Albertis Svovlfabriker Og Alunværker

27 Hvilket Sporgsmaal utvivlsomt ikke kan andet end besvares bekræftende. Men det er ikke det eneste Punkt, hvori Overretsprocurator Alberli har taget feil; — thi seer man hen til hans Virksomhed paa det politiske o: Lovgivniugsomraadet, f. Ex. i Tyendeforboldet fremkommer der ogsaa en Brost, der, hvad der er hævet over al Tvivl, har bragt ubodelig Skade saavel over Arbejdstager som Arbejdsgiver, idet det blev forbudt ved Lov, at give Tyendeklassen Skudsmaal; thi var det ikke Alberte, der var Indbringer og For- svarer af det sig dertil stottende Lovforslag?! Fra den Dag af skriver navnlig Tyendets Umedgjorlighed sig; thi aldrig fan snart, som Loven udkom, heed det sig strax fra Tyendets Læber: „Nu gjor det ikke saa noie, hvorledes vi bære os ad, da han lHosbondens ikke maa skrive Noget i Skudsmaalsbogen længer" Bed Forandringerne i Tyendelovgivningen, idet Bestemmelserne bortfaldt, at det var Pligt for Bondekarlen at soge fast Tjeneste til han var fyldt 28 Aar, Hosbondens Revselsesret saa at sige reent ophorte, og, det blev gjort til Pligt ikke i Skudsmaalsbogen at give Tyendet noget Skudsmaal var det givet, at der vilde ske storartede Udskejelser blandt de Unge. Mangfoldige, der fast kun vare Drenge, føgte Accordarbeide eller med andre Ord gik paa Eventyr, henfaldt derved i den aldeles unge Alder til Sviir og Sværm, bleoe Drankere, Spillere og hengav sig i mangfoldige Tilfælde til et sandt Driverliv, til Forbrydelser, og som Folge deraf bleoe hjemsøgte af Sygdom, Nod og Elendighed, hvorved de omsider havnede i Tvangsarbeids- og Straffeanstalter eller paa Hospitaler, hvorfra de ved de ældre Lovbestemmelser vilde oære frelste, dem selv og Samfundet til Gavn og Glæde; thi hvor vel- signelsesrig overhovedet end Frihed kan være, saa fordærvelig og skadelig kan den og blive, naar den faaer Borgerret under de urette Forhold og Omstændigheder. Tyendesporgsmaalet har man under denne Rigsdagssession havt under Behandling, hvorom det heder sig, at det er saa vanskeligt at reformere, hvad det vist heller ikke kan vcere andet, undtagen man vil beqvemme sig til at gaa lidt tilbage til det Gamle, men dertil vil naturligviis ikke de Mcend beqvemme sig, der for Tiden have Magt og Myndighed