Landbrugskrisen

23 med 22,3 Mill. Centner. Derefter dalede Exporten til mel- lem 13 og 18 Mill. Centner, men steg igjen paa Grund af en særlig rigelig Høst i 1890—91 til 30 Mill: Centner. Hvedevrealet udvidedes fra 25,8 Mill. Acres i Slutnin- gen af Halvfjerserne til 28,6 Mill. Acres i 1886—87. Der- efter gik det tilbage, men angives for 1893—94 til 27,382,000 Acres. Nu lader dette Areal sig ganske vist endnu betydeligt udvide, men det maa dog bemærkes, at Territoriets ringe Regnmængde kræver kunstig Bevanding, som ganske vist bekostes af Regjeringen, men som dog vel til Syvende og Sidst maa betales af Producenterne, Dertil kommer høje Land- og Vandfragter i Indlandet og endelig det meget væsenlige Moment, at Landet har henimod 300 Mill. Ind- byggere. Disse ernære sig ganske vist hovedsagelig af Ris, men ethvert Hul i Rishøsten maa dækkes af Hveden, ialt kommer kun 10 til 13 pCt. af denne til Export. Det samlede Areal besaaet med Hvede otr Kis i Ost- O indien var i 1892—93 c. 87’/4 Mill. Acres til en Befolkning af 287 Mill. Mennesker. Sammenstiller man dette med de tilsvarende Fo/hold i Danmark, hvor — 1888 — Brødfrugtarealet (Hvede og Rug) var paa det nærmeste 800,000 Acres til en Befolkning af c. 2 Mill., ses det, at det ostindiske Brødfrugtareal er for- holdsvis meget lille. Det skulde efter danske Forhold — bortset fra vor Overskudsindførsel af Brødkorn Ost- Indiens Overskudsudførsel — have været 121l/2 Mill. Acres i Stedet for kun 8 7 71 Mill. Da det endvidere vides, at den ostindiske Befolknings Levefod er yderst ussel, maalt f. Ex. med vor Maalestok, saa vil det ses, at en Løftelse af Befolkningens Levefod vil stille store Krav til Landets Landbrug. Man bør derfor med Hensyn til Ostindien konkludere derhen, at dets Bidrag til Krisen, om det end har virket stærkt, mere paa Grund af Tilbudets Billighed end paa Grund af dets Størrelse, dog vil vise sig at være forbi-