Albertis Svovlfabriker Og Alunværker

Forfatter: Emilius Olsen

År: 1876

Forlag: Commission hos Bog- og Papirhandler Th. E. Thomsen // Louis Heins Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 30

UDK: 92

INDUSTRIFORENINGEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 38 Forrige Næste
26 ligesaa pralende Contoir i Havnegade, hvor han ansatte 3 Contoir- tster, til hvem der formeentlig ikke kunde være noget stort at be- stille, eller ialtfald bestilte de ikke ret meget, da der foruden dem maatte, til Hjælp til Regnskabets Affattelse, antages som den Fjerde: en kongelig Fuldmægtig. — Ja, ben samme unge Alberti kunde endelig more sig med i 1875 — ligesom han var ved at sige „Farvel" — at gjsre en Skovtur, der kostede, som jeg har hort 1600 Kr. Det var underligt, at Alberti junior kunde sinde paa saadan Daarskab, da han ellers i sit Fcrdrenehjem kun har seet et roligt og tarveligt Huns. Paafaldende bliver det fra Faderens Side, der jo ikke kunde være ukjendt med Sonnens Naturel, at han vilde gjsre Sit til, at Sonnen kom i Spidsen for Aktieselskabet, — som det saaledes gik saa saare misligt, — især burde Alberti senior have fogt, at saa Selskabets Love asfattede saaledes, at hans Son ikke saa godt som blev Enevoldshersker over Fabrikerne, hvorved den ovrige Bestyrelse saa at sige blev gjort til Intet. Det skal siges, at vilde Alberti senior have qvalt Foretagendet i sin Fodsel, da kunde han have gjort det med sorholdsvns me- gen liden Opoffrelse; men det vilde han ikke. Havde Alberti senior da lukket sin Pengeskuffe for Foretagendet, havde det aldrig kommet istand. Er man t Henhold til Foranstaaende altsaa ikke berettiget til at opkaste folgende Sporgsmaal: 1. Burde Ooerretsprocurator Alberti have vist Taushed overfor hans Sons Lsgn, med Hensyn til, at der, inden Actie- indbydelsen fremlagdes, oar tegnet Actier for 100,000 Rdlr.? 2. Burde han have tiet til hans Sons bedragerifle Udtalelse om, at „det udbudte Belob er dækket", hvilket skulde for- staaes ved, hvad Ingen kunde falde paa at tænke, at Sonnen, som i den Henseende var uvederhæftig, overtog c. 275,000 Rdlr. i Actier? Og, hvis disse Sporgsmaal kan besvares benegtende, hvad de formeentlig ikke kan andet, — saa spørges videre: ,3 . Paaligger der da ikke Overretsprocurator Alberti en moralsk Forpligtelse til at erstatte Alle dem, der have lidt Tab ved hans Sons løgnagtige og bedrageriske Adfærd?