gesimsbaand er derimod rigt profilerede. BLAD 44. Plan, Snit og Opstalt af Sandstenskaminen fra andet Stokværk (Østsiden). 49