Forsøgsmøllen
I Statens Forsøgsmølle i Askov

Forfatter: Poul La Cour

År: 1900

Forlag: Det Nordiske Forlag Bogforlaget Ernst Bojesen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 111

UDK: 621.548 La Cour TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000147

Emne: Nielsen og Lydiche

II Vejrmøllers arbejdsevne

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 122 Forrige Næste
Automatisk Di»ift. 97 At Remmens Overtræk ikke viser sig at være ganske det samme ved alle 4 Forsøg, kunde ligge i, at Dynamoens Nyttevirk- ning er mindre ved den lavere Spænding, saa at man faar færre Watt og dermed et mindre beregnet Remtræk; men hovedsagentlig ligger det dog rimeligvis deri, at naar Remmen glider stærkt, hvad den gør ved de ringere Dynamohastigheder, trækker den mindre haardt, end naar den kun glider lidt. Det samme ses, naar den drivende Aksel A begynder at løbe hurtigt (f. Eks. ved et Vind- stød), uden at der ellers forandres nogetsomhelst. Da ser man nemlig paa Amperemetret, at Strømmen svækkes lidt, hvilket kun kan betyde, at Remmens Overtræk er mindre haardt under den stærke Glidning. Ved disse Anordninger er en fuldstændig automatisk Elektrici- tetsfrembringelse ved Vindkraft naaet, og da dertil kommer, at Igangsætning og Stansning af en Mølle er et Øjebliks Sag, er Pas- ningen reduceret til næsten ingen Ting. Bliver Stormen haard, sker der ingen anden Ulykke, end at Glideremmen kommer til at glide noget stærkt, hvorved Strømstyrken formindskes en Ubetyde- lighed. Bliver Vinden upaalidelig, sørger den elektriske Automat for at opsamle, hvad der er at opsamle, og at hindre Strømmen i at gaa tilbage. Og lægger Vinden sig, vedbliver Forbindelsen at være afbrudt, og der spildes ikke mere Strøm, end hvad der gaar gennem Automatens fine og lange Vindinger, en ringe Brøkdel af en Ampere. Snart to Aars uforstyrret Drift paa Forsøgsmøllen har stad- fæstet Fremgangsmaadens Nøjagtighed og Holdbarhed. Hvad Anskaffelsen angaar, kan det bemærkes, at man jo allige- vel skal have et Forlag, og det spiller da ingen videre Rolle, enten dette laves fast eller som et Vippeforlag. Den elektriske Automat derimod er uundværlig til Vinddrift; men paa den anden Side kan man spare sig Regulermodstanden, da en Dynamo dreven paa den nævnte Maade selvfølgelig ingen Brug liar for en saadan. Den eneste Vanskelighed ved at bruge Vindkraft til Drift af smaa Elektricitetsværker er Vindstiller«©. Den simpleste Maade at raade Bod paa disse er Anvendelsen af Akkumulatorer. Men der- som disse skal være store nok til at holde ud igennem et lang- Poul la Co ur: Forsøgsmøllen. 7