Hygiejniske Fremskridt I Kjøbenhavn

11 gyndelsen af Firserne ca. 21, i Slutningen af Firserne ca. 20, i Begyndelsen af Halvfemserne ca. 19 og nu i Slutningen af Halvfemserne ca. 18, som døde inden Udløbet af det 1ste Leveaar. — Og sondrer man de nyfødte Børn i de i Ægteskab og de udenfor Ægte- skab fødte Børn, viser det sig ved nærmere Under- søgelse, at denne Nedgang i Dødelighed i ganske for- trinlig Grad kommer de sidste til Gode. — Af 100 udenfor Ægteskab fødte Børn var det i Tiden 1882—86 ca. 36, 1887—91 ca. 31, 1892-96 ca. 26 og 1897—1901 omtrent 24, som døde inden 1ste Leveaars Udløb. Vil man søge en nærmere Forklaring for denne For- bedring af nyfødte Børns Levesandsynlighed, ligger det jo lige for at henvende Opmærksomheden paa den epide- miske Som merkolerine, som ubetinget er den Dødsaarsag, der spiller den største Rolle for denne Aldersklasse. — Og en Opgørelse for de 20 Aar fra 1882—1902 viser da ganske rigtigt for denne Sygdoms Vedkommende en Aftagen i Udbredelse og Betydning som Dødsaarsag. Deles de 20 Aar i de samme fire Femaarsperioder som ovenfor, viser det sig, at Kole- rinens Sygelighedskvotient for disse fire Femaar er henholdsvis 315, 263, 238 og 195 for hver 10,000 Ind- byggere, og Dødelighedskvotienten henholdsvis 171,153, 136 og 143 for hver 100,000 Mennesker. Vil man gaa over til en anden epidemisk Sygdom, som i en Del af den Periode, Talen er om, stærkt decimerede den noget ældre Barnealder, Difterien, vil vi for denne Sygdoms Vedkommende finde en endnu mere iøjnefaldende Forbedring af Forholdene. Af Dif- teri og Group anmeldtes i Tidsrummet 1882—86 36, i 1887-91 113, i 1892-96 83 og i 1897—1901 46 Til- fælde for hvert 10,000 Mennesker. Og Difterien med- førte i det første af Feniaarene for hver 100,000 Men-