Forsøgsmøllen
I Statens Forsøgsmølle i Askov

Fremdriften. 63 10° 20° 30° 40° 50° 60° 70° .8 29.0 47.9 49.9 35.6 9.0 1.0 35.1 49.1 44.s 21.1 .2 39.4 48,8 35.3 .4 41 8 46.8 24.8 .6 43.7 42.8 12.8 .8 44.4 37 0 2.0 44.5 3O.g .2 44.1 23.0 .4 42.5 13.5 .6 40.5 5.3 .8 37.0 3.0 34 0 .0 30.3 .4 26.8 .6 22.4 .8 17.7 4.0 12.3 .2 4.8 Af den sidste Tabel ses, at dersom Modstanden mod en Knæk- plade med 10° Smig først 0 er bleven saa stor (44.5 g.), at Hastig- heden er kommen noget ned under 2 Gange Vindens, er Pladens Arbejdsevne brudt. Den gaar i Staa, og da Fremdriften i Hvile kun er 13, skal der en stærk Aflastning eller ogsaa en meget betydelig Forøgelse af Vindstyrken til for atter at sætte den i Gang. En plan Flade med 10° Smig kan, som første Tabel viser, sagtne indtil omtrent 1.2 af Vindens Hastighed, hvor Fremdriften er 23.5, in- den dens Arbejdsevne brydes; men denne Omstændighed egner sig dog ikke til at anbefale en retlinet Vinge fremfor en Knækvinge; thi Knækpladens Fremdrift er ogsaa ved Hastigheden 1.2 langt større end den planes nogensinde er, nemlig 39.4. Anderledes forholder det sig med en Vindroses Fremdrift. Holde vi os til plane Flader, altsaa til den første af de to Tabeller, se vi, at oppe ved 450 Smig har Pladen aller størst Fremdrift, naar den staar stille. Den bliver altsaa ved at arbejde, ligetil den staar; og den begyn- der igen at gaa i samme Øjeblik, som den enten er saa aflastet eller Vin- den saa stærk, at den overhovedet kan arbejde. Dertil kommer, at Fremdriften paa 1 m. Plade her ved meget ringe Hastighed er absolut større end paa 1 m. Knækplade med den Hastighed, hvorved denne har slørst Arbejdsevne; og naar det saa endvidere betænkes, at Arealet, der bruges paa en Vindrose, er flere Gange større end Arealet af en 4-vinget Mølle med samme Diameter, indses det, at hin optræder med en kolossal Fremdrift ved Siden af denne, og al