Landbrugskrisen

8 er i Anledning af Krigen med Sydstaterne talt mange Lov- ord om den nordamerikanske Befolknings ideelle Kjærlighed til Friheden, der fik den til at gribe til Vaaben for at ud- fri en undertrykt Race af dens Lænker. I Virkeligheden var dette Træk imidlertid ganske det samme, som vi gjen- finde atter og atter i de store europæiske Krige — Kors- togene, Religionskrigene o. m. a. —, og som vel gjentager sig i hele Menneskehedens Historie, at den Mennesket iboende Trang mod Idealet, faar det til at dække en øko- nomisk Bevæggrund med Ideens Fane. Den sande Grund, der fik Farmersønnerne til at kæmpe ved Rumfords-Hill og Gettysburg var Spørgsmaalet om, hvorvidt Nordamerikas For- fatning skulde være demokratisk eller aristokratisk, det vil sige, hvorvidt Udviklingen paa Grundlag af Jordbesiddelsen og Slaveriet skulde ledes i det Spor, der var udtraadt her i Europa, eller i det, der betegnes ved »homestead« Lovene. Resultatet af Krigen var, som man ved, Demokratiets Sejr, og dermed Statslandet i Folkets kommunistiske Eje. Vi sige, at dermed var dannet en stor national Reservefond, hvilket er saaledes at forstaa, at Befolkningen, naar Konjunk- turen — som f. Ex. i 1873 — vanskeliggjorde Forretnings- livet, ilede til Jorden og ernærede sig ved denne, indtil Tiderne atter gjorde andet Arbejde mere rentabelt. Socialpolitisk virkede denne lette Adgang til Arbejds- kraftens Anvendelse saaledes, at den hindrede Dannelsen af den Modvægt til det kapitalistiske Herredømme, som vi i Europa kjende under Navn af Arbejderorganisationerne. Lige til den nyeste Tid har det, bortset fra spredte, uhold- bare og svage Forsøg, der vare karakteristiske derved, at det var indvandrede Revolutionaire, der uden Kjendskab til de faktiske Forhold, rent theoretisk skabte dem, ikke været muligt, at udvikle Arbejderorganisationer i Amerika i samme Forstand som i Europa. Først nu, og da i Sammenhæng med Statslandets successive Overgang i Privateje, er en national amerikansk Arbejderbevægelse med stærke, sammen- hængende og udbredte Organisationer begyndt. Psychologisk endelig virkede Statsjorden som et Slags moralsk Regenerator.