Landbrugskrisen

27 ikke er at løbe til. Dette ligger i, at den ligesaa meget er en Industri som en Landbrugsproduktion, og Industri kræver nu engang længere Tid for at naa til Udvikling. Vi have derfor med Hensyn til vor vigtigste Landbrugsartikel en vis Frist, som det gjælder om at benytte baade til selve Produktionens videre Udvikling og til Udviklingen af det Hjemmemarked, der skal baseres paa Byerhvervene og som vort Landbrug skal kunne falde tilbage paa, naar det trænges i Verdens- markedet. Thi al Erfaring taler dog for, at dette vil ske. Englands Jernindustri har ogsaa en Gang været afgjort domi- nerende i Verden, men i de sidste 10—15 Aar trænges den haardt af den tyske, og vi se ikke nogen Grund til, at den naturlige Udvikling i Smørindustrien i Længden skulde stille os heldigere. Vi se det saa meget mindre, som den Races Konkurrence, hér er Tale om, er den angelsachsiske, hvis Energi og Dygtighed, hvis tekniske Begavelse og øko- nomiske Kraft i Aarhundreder har gjort sig gjældende paa de forskjelligste Omraader. Idet vi altsaa bekræfte vor Overensstemmelse med Hr. Faber, pointere vi kun, at ogsaa han ser en Fare for Frem- tiden i den australske Udvikling, og som vi have gjort det saa ofte før, skulle vi ogsaa her fremhæve, at ingen Mis- 'forstaaelse kan være grundigere end den, at anse vor Frem- dragen af Landbrugets Stilling i Øjeblikket og i Fremtiden for beroende paa manglende Sympathi for dette Erhverv. Ingen er villigere end vi til' at indrømme den afgjørende Betydning for vor hele økonomiske Udvikling, Landbruget har havt. Ingen heller til at erkjende dets store blivende Betydning. Men hvad vi mene at kunne godtgjøre ogsaa gjennem nærværende Afhandling er, at dersom Landets Økonomi i det Hele skal gaa fremad ogsaa i Fremtiden, saa maa Byerhvervene komme til at spille en større Rolle, end de hidindtil have gjort, og de maa det ikke mindst for Landbrugets Skyld. Thi Byernes stigende Kjøbeevne, den de nu skulle styrke direkte fra Udlandet ved at fortrænge udenlandsk Industri fra vort Marked og sluttelig ved at konkurrere i det udenlandske Industrimarked, og ikke som før ved næsten udelukkende at leve af Landbruget, denne