Landbrugskrisen

9 For overarbejdede og overlevede Gründerhjerner, for Familier, der i faa Aar vare bievne rige og som havde tumlet sig parvenumæssigt med deres let erhvervede Rig- dom, til de sluttelig hverken vidste ud eller ind, var en Tur ud paa den friske Prærie mellem Køer og Heste, un- der strengt, men ikke overanstrengende Arbejde — som ved Skovrydningen — en ypperlig Kur. Dobbelt styrkende for Sjæl og Legeme, fordi Udsigterne ingenlunde vare daarlige, blot man vilde lægge Kræfterne i, og fordi man langt uden- for Standsfællernes Synskreds, uden spidsborgerlig Frygt og uden Fristelser, kunde komme i Ro og i frugtbar Virksom- hed. Der er ingen Tvivl om, at Tusinder af Familier af denne Art, der efter Krachet i 1873 koloniserede Stats- og Jernbanejord, erc reddede for dem selv og for Nationen gjennem den. Der optoges fra 1850 til 1880 242 Millioner Acres nyt Land, det vil sige et Areal dobbelt saa stort som det i hele det tyske Rige til Landbrug og Skovdrift anvendte, og den større Halvdel af dette nye Land koloniseredes fra 1870 til 1880, i hvilket Tidsrum et Areal saa stort som hele Tysklands Landbrugsareal — 13,3 Mill. Hekt. — brag- tes under Kultur. At denne Kolonisation maatte hidføre en Overproduk- tion af Korn siger sig selv. I 1850 var Hvedeproduktionen 120 Kilo pr. Hoved af Unionens Indbyggertal, hvilket androg Fristaternes egen Konsum. I 1870 var den steget til 177 Kilo pr. Hoved og i 1880 var den 250 Kilo pr. Hoved, hvoraf 40 pCt. exporteredes. Tilstanden var omkring Halvfjerdsernes Midte en saa- dan, at det i vide Distrikter ikke kunde betale sig at høste Kornet, fordi det ikke kunde forsendes, saaledes at Farmerne til Irods for, at Jernbanenettet 10 Aar i Forvejen havde været forud for Kolonisationen, kun producerede til eget Forbrug. I andre Distrikter omkring Byer producerede man for disse, og kun i Østen og i de for Transporten be- kvemmest liggende Egne, for Export. Man havde paa denne Tid en Prøvesamling af moderne Verdensøkonomi, middelalderlig sluttet Byøkonomi og ældgammel sluttet Hus-