Hygiejniske Fremskridt I Kjøbenhavn

12 nesker 56 Dødsfald, i det næste Femaar 136, kulminerede i 1891 med 164 Dødsfald pr. 100,000, men er derefter aftaget jævnt og hurtigt, medførte i det tredje Femaar en Dødelighed af 75 og i det sidste Kvinkvennium en Dødelighed af kun 24 pr. 100,000 Mennesker. For- skellen her i Løbet af 10 Aar er enorm. Og det er ikke alene i de yngre Aldersklasser, der viser sig en Fremgang i Dødelighedsforholdet; ogsaa for de ældre Aldersklassers Vedkommende lader der sig paa flere Punkter paavise en lignende Fremgang. Jeg skal her navnlig pege paa Lungetuberkulosen, der jo har spillet en større Rolle som Dødsaarsag end nogen anden Sygdom — den har tidligere voldet omtrent x/7 af alle Dødsfald. — Vi har her ikke nogen Sygelig- hedsstatistik at holde os til; et Forsøg, der i Slutningen af Halvfemserne blev gjort paa at samle en saadan Statistik, blev atter opgivet; forhaabentlig vil Forsøget inden ret længe blive genoptaget i forbedret Skikkelse. — Dødsfaldene af Lungetuberkulose udgjorde for hver 100,000 Mennesker i Begyndelsen af Firserne 262, i Slutningen af Firserne 243, i Begyndelsen af Halvfem- serne 190, i Slutningen af Halvfemserne 173 — i 1902 er vi endog kommen ned paa 119 pr. 100,000, altsaa langt mindre end Halvdelen af, hvad det var for 20 Aar siden. Jeg skal tilsidst endnu nævne et Par Sygdomme, som i Modsætning til de hidtil nævnte rent numerisk ikke spille nogen videre fremtrædende Rolle som Døds- aarsag, men som dog altid er egnede til at vække en vis Opmærksomhed, blandt andet fordi de i Keglen bortrykker deres Ofre i den kraftige Alder, i hvilken Udsigten til at dø ellers ikke er stor, og det ofte med kort Varsel, den tyfoide Feber og Barselfeberen.